Tags

, ,

En selvudgivers bekendelser 8

Afstanden mellem forfatter og læser

Vejen fra forfatterens manus til læserens bog går ad en 100 år gammel vej, hvor værk og forfatter må gennem en række nåleøjer, som kan være særdeles vanskelige at komme igennem.

Ved hvert eneste nåleøje sidder en eller flere personer og tjener til dagen og vejen. De behøver ikke tjene godt, sådan er virkeligheden nu engang i kulturlivet, men de skal alle ernæres  gennem de forfatteres værker, som de lader slippe gennem nåleøjerne.

Disse nåleøjer udgør bogbranchen.

Lad os derfor kigge lidt på en bogs vej fra manus til læser.

Agenter

De er få i Danmark, men i andre lande f.eks. i USA optager forlag stort set aldrig bøger, hvis ikke en agent har sagt god for dem først. Det betyder, at det er agenterne på det engelsksprogede marked, der er det første nåleøje.  I Danmark fungerer de få agenter, der findes, mere som varetagere af etablerede forfatteres litterærerettigheder og karrierer.

Antagelse ved forlag

I Danmark sender man sit manus direkte til forlagene. Her kan der være flere ansatte til at vogte nåleøjet. Det er sjældent én redaktør alene, der antager en bog til udgivelse. Ofte vil den blive sendt ud til forskellige læsere, der vurderer kvalitet, salgbarhed etc. Herefter skal udgivelsen også gerne op på et redaktionsmøde, før der endelig siges ja. Salgsafdelingen kan komme ind over. Salgbarhed bliver stadig et væsentligere argument i en bogbranche, der er ved at miste sin sjæl til markedskræfterne.

Udgivelsen

Det næste nåleøje er mere konkret. Manus skal gennemarbejdes til et kompromis, både forfatter og forlag kan acceptere. Der gælder ikke kun teksten, men også alt det praktiske arbejde. Teksten skal sættes på bogens sider. Der skal laves forside, omslag, bagsidetekst etc. frem til manus er blevet til en færdig (slagbar) bog.

Boghandlere og supermarkeder

Næste nåleøje udgøres af indkøberne i supermarkeder, boghandlerkæder og de få tilbageværende boghandlere, der selv indkøber bøger. Vil indkøberne tage bogen hjem eller ej? Her vurderes benhårdt på formodet salgbarhed. At tage en bog hjem er at løbe en økonomisk risiko. Man foretrækker bøger, der ligner noget, man har solgt godt af tidligere. Man skeler også til en masse andre ting, som ikke har med bogens kvalitet eller forfatterens talenter at gøre. Det er ting som: Giver forlaget ekstra rabatter? Tager forlaget risikoen og køber eventuelt usolgte bøger retur? Betaler forlaget for vinduesplads, hyldeplads eller spalteplads i tilbudsaviserne?

Vil boghandlerne og supermarkederne ikke tage bogen hjem, kan læseren ikke købe bogen. Jo, jo man kan bestille bogen hjem hos boghandleren, og man kan bestille den hjem selv gennem internetboghandlerne, men før det sker, så skal læseren jo vide, at bogen findes. Det spontane køb er umuligt, hvis bogen ikke præsenteres for bogkøberne et sted, hvor de er vant til at købe bøger.

Biblioteker

Vil bibliotekerne tage bogen til sig eller ej. Tidligere skelede man meget til lektørudtalelsen, som er en kvalitetsvurdering specielt til biblioteker, i dag er fokus også her mere på forventet efterspørgsel.

Orker bibliotekerne ikke rigtig bogen, vil lånerne have svært ved at finde bogen – og man kan så kun håbe de vil reservere titlen over bibliotek.dk.

Bogklubber

Bogklubberne kender deres medlemmer/kunder bedre end så mange andre i branchen. For at slippe gennem nåleøjet her skal bogklubben være overbevist om, at medlemmerne vil købe bogen.

Er de ikke det, kommer bogen ikke ud her, og bogklubbens medlemmer læser så andre bøger.

Pressen

Får bogen anmeldelser? Er de gode? Kommer der interviews?
Skal bogen finde sine læsere, kan man have gavn af omtale i pressen, men det nytter ikke meget, hvis de tre foregående nåleøjer alle har takket nej.

Legater

Der er et nåleøje på sidelinjen, som hedder legatudvalgene. De hjælper på ingen måde bogen på vej fra forfatter til læser, men der ligger en del penge her, som kan hjælpe forfatteren med at holde skindet på næsen.

Kvalitetssikring

Når bogbranchen selv beskriver disse nåleøjer, er det oftest positivt. De anses for branchens indbyggede kvalitetsikringer. De er næsten hellige.

