Tags

, , , , , , , ,

LIDT OM AT REJSE

Jeg elsker at rejse, men jeg er ingen hårdhudet backpacker, globetrotter eller verdensmand. Jeg er en forsigtig, men nysgerrig familiefar med et sparsomt budget og et stort behov for tryghed, aircon og en god seng at sove i.
Du kan se, hvor jeg har været ved at klikke HER
 

KRYB I THAILAND

Jeg har bemærket, at det, der lader til at bekymre mange, når tanken falder på en rejse til Thailand, er KRYB. Slanger, edderkopper, skorpioner, tusindben, firben. Jeg vil derfor bruge lidt tid på at fortælle mine erfaringer efter sammenlagt 14 ugers rejser i Thailand, fordelt på fire ophold i 2009, 2011, 2013 og 2015, så du kan danne dig et billede af, hvad det er du kommer ned til.

Vi er en lille familie, mig, min søde kone og to sønner. Vi er nysgerrige og holder af natur, men med måde, vi er trods alt bymennesker. Inden vi vores første rejse til Thailand, googlede jeg alt, hvad jeg kunne om kryb i Thailand, for jeg led af araknofobi, og var bestemt heller ikke glad for slanger. Det er min oplevelser, at de oplysninger, jeg fandt på nettet, ikke rigtig passede med den virkelighed, jeg kom ned til.

I det følgende vil jeg tage krybene og visse andre dyrearter, delt op i grupper. Det gælder for langt de fleste grupper, at jo mere befolket området er, jo færre af dyrene vil man støde på.

Slanger

Der er mange slanger i Thailand. Nogle af dem er livsfarlige, hvis man bliver bidt. De fleste er ikke giftige. Nogle kan spytte gift, andre kan svæve. Jep, de kan gøre sig flade og flyve fra et træ til et andet.

Det er meget forskelligt, hvor mange slanger man støder på. Det kommer meget an på, hvor man er. I løbet af tre uger på Phuket i 2009 så vi en, to uger i Krabi-området i 2011 så vi to-tre stykker, en uge på Koh Samui i 2011 så vi også et par stykker, to uger på Koh Chang i 2013 så vi 5-10 stykker. Langt hovedparten af Koh Chang er nationalpark med rigt dyreliv i en meget stor uberørt regnskov. Som turist ved kysten er det slangerne, man ser mest til af det dyreliv. Men vi så ikke en eneste slange i løbet af tre uger på Phuket og Koh Yao Noi i 2015.

Jeg er lidt nørdet med dyr og har forsøgt at artsbestemme slangerne, hver gang vi har set en. Kun den på Phuket kan have været giftig. Det var muligvis en kobra, måske ikke. Alle de andre var ufarlige.

De slanger, vi har mødt, har alle reageret på samme måde. De bliver pissebange. Det kan godt være, vi mennesker har lært at frygte slanger, men jeg har aldrig mødt et dyr, der så tydeligt bliver bange ved synet af et menneske som slangerne gør. Man kan næsten se dem tænke ‘fuck, et menneske!’

Ligesom alle andre dyr, der bliver rigtig bange, så stivner slangerne. De ligger helt stille og håber på, du ikke ser dem. Hvis du kigger væk et kort sekund vil slangen være væk, når du ser derhen igen. Det er måske det mest imponerende og også lidt bekymrende ved slangerne, at de er i stand til at gøre sig selv usynlige på et splitsekund. Hvilket naturligvis må antyde muligheden for at langt de fleste slanger, man kommer i nærheden af, dem ser man slet ikke.

Så det man skal vide om slangerne er, at de er bange for os. De vil helst bare væk. Lader man dem være, sørger for, at de har mulighed for at komme væk, så smutter de igen. Hvis de bider er det ikke af vrede eller ondskab, men fordi de panikker.

Tramp, når du går, så er de smuttet, inden du kommer. Behandl dem alle, som om de er livsfarlige, for nogle af dem er det. Der er mange kobraer, flere af disse arter er spyttende kobraer, som spytter gift og er i stand til at ramme dine øjne på tre meters afstand, så hav respekt for dem. Der findes også kongekobraer i Thailand. Det er verdens største giftslange, og den lever af andre slanger. Der er supergiftige havslanger. Der er gigantiske kvælerslanger, de eneste, som kan se os som bytte.

