Tags

,

En selvudgivers bekendelser 10

E-bogen kommer

E-bøgerne har været længe undervejs. Jeg selvudgav mine første helt tilbage i 2004 gennem bibliotekernes forsøgsordning Downlaan. En ordning, der gik i sig selv nogle år senere.

Der er i mange år blevet skreget ‘E-bogen kommer!’ – men det skete bare ikke rigtig. Bogmennesker elsker deres papirbog, og så længe e-bogen faktisk ikke kunne noget, som papirbogen ikke kunne gøre bedre, så skete der ikke noget.

Det punkt kom i 2010, hvor især Amazon.com og deres Kindle satte ild til bogmarkedet.

Det betød tre ting, som sammen er starten på en revolution af hele bogbranchen.

Der blev pludselig omsat flere e-bøger end papirbøger i Amazon.

De første selvudgiver bestsellerforfattere dukkede op.

En mængde bøger kan nu kun fås som e-bøger.

Det sidste blev min motivation til selv at få mig en Kindle, for det myldrede frem med udgivelser, som var anderledes end det kedelige mainstreamudvalg, som længe havde præget både det danske og det internationale bogmarked.

Pludselig var det igen okay at skrive kortere tekster, man kunne få fat i bøger, som etablerede forfattere ikke havde kunnet få udgivet, fordi de ikke var mainstream nok, man kunne få fat i en masse nye, spændende forfatteres værker, bogen er levende igen. Det er ikke længere begrænset til en stak nogenlunde ens krimier på et bord i Føtex.

Jeg har ikke læst en papirbog, siden jeg fik min Kindle, men jeg læser måske fire-fem bøger, hvor jeg før ville have læst en enkelt. Som læser ELSKER jeg min Kindle.

Som forfatter og selvudgiver er jeg mindst lige så fascineret og inspireret af e-bogens mange muligheder. Flere idéer og koncepter, som ikke har været mulige at virkeliggøre i papirbogens verden, kan meget vel blive mulige nu. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Den helt nye forretningsgang, hvor alle nåleøjerne (som jeg beskrev i et tidligere indlæg) er væk, og afstanden mellem forfatter og læser er blevet mange kilometer kortere, rummer også en masse herlige muligheder for forfattere, som har lyst til selv at tage vare på egen kreativitet.

Den grusomme forandring.

I USA er en af de største boghandlerkæder gået neden om og hjem. Der peges på e-bogen som en blandt flere årsager, og der næppe tvivl om, at flere led, boghandlere, forlag etc. fra den gamle bogbranche kan vågne op en morgen til en verden, der ikke længere har brug for dem.

Nu havde jeg fat i bogbranchens ud(af)vikling de sidste 10 år i sidste indlæg, og som det fremgik der, så har branchen selv haft travlt med at rette ind mod de helt store mainstream-årer, og hvis e-bogen betyder deres død, så mener jeg ikke, at forfattere af ikke-mainstreambøger eller selvudgivere i det hele taget, skal føle noget større ansvar for det.

Man kan ikke bebrejde os, at vi søger alternativer til en kilde, der tørrede ud, og hvis boghandlerne ikke længere kan overleve på den mainstream, de har orket at beskæftige sig med, så må man huske, at det var deres valg. Vi ville gerne have solgt papirbøger gennem dem, vi ville gerne have givet dem det brede udvalg, der gjorde et besøg hos boghandleren til en større oplevelse end en tur forbi supermarkedernes bestsellerborde. Men ville boghandlerne det?

Hvad angår forlagene, så har det aldrig for alvor været deres fornemmeste opgave at tjene penge til forfatterne, som nogle af dem ellers af og til kan finde på at hævde. Det er aktionærene, man forgylder. Forlag er forretning som så meget andet.

Og forlagene har haft meget travlt med at dumpe priserne gennem supermarkederne. At e-bogen så pludselig er kommet på banen og har betydet, at selvudgivere kan konkurrere prismæssigt, så de store gamle, forlag ikke længere kan være med, rimer måske mest af alt på ‘tak for sidst’.

