Tags

, ,

En selvudgivers bekendelser 15

Krimiforfatter Dorte Hummelshøj Jakobsen

Interview med krimiforfatter og selvudgiver Dorte Hummelshøj Jakobsen

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er der mange måder at være selvudgiver på. Da denne blog hidtil har handlet om mig, mine erfaringer og tanker omkring indie-forfattere vs den gamle bogverden, er der naturligvis områder og erfaringer, som jeg ikke har kunnet komme ind på. Derfor vil jeg fra nu af interviewe forskellige selvudgivere eller indie-forfattere, som kan have andre erfaringer eller måder at gribe det hele an på.

Den første, jeg har valgt at interviewe, er krimiforfatter og selvudgiver Dorte Hummelshøj Jakobsen, der tidligt forstod, hvor store muligheder e-bogsrevolutionen rummede, selv for en debutant. Der skal gerne meget til at imponere mig, men …

Dorte Hummelshøj Jakobsen, der til daglig er gymnasielærer, gik helt udenom den danske bogbranche og debuterede i 2011 direkte på Amazon.com – på engelsk. Siden har hun toppet forskellige af Amazon’s genre-bestsellerlister og har også vendt sig mod det danske bogmarked.

Dorte Hummelshøj Jakobsen kalder selv sine krimier for ‘cozy mysteries’. Hun har en præcis pen og en lun humor.

– Du debuterede på Amazon – på engelsk? – Hvorfor dog det?

Jeg skrev et par krimier på dansk, og mens jeg gik og ventede på den forkromede forlagskontrakt, begyndte jeg at blogge om krimier både på dansk og engelsk. Bagtanken var selvfølgelig, at når min krimi bragede ud, ville jeg allerede have en blog med kontakt til en masse krimielskere.

Desværre (eller måske heldigvis) røg Danmark og forlagsbranchen i økonomisk krise før jeg nåede at pudse mesterværket af, og pludselig havde ukendte debutanter absolut nul interesse. Bloggen gik derimod strygende, og sådan bare for sjov begyndte jeg at udgive små korte krimitekster der. De blev rigtig godt modtaget, og inden længe var der engelske selvudgivere, som pressede på, for at jeg skulle udgive en samling. I det hele taget skylder jeg mine amerikanske blogvenner ufattelig meget, men det er en laaang historie.

I 2011 blev jeg altså forfatter (det er man vel, når man skriver tekster, andre køber og læser). Kortprosa (eller pendlerprosa, som jeg plejer at kalde det) sælger selvfølgelig ikke noget videre, men det gav mig nyttige erfaringer og nogle gode anmeldelser, og før jeg havde set mig om, havde jeg skrevet en vittig lille Yorkshire-krimi og trykket på ‘publish-knappen’.

Så Amazon – det er vel fordi det er der, krimilæserne er. Og så er det jo meget godt, jeg læste engelsk på universitetet.

– Du har også udgivet e-bøger på dansk? Hvilket sprog skriver du dem på? Og oversætter du selv til det andet?

I begyndelsen skrev jeg kun på dansk, men efter jeg er begyndt at udgive i USA, er jeg hurtigt faldet ind i en arbejdsmetode, hvor jeg skriver historier, som foregår i England, på engelsk, men når miljøet er Vendsyssel, Thy eller Skive, falder det mere naturligt at skrive på dansk.

Jeg oversætter selv, og sjovt nok kan det være lige så vanskeligt at oversætte fra engelsk som fra dansk, fordi mine engelske tekster ofte bygger på den form for sproglig humor, englænderne kalder puns. De kan som regel ikke oversættes direkte, så den svære kunst er at ramme en tone, som er morsom på dansk uden at være fjollet.

Når jeg selv har pudset mine tekster af så godt som muligt, sender jeg dem altid videre til en håndfuld dygtige beta-læsere. Så jeg bruger altså ikke professionelle redaktører (endnu), men mine fantastiske hjælpere elsker til gengæld mine bøger og sætter en ære i at levere et solidt stykke arbejde. Så da jeg fik en mail fra Amazon for nylig, om at en læser havde fundet to fejl i en roman på 200 sider, så jeg det ærlig talt som tegn på, at jeg og mit team havde gjort det rigtig godt.

