Tags

, , , , , ,

En selvudgivers bekendelser 12

Jeg kan lige så godt starte med en advarsel: Dette er sandsynligvis det mest kontroversielle indlæg i serien En selvudgivers bekendelser. Du vil – hvis du har bare en smule af tidens forbruger-gen i dig – mene, at jeg i det følgende er for langt ude, urimelig eller måske endda forrykt – og det er jeg også!

Jeg forsøger ikke at behage, jeg forsøger bare at give dig et par brugbare råd til, hvordan drømmen om at blive forfatter på fuld tid virkeliggøres, så du ikke behøver lave andet end det, du virkelig brænder for.

At det har sin pris, og at det kræver både mod, frækhed og ofre at forfølge en drøm, eller et kald, burde ikke komme som en overraskelse. Jeg viser her, hvordan det kan opnås, det er op til dig at beslutte, om du brænder nok for det til at vælge det liv.

Jeg har levet udelukkende af mine kreative talenter, siden jeg sagde mit sidste bi-job op i sommeren 1996. Jeg har altid vidst, at jeg skulle bruge mit liv på at fortælle historier, men de første mange år havde jeg bi-jobs til at betale huslejen og lidt mad.

Inden jeg tager fat på rækken af råd, så lad mig understrege, at det IKKE er let at leve af forfattergerningen – det er rent ud sagt pissehårdt! Lad dig ikke narre. Man skal virkelig brænde for det for at vælge den levevej.

Her er 8 råd, der kan gøre dig til forfatter på fuld tid:

#1 – FÅ STYR PÅ DIN PRIVATØKONOMI

Er du typen, der aldrig har penge sidst på måneden, eller bruger du rub og stub uden tanke på i morgen, hvis du får et større beløb mellem hænderne, bør du nok overveje, om du er rustet til et liv som forfatter!

Forfattere får ikke månedsløn, og slet ikke noget, der kunne ligne fast løn. En forfatters indtægter er som oftest meget uforudsigelige og kan virke ret tilfældige. For mange er de tre vigtigste indtægter, og de eneste, man tør regne lidt med: Royalty, Bibliotekspenge og CopyDan – og de udbetales alle én gang årligt.

Hvordan vil du klare dét, hvis du ikke kan styre din økonomi, når du får fast månedsløn?

(CopyDan er betaling for fotokopier af ens tekster, gerne fra skoler. Bibliotekspengene er betaling for, at bibliotekerne stiller ens værker gratis til rådighed for lånerne. Royalty er forfatterens andel af bogsalget.)

#2 – BETAL DIN SKAT

Mange forfattere snubler i skatten. Det skyldes især to forhold.

a) Samfundet og dermed også skattelovgivningen er tilpasset flertallet; de normale skatteborgere med fast løn og feriepenge – og forfattere passer meget dårligt i de systemer. Man SKAL f.eks. betale sin skat i fastlagte månedlige rater – man kan ikke bare betale skat, når man har indtægter. Det kan betyde, at en forfatter skal betale skat hver måned, årets første seks måneder af den indtægt, man gætter på, forfatteren måske får i løbet af sommermånederne. Det kan være svært, hvis pengene i forvejen er små.

b) Forfatteres indtægter er B-indkomst, og det betyder, at man får pengene, FØR der er betalt skat af dem. Man skal selv huske at få betalt sin skat, og igen, man kan ikke bare betale skatten en gang for alle, nu man var heldig at få en indtægt, nej, man skal betale skatten i faste rater, hver måned resten af året.

Det er ikke umuligt at indrette sig efter disse forhold, men det kan være svært, især de år, hvor indtægten er mindre end forventet.

Faktisk er det et klogt valg at betale for meget i skat, så man får penge tilbage hvert år – simpelthen fordi man som forfatter passer så dårligt ind i systemerne, at man kan have brug for Skats velvilje en dag – og så er de mindre villige til at imødekomme én, hvis man har ubetalt restskat og skylder dem penge.

