Tags

,

En selvudgivers bekendelser 3

Sidste gang jeg fortalte om at være selvudgiver, opremsede jeg alle grundene til, at det var en meget dårlig idé at selvudgive sine bøger. Men der er selvfølgelig også mange gode grunde til selv at udgive egne værker, og der bliver flere dag for dag, mens flere af grundene til at lade være mister betydning dag for dag. Man skal passe på med at spå – der er stærke kræfter til stede, som ikke ønsker flere selvudgivere – men skriften på væggen taler for en revolution af den måde, vi er vant til at opfatte bogens vej fra forfatter til læser.

Man kunne have kogt årsagerne til IKKE at selvudgive ned til tre hovedgrupper: Kommercielle hensyn, behov for anerkendelse og frygt for at være udenfor. Når det gælder hvorfor man bør selvudgive er det nogle helt andre behov, der kommer i fokus.

Her følger en række gode grunde til at selvudgive:

#1 – Større kunstnerisk frihed

Når du selvudgiver kan du gøre, som du vil. Du skal ikke overbevise redaktør, forlag, salgsafdeling etc om, at den idé, du brænder for, ikke skal tilpasses, normaliseres, omformes, drænes til noget mere almindeligt og velkendt. Du er fri som selvudgivende kunstner, det er dig, der bestemmer. For nogle – deriblandt mig selv – betyder det mere end adgang til supermarkedernes bogbjerge.

#2 – Du sikrer at ‘hele’ udgivelsen er i samme ånd som din bog

Du bestemmer omslag, sats af tekst, bagsidetekst, omtale i netboghandlerne, pressetekster etc. Du kan sikre dig, at alt rummer samme ånd, så alt omkring bogen rimer med indholdet og har samme sigte og kvalitet. På et traditionelt forlag har du ikke styr over disse ting på samme måde. Du vil måske få forside og bagsidetekst til godkendelse, måske ikke. Pressetekster, salgsmateriale etc ser du næppe. Det er ikke fedt at have brugt mere end et år på at skrive en bog og så se den udgivet i en helt anden ånd, end den der lå dig på hjerte. Det er en misforståelse at tænke, at dit værk kun opleves af læsere gennem teksten, og der er ingen garanti for, at de forlagsansatte, der håndterer din bog videre i systemet, når din redaktør har sluppet den, sætter sig ind, hvad det er for en bog.

#3 – Selvudgivne bøger er bedre og mere personlige

Den er kontroversiel, jeg ved det. Men jeg mener det, og jeg mener, at jeg selv har bevist det. Ikke bare fordi jeg siger det, men fordi mine selvudgivne titler har fået bedre anmeldelser, flere prisnomineringer, flere oversættelser – og jeg selv har følt mig mere tilfreds med dem. Selvfølgelig kan selvudgivere, der ikke magter det, eller bare snubler i det, udgive nogle meget ringe bøger. Man står med det selv og har man ikke evnerne til at gøre det selv, eller til at kunne se, hvad der er det rigtige valg, så bliver bøgerne næppe bedre, MEN HAR MAN EVNERNE så kan man virkelig lave meget bedre bøger på eget forlag, og kan man det, så er værket også renere, mere klart i forfatterens ånd og hensigt.

#4 – Man behøver ikke at please sin redaktør

Det er måske lidt tabu i bogbranchen, men som forfatter på et traditionelt forlag er man NØDT til at please sin redaktør. Redaktøren er den første af mange ‘gatekeepers’ en forfatters bog skal igennem på den traditionelle vej fra manus til salgsvare, og stritter forfatteren for meget imod og er for besværlig kan redaktøren miste følelsen af, at bogen ligeså meget er redaktørens værk som forfatterens, og sker det, er der stor mulighed for, at redaktøren ikke vil kæmpe for bogen videre i forløbet. Prisen for dette kan være høj. Redaktører er forskellige, men nogle kræver et meget markant fingeraftryk i bogen, og der er bøger, der ødelægges i processen.

