Tags

, ,

En selvudgivers bekendelser 9

Skal man have bare en smule held med at selvudgive, må man orientere sig på det marked, man skal have sine bøger ud på, og det er betydeligt sværere, end det måske lyder, for bogmarkedet ændrer sig meget meget hurtigt og meget meget dramatisk i disse år.

Jeg har selv godt 17 års erfaring i branchen, fra jeg debuterede i 1995 på Høst & søns forlag med gyserromanen ‘Kat’. Jeg startede 2 Feet i 2002 og selvudgang året efter Anden Verdenskrigsthrilleren ‘Stikker’. Branchen har ændret sig så markant i de år, at det nærmest er som at navigere i en anden verden.

Jeg selvudgav i starten af 00erne, hvor alt nærmest var muligt, jeg selvudgav i slutningen af 00erne, hvor alt andet end mainstream og stordrift var stort set udelukket fra markedet, jeg selvudgiver nu, hvor der skimtes lys for enden af tunnellen.

Før og efter kommunesammenlægningen.

Biblioteker og skoler, som engang udgjorde kernen i bogmarkedet i Danmark, har ikke længere den betydning, de havde tidligere. De benhårde besparelser op gennem 00erne, og ikke mindst kommunesammenlægningen har, sammen et par andre faktorer, betydet, at bogmarkedets engang vigtigste kunder ikke længere er toneangivende.

Det er skidt for det brede, mangfoldige udbud af bøger på dansk. Det er skidt for undervisningen. Det er skidt for forfatterne, der i mange år har kunnet investere med knofedt i deres fremtid, da bøger på biblioteker og skoler udløser biblioteksafgift, hvilket faktisk er noget nær den eneste sikring af en nogenlunde pension, en forfatter har mulighed for at håbe på.

Der er lukket rigtig mange biblioteker siden kommunesammenlægningen, og endnu værre: Der er kommet mange færre hovedbiblioteker. For smallere bøger bliver ofte kun indkøbt til hovedbibliotekerne. Spørgsmålet er ikke længere: Er dette en bog, vi bør have? – det er: Er dette en bog, vi kan undvære?

Bibliotekerne har også i mange år flyttet fokus fra et bredt, mangfoldigt udbud af bøger til et mere nu og her udlånsskabende udvalg … af så mange forskellige ting.

Bestsellerismen

Tidligere havde boghandlerne monopol på at handle med bøger, som forlagene så bestemte, hvad skulle koste. Det system faldt i løbet af 00erne. Og det var faktisk godt nok, hvis det ikke lige var sket samtidig med den udvikling på bibliotekerne, som jeg lige har beskrevet.

Supermarkederne kom på banen. Boghandlerne klumpede sig sammen i store kæder med centrale indkøb. Nu skulle bøger sælges i enorme oplag til næsten ingen penge.

Man solgte Jussi Adler-Olsen, Dan Brown, Leif Davidsen, Stieg Larsson i astronomiske oplag, MEN samtidig devaluerede man bogen. Hvor bogkøbere tidligere havde været vant til, at en ny bog kostede 350 kroner, kunne man nu få den i Føtex til omkring 100.

For bogkøberne betød det, at de kunne få den nye krimi, som alle talte om, for næsten ingenting i Kvickly, men hvis de ville have andet, så var det der ikke. Nåjo, de kunne slæbe sig ned i boghandleren, som heller ikke havde andet (for boghandlerkæderne købte de samme bøger som supermarkederne). Tilbage var der internetboghandlerne, som er kommet til i løbet af 00erne, og stort set er det eneste sted, man finder alternativer til bestsellerne. MEN det kræver enorme oplag, hvis en bog skal sælges til de priser, man har lært bogkøberne at forvente. Så virkeligheden blev, at bogkøberne kan vælge mellem den nye krimi, alle taler om, eller de kan tage chancen med en ukendt forfatter til mere end den dobbelte pris.

Den billige krimi får de lige i synet, hvor de køber ind. Den dyre ukendte må de selv gøre en indsats for at finde. Resultatet var naturligvis, at alle små, smalle, ukendte, svagere, anderledes, mærkelige, nytænkende, interessante etc. bøger, forlag, forfattere, selvudgivere blev skubbet ud af et bogmarked, der i stadig stigende grad bestod af mere eller mindre ens krimier og kogebøger udgivet på nogle få store forlag solgt på et rodebord i Bilka.

Selvudgiveren

Som selvudgiver var tiden FØR kommunesammenlægningen de gode gamle dage. Her kunne man klare sig igennem på bibliotekssalget, hvis bogen var god, og man kunne endda være heldig at få et godt samarbejde med en lille skare af gode boghandlere. Det var slet ikke så tosset.

EFTER kommunesammenlægningen og supermarkedernes indtog satte de ti største forlag sig mere eller mindre på det hele. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at for mange selvudgivere, små forlag, ja selv store forlag, har de sidste 4-5 år været et spørgsmål om at overleve.

Selv opgav jeg drømmen om at udgive andre forfattere på 2 Feet. Jeg måtte opsige samarbejdet med dem, jeg allerede havde ‘fået i stald’, som man siger, og det var sur røv. Men nødvendigt. Det er trods alt ikke en bank, jeg driver, der kommer ingen politikere med en pakke til mig, hvergang jeg råber hjælp.

Fremtiden

Der er en del at være bekymret over som forfatter, ikke bare selvudgiver, men som forfatter i al almidelighed. Der er også et par lyspunkter, der KAN vende op og ned på det hele.

Vi forfattere bør være mest bekymrede over vores biblioteksafgift. Den er nemlig truet på to væsentlige punkter: 1) når bibliotekerne fokuserer så meget på at have bestsellere nok til alle interesserede lånere, flyttes biblioteksafgiften også hen på de forfatterskaber (og oversættere) som nok burde kunne klare sig på bogsalget – og væk fra alle andre, 2) bibliotekernes udlån af eBøger — her har bibliotekerne tilsyneladende glemt forfatterne og biblioteksafgiften helt.

Det sidste, altså eBøgerne, er også det bedste kort, vi forfattere har siddet med på hånden i mere end 100 år. For det er muligt at selvudgive eBøger for ingen penge. De kan virkelig gøre os fri af forlag, boghandlere og alle de andre nåleøje-vogtere, vi gennemgik sidste gang.

Det er omkring eBøgerne, at slaget kommer til at stå. Både når det gælder bibliotekerne og bogsalget.

I sensommeren var Jussi Adler-Olsen og Leif Davidsen på banen. De talte eBogen heftigt imod, redegjorde for, hvordan den ville betyde døden for boghandlerne og mange andre i branchen. Davidsen havde derfor nægtet at få sine bøger udgivet som eBøger, Adler-Olsen det samme, men kun for en del af sit forfatterskab.

Måske har de ret. Måske bliver eBogen enden på bogbranchen, som vi kender den. Blandt andet fordi eBøgerne vil blive solgt meget billigere end papirbøger, som de to bestsellerforfattere jo også siger. Men de to herrer har ikke selv haft problemer med at lade deres bøger sælges for en slik i supermarkederne, selvom det i lige så høj grad har betydet døden for boghandlere, små forlag og smallere udgivelser som sådan?

Næste gang er det tid til at snakke eBøger. For de rummer både nogle af de stærkeste lyspunkter, smalle forfattere og selvudgivere har kunnet skimte meget længe, samtidig med, at de kan ende med at betyde, at vi mister biblioteksafgiften.

Hvordan finder vi vejen frem?