– Har du overvejet andre sprog? Mange tyskere læsere skandinaviske krimier f.eks.

Ja, det har jeg da, og jeg har også kontakt til nogle tyske forfattere. Men eftersom jeg ikke selv kan oversætte til andre sprog end engelsk, må det vente til jeg har tid og kapital til at satse på nye områder. Jeg har jo pænt fat på de amerikanske læsere, og august har været rigtig lovende i England, så næste skridt er at udgive “Anna Märklins familiekrønike” via Amazon og forsøge at slå mit navn fast blandt engelske læsere. I løbet af et år eller to må vi så se, om jeg kan gabe over flere europæiske lande.

– Oplever du, at det er lettere at sælge bøger på dansk end på engelsk?

Nej, tværtimod. Nu er det selvfølgelig svært at sammenligne, fordi det er to meget forskellige romaner, jeg har ude i Danmark og USA. Men efter en lidt stilfærdig start har den amerikanske målgruppe fået øje på “The Cosy Knave”. På Amazon er det et spørgsmål om at skrive en god bog, markedsføre den så læserne virkelig kan se, hvad det er for en type bog, de får, og så få solgt så mange på én gang, at den bliver synlig på deres rangliste. Det skete på et tidspunkt i foråret, og siden da har jeg nærmest ikke rørt en finger, men salget er bare steget måned for måned.

I England har det som antydet ovenfor været lidt sværere. Her har jeg været nødt til at sænke prisen drastisk i sommer for at få foden inden for. Men nu hjælper det, og lad være med at sladre, men englænderne kan godt regne med, prisen bliver hævet igen inden så længe

I Danmark er e-bogsmarkedet nyt og salget er spredt over mange forskellige forhandlere, så her har jeg ikke helt fundet ud af, hvordan man gør en ny bog af en ukendt forfatter synlig – uden at bruge flere penge på markedsføring end bogen kan tjene hjem. Men jeg er sikker på, jeg vil opnå fordele på langt sigt ved at være med i den første bølge af ebogsforfattere. I mellemtiden overholder jeg så det bedste forfatterråd, jeg nogen sinde har fået: lad være med at bruge din tid på markedsføring. Skriv den næste bog, og den næste og den næste. Det er den sikreste vej til det der gennembrud, vi alle går og drømmer om.

– Du har toppet Amazons bestsellerliste for Britiske krimier, men altså, for gratis bøger. Kan det betale sig at give sine værker væk gratis?

Ja, somme tider. Hvis man er helt ukendt forfatter, kan man jo enten investere tusindvis af kroner i annoncer, eller finde på andre måder at hale kunder indenfor i butikken. Jeg har aldrig givet romaner væk, men det første år på Amazon, hvor det i høj grad handlede om at blive synlig, tilbød jeg som regel en gratis novelle eller en antologi af kortprosatekster. Jeg tror, det er svært at tjene særlig meget på noveller, og så kan man jo i stedet bruge dem som gratis smagsprøver på ens forfatterskab.
Men den rekord, du tænker på, skete her for nylig. Det var tænkt som en test, for at se om gratis bøger stadig giver noget, når man allerede har opnået en rimelig sandsynlighed i en kategori. Og det var meget begrænset. Men så lærer man jo også af det. Og med en e-bog i USA føler jeg egentlig ikke, jeg mister noget særligt ved at give nogle tusind eksemplarer væk. Der er jo millioner af krimilæsere, og andelen af Kindle-ejere vil nok stige støt nogle år frem i tiden.

– Hvad er det værste og det bedste ved at selvudgive?

Hm. Det bedste er kontrollen. Selv bestemme, selv følge en bog til dørs, tage ansvar for redigering, formattering til ebogsformat, forside med mere. Lytte til en række dygtige beta-læsere, men selv mærke efter i maven, hvad der skal stå i min bog. Sende anmeldereksemplarer ud, opleve suget i maven, når man venter på de første salgstal.