#5 – En større bid af kagen

Der er ingen garanti for hvor stor en andel af en bogs omsætning, der ender hos forfatteren på et traditionelt forlag. Markedet bliver stadig mindre gennemskueligt, og der findes mange krumspring og grå zoner – og ting som standardkontrakten er fortid. Hvad forfatteren får svinger fra forfatter til forfatter, fra forlag til forlag – og som oftest også fra udgave af bogen til udgave af bogen. Paperbacks, pocketbøger, bogklubsudgaver, supermarkedssalg giver ikke bare mindre til forfatteren, fordi bøgerne er billigere, forfatterens procentvise andel falder også markant ved billigere udgaver. En bog i første udgave til 250 kroner giver måske 30 kroner til forfatteren, en billigbog til 50 kroner næppe mere end et par kroner til forfatteren. Selvudgiveren skal selvfølgelig have dækket sine udgifter, og det svinger jo, hvor stor andel boghandlerne får eller tager, men første udgaven til 250 skal nok give 100-120 kroner til forfatteren, mens billigbogen til 50 giver 20 til 25.

#6 – Bedre styr på rettigheder og kontrakter

Mange forlag nupper lige en masse ekstra rettigheder til bogen. Det kan jo virke som en fin ordning, for hvem ved i virkeligheden selv, hvordan en god filmkontrakt ser ud f.eks.? Hvem ved, hvad et udenlandsk forlag skal give for rettighederne til at oversætte bogen? Forlagene tager sig godt betalt for at varetage disse opgaver, men der er ingen garanti for, at de er bedre klædt på til opgaven, end du selv er. Du har ingen garanti for, at de lader en advokat gå kontrakterne igennem, eller at de håndhæver de aftaler, de indgår på dine vegne. Men det vil meget ofte være DIT problem, hvis de får rodet dig ind i nogle kontraktlige forhold, som du gerne vil ud af. Det kommer til at ske for DIN regning. Som selvudgiver sidder du selv med kontrakterne, og det er ofte billigere og langt bedre at betale en god advokat til at assistere dig undervejs.

#7 – Vished for at tingene bliver gjort

Som selvudgiver VED du præcis, hvad (hvorfor og hvornår) der bliver gjort for at sikre, at DIN bog når ud. Du kan vælge ikke at gøre noget for at sælge til udlandet f.eks. men så er det DIT valg, ikke forlagets. Mange forfattere sidder tilbage med en følelse af, at forlaget ikke har gjort nok eller det rigtige for at få deres bog ud. Som selvudgiver har du vished. Selvgjort er velgjort.

#8 – Det har aldrig været lettere at selvudgive

Der har været selvudgivere længere end der har været forlag. Men siden computeren og internettet er det blevet meget lettere. Alt man behøver er en computer med de rette programmer, internet, talenter og gåpåmod. Og det bliver lettere og lettere. Det kræver ingen dyre lokaler, ingen kontorer, ingen ansatte, ingen voldsomt store investeringer. Bøger kan i dag trykkes digitalt i meget små oplag – og de bedste trykkerier leverer digital tryk i så god kvalitet, at man skal være virkelig skarp for at se forskellen.

#9 – Ebøgerne kommer

Det amerikanske bogmarked er midt i en revolution. Ebøgerne stormer frem og med dem en helt ny type selvudgivere, der sælger millioner af ebøger. De første selvudgiverbestsellere har banet vejen for en helt ny måde at tænke forfatterrollen på. Disse forfattere finder deres læsere uden om det traditionelle boglandskab. Det er for tidligt at spå om fremtiden både i USA og her, men ebogen er også i fremmarch her, og en ting er sikker: Det bliver ikke ved med at være, som det er. For selvudgivere betyder ebogen, at det bliver endnu lettere – og særdeles billigere selv at udgive sine bøger – og endnu vigtigere adgangen til markedet bliver meget meget lettere.

#10 – Glæden

Det er alt andet lige så en meget større tilfredsstillelse og glæde, når det går godt. Du har ikke solgt ud af dig selv, du har ikke bøjet dig, ændret dig, dukket hovedet for at nå ud. Du har selv gjort det. Det er dit værk, din bog, din passion. Det er en glæde så meget større end den småsølle ‘ære’ ved at være en af de udvalgte. At være forfatter handler om at skrive, det handler om at få sine bøger ud, det handler om at fortælle historier.

Den kommende tid vil jeg gå mere i dybden med flere af disse punkter – og i flæsket på flere af punkterne fra sidst – og en hel masse andet. Abonner på bloggen eller tilmeld dig Mørkets facebookside for at få et tip, når der er nyt.