Tags

, ,

En sommerdag stormede en lille familie ud af gården fra Ejdersted og styrrede direkte hen til en vagt, der tilfældigvis var i nærheden.

Familien havde stået inde i stalden, da lyden af en vrinskende hest gjaldede gennem lokalerne. Det lød, som om hesten var lige ved siden af dem. Men der var ingen heste i stalden. Hesten, de ikke kunne se, skrabede højlydt i gulvet med hovene, og de fik travlt med at komme ud.

Vagten kunne tydeligt se, at familien mente det alvorligt. De var skræmte.

Der er flere heste på museet, og vagtens første tanke var, at det måtte være en af dem, familien havde hørt, men det viste sig hurtigt, at der ingen heste var i denne del af museet.

Hvad det så var, familien havde hørt, ved ingen.

Du kan læse mere om gården fra Ejdersted i min nye bog, Spøgelserne på Frilandsmuseet.