Man kan som selvudgiver få mere for en e-bog, der sælges til 60 kroner i netbutikkerne, end man ville få for en 250 kroners første udgave på et traditionelt forlag. Kunsten bliver så bare at sælge lige så mange. Om det er muligt, vil fremtiden vise. Men det ser bestemt lovende ud.

E-bogen ligner den største gave litteraturen, forfatterne og det frie kunstneriske udtryk har fået i mange, mange år. Måske nogensinde.

Det er bare at tage imod den – og bruge lidt tid på at overveje, hvad DU vil bruge den til. Har du en lang backlist, som bare ligger og samler støv, så få den ud på e-bog, lad læserne finde den, for der ER læsere derude til dine ting. Måske ikke 100.000-vis af dem, så ville din backlist jo nok ligge i supermarkederne allerede, men du har nu en mulighed for at få dine ting læst, som du ikke har haft længe.

Har du et manuskript, du gerne vil have udgivet? Så er e-bogen ikke et dårligt valg, hvis du overvejer at selvudgive det. For det første kan du meget lettere finde ud til læserne gennem e-bogen end gennem papirbogens nåleøjer, for det andet koster det meget lidt, hvis overhovedet noget, at selvudgive en e-bog.

Man skal ikke betale trykkeriet, man skal ikke betale lagerplads, man skal ikke betale distributører, man skal ikke betale porto, man spilder ikke en masse tid og penge på at få boghandlerne i tale, eller pressen, eller supermarkederne, eller …

Det er bare at kaste sig ud i det. Det er som at lande på Prøv Lykken i Matador.

Eneste minus ved e-bogen er, at der ikke er biblioteksafgift på e-bøger …

E-bøger på bibliotekerne

Jeg har ventet med at skrive dette indlæg længe. For selvom jeg igen begyndte at selvudgive e-bøger i maj i år – og blev ganske positivt overrasket over efterspørgslen, så har der været en meget stor spiller på det danske bogmarked, som ikke har deltaget: Bibliotekerne.

Der har været nogle forhandlinger i gang mellem bibliotekerne og de to største forlag, og så længe der ikke var en aftale, var der intet biblioteksudlån af e-bøger.

Den aftale kom så endelig på plads, og fra 1. november har bibliotekerne åbnet for udlån af e-bøger. Som alle andre e-bogsudgivere har jeg fået tilbudt at gå med på ordningen, hvilket jeg da også havde regnet med at gøre. Jeg er en stor fan af biblioteker, hvilket jeg tror, alle forfattere er.

Jeg elsker biblioteker, jeg elsker bibliotekarer! De er meget sødere og sjovere, end de måske selv ved af – og de er så vigtige for samfundet!

Men …

Desværre er det for langt de fleste forfattere en meget ringe aftale, der bestemt ikke bliver mere tiltrækkende af, at flere ledende bibliotekarer har været ude og kritisere den for at være for dyr.

For de store forlag er aftalen sikkert ganske fin. De får et mindre beløb, hvergang en e-bog udlånes. Forfatterne får så en mindre andel af dette beløb. Hvad forfatterne får afhænger af aftalen mellem forlag og forfattere.

Aftalen er tydeligvis sket hen over hovedet på forfatterne, hvis værker den handler om at udnytte mest muligt. Den giver bibliotekerne adgang til en masse e-bøger, som de kvit og frit kan have på hylderne. Kun ved udlån betales der et beskedent beløb.

Det er derfor en aftale, der gavner de forfattere, som allerede sælger 100.000-vis af bøger gennem supermarkederne. Faktisk vil jeg endda tro, at disse forfattere i visse tilfælde kan tjene mere på et udlån gennem bibliotekerne end gennem salg i Kvickly.

For alle andre forfattere er det en rigtig skidt aftale, fordi den ikke følges af en aftale om biblioteksafgift på e-bøger. Der er ikke engang en dårlig aftale omkring biblioteksafgiften og e-bøger, som man kunne kritisere for dit eller dat, der er bare slet ikke nogen aftale.

E-bøger giver ikke biblioteksafgift. Basta.

Hvorfor er det så så vigtigt? Det er det, fordi biblioteksafgiften, siden den blev indført, har været den bærende indtægt for rigtig mange forfattere – og den nye e-bogsaftale kan meget let vise sig at blive ende på det.

