Tags

,

‘Plantagen’-trilogien er færdig, når sidste bind udkommer på søndag den 13. marts 2011. Dermed er mere end 3 års arbejde fuldendt. Det blev til over 1.000 manuskriptsider – hvilket endte som lidt færre bogsider, lige over 900 – og det har været et enormt arbejde.

Jeg er normalt en forfatter, der holder af at skrive korte bøger – og iøvrigt gerne vil i gang med noget helt andet, når et værk er færdigskrevet.

Jeg vidste helt tilbage i 2008, da jeg satte mig til at skrive første kapitel i ‘Plantagen’, at dette ville blive den største, tungeste og længste opgave, jeg havde påtaget mig som forfatter. Oven i det vidste jeg også, at sidste bind nødvendigvis skulle udkomme i 2011 – tallet 11 spiller nemlig en væsentlig rolle i trilogien.

Skulle det lykkes mig at fuldføre dette kæmpe arbejde, måtte jeg skabe en ro omkring mit arbejde, som jeg ikke havde haft tidligere. Jeg vidste af erfaring, at selve udgivelsen af en bog – med alt, hvad det indebærer af interviews, anmeldelser og tumult – konsumerer mange ugers arbejde – også efter det er overstået, og man forsøger at vende tilbage til et eller andet stadie, hvor det er muligt at skrive igen.

Det virkede oplagt. Værket må stå over alt andet. Er man et skabende menneske, en kunstner, så må hensynet til værket – til muligheden for at kunne skabe det stå over alt andet.

Også forfatterens egen forfængelighed, trang til ros og anerkendelse og drøm om forbedring af sine økonomiske vilkår.

Men at vælge at udgive de to første bind i al ubemærkethed i et land, hvor alt tilsyneladende handler om medier, og al omtale er god omtale, er selvfølgelig en kontroversiel beslutning, og jeg har da også måtte stå model til et par højlydte meninger (læs skideballer) fra forfatterkollegaer og mange løftede øjenbryn.

Det kan vel ikke være anderledes. Danskere har det bedst, når alle er enige, og man gør som man plejer. Men bøgerne skulle skrives. Der var et arbejde at udføre, og det kom før noget andet.

Måske, hvis man skærer helt ind til benet, så rummer en sådan beslutning et provokerende spørgsmål til det menneske, man er som forfatter: – Hvad er vigtigst for en selv? Forfatter-egoet eller værket?

For mig er det værket.

Jeg håber, ‘Plantagen’, nu alle tre bøger er færdige, i sig selv rummer svaret på, hvorfor den var så vigtig for mig, og hvorfor den bare skulle være færdig til udgivelse i år.

Jeg håber, min passion for gode gys emmer fra hver og en af de over 900 sider. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste.

PS

Nu, hvor den sidste bog udgives, har jeg sendt det samlede værk til anmeldelse.