#3 – STYR DIT FORBRUG

Vil du leve af at være forfatter, må du forstå, at dit privatforbrug kan være den største forhindring for at drømmen bliver til virkelighed. Det er nok noget af en mundfuld i en tid, hvor vi nærmest er hjernevaskede til at tro, at vi ER vores forbrugsvaner.

Din bil, dit mærketøj, dine Ray Bans, din iPhone, dine økologiske Irma-indkøb, og alt det andet luksus … Hvis disse ting er vigtigere for dig end forfatter-drømmen, så vil jeg opfordre dig til at få en anden drøm.

Det er ganske simpelt: To personer drømmer om et liv som fuldtidsforfattere. Den ene skal bruge 400.000 om året for, at pengene slår til, mens den anden kan nøjes med 40.000 – hvem tror du har lettest ved at kunne leve af at skrive?

(Og hvem vil have lettest ved at håndtere de op og nedture en uforudsigelig indtægt VIL medføre?)

#4 – UNDGÅ FASTE UDGIFTER OG LÅN

Det er lån og faste udgifter, der slavebinder dig i dette samfund. Det er dem, der tvinger dig på arbejde om morgenen. Det er dem, der fratager dig muligheden for at bruge al din tid på det, du virkelig brænder for.

Nøglen til frihed i dette samfund er at kunne betale sin skat og de faste udgifter. Jo, færre faste udgifter, jo lettere er det at leve af forfatterskabet.

Jamen, det er jo umuligt at undgå faste udgifter! Det kan ikke lade sig gøre!

Nej, og det er sådan, vi alle sidder i saksen, men det KAN lade sige gøre at BEGRÆNSE dem voldsomt. Tricket er let nok: Ingen lån, ingenting købt på afbetaling.

#5 – KRÆV BETALING FOR DIT ARBEJDE

Som forfatter bliver man konstant opfordret til at arbejde gratis. Argumenterne er oftest, at det er godt for en at få sine ting ud, så man kan blive lagt mærke til (det er god reklame for ens forfatterskab) eller man mødes med “Der er jo ikke nogen, der tjener penge på det her, så …”

Verden er fuld af ulønnet forfatterarbejde, og hvis man ikke tænker sig om, kommer man ikke til at lave andet.

Selvfølgelig er det en balancegang, men generelt er vi forfattere ALT for dårlige til at kræve betaling, man er vel nærmest bare beæret over, at nogen vil bruge en eller ens arbejde – og så fucker vi os selv, for en gang gratis, altid gratis.

Jeg vurderer altid fra gang til gang, om det er umagen værd at deltage i tilbudte projekter, også dem, der er betaling for. Om det er foredrag, noveller til antologier eller blade, blog- og klummeskriverier, så er min tommelfingerregel, at enten er der GOD betaling for det – eller også ved jeg præcis, HVORFOR jeg stiller op alligevel.

Det er en uhyggelig svær balance, fordi kulturlivet altid mangler penge, og man heller ikke kan sidde i et hjørne og ikke ville være med nogen steder. Man bliver af og til nødt til at give noget gratis for at få noget igen.

Det er ofte sådan, at de steder, der har så stor gennemslagskraft, at det ville give mening, altså være god branding af ens forfatternavn at arbejde gratis i en periode eller stille sin tekst gratis til rådighed, de er så store, at de skam nok skal betale.

Overalt i kulturlivet udnyttes håbefulde talenter, der vil gøre alt for meget for at få en fod indenfor. Du har kun dig selv til at sørge for, at du ikke bliver en af dem.

#6 – HOLD FAST I DINE OPHAVSRETTIGHEDER

Som forfatter lever man ikke af det, man laver. Man lever af det, man HAR lavet.

Når et værk er udgivet, får det sit eget liv. Hvis verden elsker værket, bliver du måske rig, men måske gør du ikke. Hvis verden hader værket, bliver du måske også rig, det er ikke til at sige, for det meste er det ganske uforudsigeligt og stort set helt ude af dine hænder – og meget svært at finde den store logik i.