Forfattere som jeg selv risikerer at miste en meget vigtig indtægt, hvis vi går med på aftalen, mens debutanternes chance for at tjene til dagen og vejen på deres virke bliver så utroligt meget vanskeligere.

Men hvorfor har e-bøgerne noget med det at gøre? Biblioteksafgiften handler jo kun om papirbøger.

Det har den lige præcis, fordi bibliotekerne er voldsomt pressede økonomisk. Det mærkes i det, der engang hed mellembøgerne, altså laget mellem smallitteratur og bestsellere, på bibliotekernes indkøb. En bog, der ved årtusindeskiftet ville have solgt 800-1.000 eks til landets biblioteker, vil næppe nå langt over 100 eks i dag.

Bibliotekerne er tvunget til at prioritere, og de er tvunget til at satse på bestsellerne, fordi de simpelthen bliver lukket, hvis der ikke er udlån nok. Der burde have været en hed debat i Danmark om biblioteksdøden, og hvad vi i det hele taget vil med bibliotekerne, men hvor der har været demonstrationer i andre lande, dør bibliotekerne i Danmark uden nogen tilsyneladende tager sig af det.

Resultatet er, at bibliotekernes indkøbere er presset til at vælge fra. Det har de gjort længe og efter kommunesammenlægningen med meget hård hånd. Det kan man ikke bebrejde dem. De kæmper også for at overleve.

Men hvad sker der med prioriteringen, når en smallere titel også fås som e-bog? Vil man så helt undlade at købe papirudgaven? Papirudgaven koster jo penge, mens e-bogen kun gør det, når den udlånes. Og der skal omkring 20 udlån til, før e-bogen koster det samme som et eksemplar af papirudgaven!

Hvad ville du vælge, hvis det var din privatøkonomi? Og så er det UDEN at medregne biblioteksafgiften, som kommer fra en anden kasse.

Hvis prioriteringen væk fra papirbogen ikke sker nu, hvad så i ganske nær fremtid, når læserne måske – som jeg selv allerede gør – foretrækker at læse digitalt fremfor på papir?

Men hvad så, hvis man er en af de nye selvudgivere, der kun gør sig i e-bog, så har man da ikke noget at miste, vel?

Jo, det synes jeg faktisk, man har. For hvis man går med på en ordning, hvor ens hovedværk tilbydes på ringere vilkår, alene fordi det ikke er trykt på papir, er man så ikke selv med til at acceptere, at ens medie er af ringere kulturel betydning end papirbogen? Hvordan rimer det med den fremtid, vi er på vej ind i?

Så længe biblioteksafgiften kun gælder for papirbøger, mener jeg ikke, man som forfatter kan acceptere en e-bogsaftale, som den der findes nu. Jeg har derfor valgt ikke at gå med på ordningen, selvom jeg næsten ikke kan holde tanken ud, fordi jeg holder så meget af biblioteker.

Efter jeg havde skrevet dette indlæg blev jeg opfordret til at sætte nogle tal på for at anskueliggøre min pointe. Det er naturligvis vanskeligt, fordi biblioteksafgiften afhænger af hvor mange eksemplarer af en titel, som står rundt omkring på de danske biblioteker OG hvor mange sider bogen er på OG hvilken type bog, det drejer sig om. Digte giver mere pr side end fagbøger etc.

Dertil svinger salgsprisen for bøger også ganske uforudsigeligt til tider.

Det er heller ikke helt let at gennemskue, hvad et udlån af en e-bog reelt vil give, da kompensationen svinger mellem 11 og 6 kroner, alt efter hvor ny bogen er og hvor mange, der samlet udlånes.

At der overhovedet er forskel i prisen for udlån på nye og gamle bøger, må være noget de store forlag har fået trumfet igennem, for det giver ikke rigtig mening for andre end dem. En bog er en bog for alle os andre. En forfatter lever i højere grad af sine tidligere udgivelser end af sine nye. At forlagene har fået trumfet en sådan særhed igennem, virker på mig som udtryk for en forældet tankegang, hvor man ikke har fattet, hvad det er for muligheder e-bogen bringer med sig. Hele det der fokus på nyudgivelser og aktualitet hører i langt højere grad til på det gamle supermarkedsbogmarked.