Jo, det sker da, at en forfatter klager over forlagenes krav om alt for store ændringer i manus eller manglende lyst til at satse stort på netop hans bog, men …

Jo, det sker da, at et forlag klager over boghandlernes manglende lyst til at tage andet end krimier hjem, men …

Jo, det sker da, at en boghandler klager over forlagenes modvilje mod at yde fuld returret på alle udgivelser, men …

MEN pilen ender med at pege tilbage på den, der klager, ikke? For nåleøjerne er kvalitetssikring. Måske var forfatterens manus ikke godt nok? Måske var forlæggerens bøger ikke gode nok? Måske var boghandleren ikke god nok til at sælge bøger, siden han var så fokuseret på returretten?

Der findes stort set ingen debat i branchen. Branchebladet Bogmarkedet forsøgte i flere år at sætte gang i forskellige debatter i bladet, men det gik meget tungt for at sige det mildt. Måske ligger forklaringen i ovenstående?

Selvudgivernes problemer

I resten af branchens øjne kan selvudgivere derfor også let komme til at virke som nogen, der forsøger at slippe uden om branchens indbyggede kvalitetssikring. Vi har jo sprunget over det første nåleøje. Vores værker skal ikke antages på noget forlag. Den kvalitetssikring er væk, mens vi selv tager ansvaret for de næste nåleøjer omkring udgivelsen, og hvorfor søren skulle vi være bedre egnet til det end de forlag, der har gjort det på samme måde i op til 200 år?

Så hvor man som selvudgiver springer over de første nåleøjer (og måske får en bedre bog ud af det), så bliver de følgende nåleøjer så meget sværere at komme igennem, at det begynder at ligne noget nær umuligt.

MEN …

I de sidste måneder af 2010 skete der noget skelsættende for selvudgivere i hele verden. Amazon.com havde åbnet for, at hvem som helst kunne udgive sine manuskripter som ebøger.

Det i sig selv, tror jeg ikke, rystede mange i bogbranchen, for hvem kan tage det alvorligt? Disse bøger måtte være noget bras, som ingen ville give penge for, for disse bøger havde jo ikke været gennem branchens indbyggede kvalitetssikring.

Det MÅTTE gå galt. Det ville lynhurtigt vise sig, at nok kunne alle selvudgive alt deres lort, men det ville stadig være lort, og læserne ville ikke spilde tid eller penge på det bras.

Det viste sig nu, at det ville læserne godt, og inden 2010 var omme havde verden fået sine første ægte bestseller-selvudgivere.

Jeg vender tilbage til denne udvikling senere, for den er bestemt interessant. I denne omgang vil jeg nøjes med at påpege, at det er et historisk øjeblik for ikke bare selvudgivere, men for alle forfattere og læsere. Og for litteraturen!

Det er nu muligt for en forfatter at få sine ting ud til læserne uden at skulle igennem hele rækken af nåleøjer.

Stopklodser

Som sagt, så opfatter branchen selv nåleøjerne som kvalitetssikring, men er det vanetænkning eller virkelighed?

Der er ingen tvivl om, at nåleøjerne har begrænset det litterære udbud. Der ER blevet luget ud i rækkerne. Mange manuskripter er aldrig blevet udgivet, andre er blevet droppet under udgivelsen og er aldrig udkommet. Af dem, der er udkommet som bog, er mange aldrig blevet anmeldt eller taget hjem af boghandlerne. De er forsvundet uden at have fået chancen.

Men hvis nåleøjerne virkelig fungerer som kvalitetssikring, bør det så ikke være sådan, at de bøger, der når igennem samtlige nåleøjer, må siges at være det ypperste af det ypperste?

Ikke?

Bør det så ikke i det mindste udelukke, at man kommer hjem fra supermarkedet med en skodbog, der er fuld af korrekturfejl, er fortalt uden nerve, uden sjæl, og måske aldrig burde være udgivet?

Ikke at alle bøger på supermarkedernes rodeborde er dårlige, slet ikke, ikke engang de fleste, men de er alle bøger, der er nået igennem rigtig mange af branchens nåleøjer, og dermed burde være måske ikke det ypperste af det ypperste, så i det mindste så kvalitetstjekkede, at der ikke er lort imellem. Men det sker, gør det ikke?

Fordi kvalitet og salgbarhed ikke er det samme. Til gengæld er kravet om øget salgbarhed og manglende risikovillighed og et øget pres på øjeblikkeligt salg måske med til at sikre, at glimrende bøger ikke udgives, fordi de ikke vurderes til at kunne give afkast nu og her.

Hvis nogen savner en åbning for fremtidens selvudgivere, så ligger den lige her. Et marked uden om nåleøjerne, direkte mellem forfatterne og de læsere, der ikke blev mætte i supermarkedet. Et udbud af bøger, der rummer andre kvaliteter end det, nåleøjerne vurderer har bred nok salgbarhed, og derfor ikke er at finde, hvor man er vant til at købe bøger.

Lige præcis dér ligger fremtiden for e-bogen, selvudgivere og litteraturens mangfoldighed.