Tags

,

En selvudgivers bekendelser 7

Fordommenes bannerfører

Alene tanken om selvudgivere kan få det værste frem i folk. Der findes blogs, hvor nævnenyttige typer går til angreb på alle selvudgivere. Jeg husker én (vistnok nedlagt nu), der hed You Self Publish Because You Suck – og med det navn, så er der vist ikke meget at tage fejl af.

Selve bloggens indhold bestod i eksempler på selvudgivere, hvis sprog, metaforer, indhold, forsider, titler osv. ikke var så heldige. Konklusionen på det hele: Selvudgivere er talentløse forfattere – og talentløse til alt muligt andet også. Hvis de ikke havde suttet, var de nok blevet udgivet på ‘rigtige’ forlag, for det er jo det eneste rigtige at gøre. Det gik denne bloggers næse forbi, at selvudgiverne trods alt havde mod til at forsøge lykken med noget, de troede på og brændte for, mens han selv vist ikke kunne finde andet indhold i livet end at pege fingre af deres fejl.

Når jeg nu nævner, at der findes de her blogs, så skyldes det, at de trods alt sætter ord på nogle af de fordomme, man som selvudgiver bliver mødt med. Fordomme som meget ofte er forklædt som viden. Som det skete i ovennævnte blog, foregiver man at dokumentere sin påstand om selvudgivers mangler ved at fremhæve de steder, det er gået galt – og så slår man alle bøger udgivet af alle selvudgivere til hver en tid over en og samme kam.

Selvudgivere sutter bare allesammen. Altid. Sådan er det bare. Fat det! Det er derfor, jeg tidligere har kaldt selvudgivere for branchens perkere.

Ellers intelligente mennesker, der sætter en ære i at bekæmpe stigmatiseringer af befolkningsgrupper, kan glemme alt om at have et nuanceret blik på virkeligheden, når det kommer til selvudgivere. Det skal man som selvudgiver naturligvis ikke lade sig slå ud af, men det er og har i mange år været en af de største udfordringer for en ny selvudgiver at komme igennem. Man gør klogt at forholde sig til de her fordomme og have svar parat – og gøre sit ypperste for at levere en færdig bog, der er på højde eller helst bedre end det, den traditionelle bogbranche kommer med. Og være forberedt på, at ting tager tid, især når det gælder at overvinde den slags fordomme.

Alle begår fejl

Det ER sandt, at der selvudgives dårlige bøger. Det ER sandt, at der selvudgives bøger med håbløse forsider. Det ER sandt, at der selvudgives bøger, som er sprogligt noget hø. Det ER sandt, at der selvudgives bøger af talentløse forfattere. Det ER sandt, at der selvudgives bøger, der kunne have haft gavn af en dygtig redaktør og en skarp korrekturlæser.

Ja, selvfølgelig. Vi begår fejl, big surprise. Alle, der har udgivet et par bøger, gemmer nok på et par ting, de gerne ville have gjort anderledes. Jeg ved, at jeg gør. Sådan er det at være menneske, sådan er det, at vove sig ud, hvor man ikke har været før. De fleste snubler også første gang, de har rulleskøjter på.

MEN er virkeligheden virkelig så ensidig, at selvudgivere fucker up, mens de traditionelle forlag kører den fejlfrit igennem? Mener man virkelig, at der ikke udgives dårlige bøger på traditionelle forlag? At der ikke findes bøger med håbløse forsider eller forvrøvlet bagsidetekster udgivet på de største danske forlag? Udgiver de ikke bøger, der sprogligt er noget hø, skrevet af talentløse forfattere, der måske er kendte og tænker – ligesom forlaget – at alle kan skrive en krimi? Udgives der ikke bøger med pinlige korrekturfejl på store danske forlag? Eller bøger, der kunne have haft gavn af en god redaktør — eller bøger, der er skadet af en dårlig?

Selvfølgelig gør der det. Og hvis jeg havde haft lige så lidt indhold i livet som ovennævnte bloggere, så kunne jeg endda være kommet med eksempler, og måske have startet en blog, der hed: You Get Published Because You Suck, og den ville naturligvis være præcis lige så ‘sand’ som de andre, men ville næppe blive taget lige så alvorligt. For den ville ikke bekræfte nogen i deres fordomme, som de andre desværre gør.

Hvorfor er disse fordomme om selvudgivere så så sejlivede?

Fordi bogbranchen længe har været en lille verden lukket om sig selv, hvor man har kunnet pege fingre af dem, der stod udenfor, mens man bekræftede sig selv og hinanden i, hvordan verden så ud (og at man var noget særligt, HVIS man var blandt de udvalgte få.)

Bemærk, at de mennesker, der oftest går til angreb på selvudgivere og ebøger (selvom de to ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre) er branchefolk.

Og det vel heller ikke så mærkeligt, for disse mennesker ser måske deres jobs og karrierer udfordret fra en side, de måske altid har følt sig hævet over.