På langt sigt vil jeg gerne hyre professionelle redaktører, og måske også oversættere, men… jeg kan faktisk godt lide at være direktøren. Og jeg kunne godt bruge lidt bedre værktøjer til at lave forsider, samt et samarbejde med en professionel fotograf, men jeg synes altså også, den del af det er sjovt. Jeg har det også godt med selv at stå for priser, uploade bøger på diverse platforme, kontrollere det endelige resultat mm.

Og det værste? To ting. Jeg elsker at skrive bogen, men jeg kan ikke fordrage at skrive bagsideteksten. Og jeg bryder mig heller ikke så meget om at bruge tid på markedsføring. Så hvis jeg kunne klare 99 % selv og overlade reklamesiden af sagen til en dygtig PR-medarbejder ville jeg være en lykkelig forfatter.

– Du skriver krimier, men krimier er jo ikke bare krimier. Hvordan vil du beskrive dine egne tekster?

Jeg er i høj grad inspireret af den britiske tradition, for eksempel Ruth Rendell og P.D. James. Så for mig er et godt mysterium, troværdige personer og interessante miljøer centrale elementer, hvor imod jeg ikke går så meget op i højt tempo og action-scener. Nogle anmeldere vil sikkert kalde dem femikrimier, men det er også okay med mig, bare man ikke tror, de er fulde af bleer og kanelboller.

Mine Knavesborough-mysterier har dog et element af parodi, så her er der flere afrevne lemmer, biljagter, seriemordere mm, men altid med en humoristisk distance, så de spolerer næppe læserens nattesøvn. Den mest præcise beskrivelse er nok Inspector Barnaby tilsat en let dosis satire.

– En af de ting, man altid får at vide, når det gælder krimier, er, at man SKAL skrive serier – gør du det?

Både ja og nej. Jeg har jo fuld gang i en Knavesborough-serie med romanen “The Cosy Knave” om makkerparret Constable Penrose og hans kæreste Rhapsody Gershwin. De to, og adskillige andre Knavesborough-personer, går igen i en række noveller og kortprosatekster, så jeg har allerede en række fans som jubler, når jeg lover dem en ny Rhapsody-historie.

Min danske krimi, “Anna Märklins familiekrønike” er indtil videre en selvstændig roman, men jeg har planer i skuffen for en ny fortsættelse (eventuelt en kortroman) om hovedpersonen, Anna Storm.

– Kan du fortælle lidt om handlingen i din nyeste bog? 



Min nyeste roman – og mit aktuelle projekt – er “Anna Märklins familiekrønike”, eftersom det er den seneste roman jeg har udgivet, og jeg er i fuld gang med at lægge sidste hånd på en engelsk oversættelse. Hovedpersonen er unge Anna Storm, som nærmest blafrer rundt for vinden, mens verden styrter sammen omkring hende. Hendes far er kræftsyg, en god veninde dør pludseligt, hun mangler et fast job, og parforholdet er måske heller ikke så lykkeligt, som hun prøver at bilde sig ind. Og Anna er bestemt ikke nogen actionhelt, så selv om hun fornemmer, der er et eller andet mystisk ved venindens død, lader hun bare stå til, indtil hun finder sin farmors gamle dagbøger.

– Hvordan ser fremtiden ud? Har du flere bøger på vej? 



Jeg er heldigvis smækfuld af uskrevne bøger. Om alt går vel, regner jeg med at udgive “Anna Märklins familiekrønike” på engelsk her i efteråret, en historisk krimi på dansk i 2013, og derefter er der bind to i Knavesborough-serien, som skal skrives færdig. 

At skrive krimier er noget nær det sjoveste, jeg nogen sinde har fundet på, og når der så oven i købet er mennesker, som gider læse dem…

Her finder du Dorte Hummelshøj Jakobsens ‘The Cozy Knave’ på Amazon.com