Men okay, lad os for nemheds skyld regne med at et udlån af en e-bog giver forlaget 10 kroner. Selvudgiveren får selvfølgelig det samme, da man er både forlag og forfatter, mens forfattere på traditionelle forlag får den andel, der nu er aftalt i deres kontrakt med forlaget. I aftalen omkring bibliotekernes udlån af e-bogen næves forfatterens andel til i gennemsnit at være på 27% – om dette tal holder vand, tør jeg ikke garantere, men lad os igen for nemheds skyld være large og sige 30%, hvilket så betyder at en almindelig forfatter får 3 kroner for et udlån.

E-bogsudlån giver altså 10 kroner til selvudgivere, og 3 kroner til forfattere på traditionelle forlag – sådan cirka.

Bibliotekerne skal INTET betale for at have e-bøgerne på hylderne, KUN hvis de udlånes. Det er den største og afgørende forskel på biblioteksudlån af papir- og e-bøger.

Når det gælder de gamle papirbøger, så er der som sagt flere ubekendte fra bog til bog, men lad mig som med e-bogen lave en slags gennemsnitsbog. Vi kan sige, at den er på cirka 250 sider og koster 250 kroner i boghandlen.

De 50 kroner er moms.

Bibliotekernes udgift er altså 200 kroner pr eksemplar. Hvis det ikke er bestsellere, vil de samlet for hele landet i dag købe et sted mellem 50 og 150 eksemplarer. Lad os sige, de køber 100. Det er så en engangs udgift på 20.000 kroner.

Det svarer til udgiften på næsten 2000 udlånte e-bøger, sådan nogenlunde.

Det er pænt mange udlån.

Forfattere og selvudgivere tjener ikke så meget på selve bogsalget til bibliotekerne. For selvudgivere vil udgifter til fremstilling, bogtryk, distribution, porto og især boghandlerrabatter æde det meste. Sælger en bog ikke mere end bibliotekssalget, og det er der mange, der ikke gør, så giver det ikke rigtig nogen indtægt. Med lidt held kan der være tale om et overskud på et par tusinde kroner.

Forfattere på traditionelle forlag er ikke meget bedre stillet, de får gerne omkring 30 kroner for vores gennemsnitsbog. Altså, små 3.000 kroner for 100 solgte.

Dertil kommer så biblioteksafgiften for papirbøgerne. Den kan svinge voldsomt. De mest populære bøger kan hale ganske store beløb hjem til forfatteren år efter år, så længe bibliotekerne har dem på hylderne. Vores eksempel her er IKKE en bestseller, men en almindelig gennemsnitsbog, som de nu ser ud i dag. 100 eksemplarer af en 250 siders skønlitterær roman på landets biblioteker vil give noget i stil med 3.000 kroner i biblioteksafgift om året.

Der skal ganske mange af den slags bøger til, før man kan leve af biblioteksafgiften i dag. Det var selvfølgelig meget lettere, før kommunesammenlægningen, hvor vi snarere ville tale om 400 eks og altså omkring 10.000 om året i biblioteksafgift, plus bedre indtægt fra bogsalg eller royalty.

Men selv i dag, med de beskedne indtægter som jeg her har ridset op, skal der virkelig udlånes MANGE e-bøger, før det tjener den tabte biblioteksafgift hjem.

3.000 i royalty det første år + 3.000 i biblioteksafgift om året er altså sådan en gennemsnitsbog indtægter gennem bibliotekerne.

Det kræver et udlån på omkring 600 e-bøger om året – i mange år! – før en selvudgiver har samme indtægt gennem bibliotekerne. For man skal huske at ældre e-bøger giver mindre pr. udlån, og en bog bliver jo ikke ved med at være ny.

For en forfatter på et traditionelt forlag ser det endnu værre ud, for disse forfattere får meget mindre pr udlånt e-bog,  her skal der udlånes 1.000 eller flere e-bøger om året for at sikre samme indtægt. År efter år efter år efter år.

Det er MANGE flere end det lyder til.