Det er et spørgsmål om held – som at vinde i Lotto, MEN husk, at vinderen i Lotto er ham, der har Lotto-kuponen – og når det gælder en forfatters værk, så er Lotto-kuponen ligmed ophavsrettighederne.

Derfor skal du være utrolig vågen, når kontrakter og aftaler indgås. Det vil meget ofte blive forsøgt at nuppe en del sidegevinster i form af sekundære rettigheder til værket, og det skal du ALDRIG gå med til. Du skal KUN afgive de rettigheder, som er strengt nødvendige i forbindelse med det projekt, aftalen indgås omkring.

Det virker måske meget naturligt, at et lydbogsforlag ikke skal have filmrettighederne med i købet, men det gælder også ting som e-bogsrettigheder, salg til udland og til alt muligt andet, som mange almindelige forlag forsøger at få med i aftalerne.

Og sørg for at have tidsbegrænsninger på aftalerne, således at rettighederne går tilbage til dig automatisk på et fastlagt tidspunkt.

Vær især forsigtig, når aftalen rummer ord som ‘eksklusiv’ og ‘eneret’ – det gør filmkontrakter og forlagskontrakter omkring bogudgivelser gerne, hvilket er forståeligt, men det skal ikke være til evig tid.

Du skal også være opmærksom på rettighederne til dit fiktionsunivers og dine fiktive personer. Du skal ikke forpligte dig til, at en bog-serie ikke kan udgives på andre forlag – ligesom filmselskaber ikke skal have retten til genindspilninger, sequels, prequels, og hvad de ellers kalder dem.

Jamen, hvis man er så besværlig, så bliver man jo aldrig udgivet. Jo, du gør. Hvis du virkelig er god nok, så skal du nok komme ud. Men hvis du ikke passer på dig selv og dine ophavsrettigheder, så kan det let være dig, der bliver berømt, mens en anden løber med pengene.

#7 – VÆR PRODUKTIV

Det er som sagt helt uforudsigeligt, hvad en tekst vil indtjene til forfatteren. Jeg har selv udgivet en lille, kort novelle, der har indtjent mere end mine tre dårligst indtjenende romaner til sammen. Tre års romanskrivning mod en eftermiddags inspiration. Gennemtænkte, solide værker mod et øjebliks indfald.

En forfatters værker indtjener meget sjældent en årsløn, det år de udgives. Indtægterne kommer hen ad vejen og nærmest tilfældigt dumpende resten af forfatterens liv.

Man lever af mange bække små, og jo flere udgivelser, man har på backlisten, jo lettere er det at leve af de små dryp i kassen, hver tekst giver.

Oven i det kommer der så ekstraindtægter og tilbud om at skrive nyt i forskellige sammenhænge, og de ting kommer lige så uforudsigeligt, MEN igen jo mere du har ude, jo større er chancen for, at nogen har set dig eller dit arbejde og tænkt, det er jo lige det, vi har brug for, det er lige den forfatter, der kan løfte vores opgave.

#8 – HALLO! SÅDAN NOGLE TABERRÅD!

Ja, der er ikke meget glamour over mine råd, og jeg gætter på, at du sidder og tænker alternative løsninger, for det må der da være.

Det er der også.

En meget brugt model på en alternativ løsning er at få andre til at betale, så er man ligesom ude over det der taberagtige hensyn til at holde udgifterne nede. I gamle dage havde mange forfattere en velgører, der holdt hånden under dem, men det ses så ikke rigtig mere. I dag praktiseres projektet ‘Få andre til at betale’ i to udgaver: Søg legater eller gift dig med én med penge. Generelt er den sidste løsning den mest stabile, men det er som oftest mest kvindelige forfattere, der har held med modellen.

Alternativt kan man smide hjerteblodet over bord og droppe alt det der med at skrive det, man brænder for – og i stedet forsøge at skrive det, folk vil have.

Igen er der to løsninger: Skriv ugebladsnoveller – eller skriv en bestseller!

Hvis du vil skrive en bestseller, så jeg har forresten skrevet bogen til dig. Den hedder ‘Hjælp, jeg vil skrive en bestseller!’