Men altså, efter 14 uger i forskellige områder af Thailand, har jeg stadig til gode at møde nogle af de farlige. Så det er altså ikke sådan, at de pibler frem fra hver en krog.

Edderkopper

bDer er edderkopper i Thailand. En enkelt art er meget stor og forholdsvis almindelig. Den hedder en Giant Wood Spider (Gigantisk Skov Edderkop), og navnet siger det hele. Den er på størrelse af en kvindes hånd og er – når man er kommet sig over de værste myrekryb – faktisk en ret smuk edderkop, med gule aftegninger på siderne. Den findes i udkanten af skove og sidder i sit meget store spind, der kan være flere meter bredt, mellem to træer og venter på insekter, småfugle eller små flagermus bliver fanget i nettet.

En Thai tilbød mig engang at holde en i hånden, men jeg takkede pænt nej. Han fortalte, at den kunne bide, men det var ikke værre end et bi-stik.

Derudover findes der en masse mindre edderkoppearter, nogle med horn. Men det er ikke, fordi jeg synes, det vrimler med dem. Der er langt flere edderkopper i Danmark i slutningen af august, end der er i Thailand. Og de danske er klammere end dem i Thailand – når man først lige er kommet sig over hvor STOR en giant wood spider er.

Der skal også findes et par små taranteller i Thailand. Men dem er vi aldrig stødt på. Ingen af Thailands edderkoppe-arter er voldsomt giftige.

Tilføjelse i 2015. Der er altså mindst en anden meget stor edderkoppeart i Thailand. Dens ben er tykkere end Giant Wood Spiderens, dens krop kortere og brunlig med en sort aftegning, der ligner Mickey Mouse lidt. Jeg ved ikke, hvad arten hedder. Men jeg tænker, at den er ufarlig, for vi opdagede den pludselig på væggen af en fremragende, men meget lokal restaurant i Kata på Phuket, og den smilede servitrice rystede bare på hovedet af os, da vi gerne ville have et bord, lidt længere væk. Vi fik et nyt bord, og edderkoppen fik lov at passe sig selv. Den var på størrelse med diameteren på en to-liters cola-flaske.

Skorpioner

Det siges, at skorpioner er meget almindelige i Thailand. Vi har stadig til gode at se den første.

Kakelakker

Der er en del kakelakker i Thailand. Det er varmt, det er fugtigt, og det er godt for kakelakker. De kan være store, på størrelse med en tommelfinger, og de sker man finder en på badeværelset. Men det sker også ved middelhavet, eller sågar i Danmark. Thailand ligger i troperne, kakelakken kommer fra troperne, så der er måske lidt flere kakelakker i Thailand end ellers.

Gekkoer

Det vrimler med små, søde gekkoer overalt i Thailand. Der er mange arter. De mest almindelige er brune, grå og blålige. De kommer frem, når mørket falder på, og sidder på mure, omkring lamper, under lofterne, alle vegne. Man bliver nødt til at lære at leve med dem. Der vil næsten med garanti bo et par stykker af dem inde på dit hotelværelse. De er dine venner, de spiser myg. De kan finde på at kalde på hinanden med nogle høje lyde, som kan være lidt irriterende, men hey, du er i junglen, junglen har lyde.

Thai’erne har en masse overtro knyttet til gekkoer. Som vi har med sorte katte etc. Falder en gekko ned fra loftet og lader til højre eller også er det venstre for dig, så er det et varsel om uheld.

En enkelt og knap så almindelige gekko-art er tokai’en. En tokai kan blive ganske stor. Som en underarm. Den er blålig i farven. Og sidder mere stille end de mindre arter. Lad være med at drille den, for tokai’er bider. De kaldes for gekkoernes pitbull, for når de først har bidt sig fast slipper de ikke. Vi har kun set tokaier på Koh Samui.

De almindeligste gekko bliver hurtigt kedelige, men jo tættere på skov, man kommer, jo flottere arter, kan man være heldig at se.

Firben

fDer findes en masse forskellige firben i Thailand. Skinks, der oftes er kopperfarvede og løber rundt på jorden, og lizards, der findes i alle mulige farver, som løber op og ned af træerne. De ses om dagen og er smukke og søde. De er som danske firben, bare smukkere.

De spinkle arter af lizard har vinger og kan svæve ganske langt. Man kan ikke se vingerne, når de ikke bruger dem, men arterne kan kendes på, at de er meget spinklere end den på billedet her, som er en meget almindelig art, som på engelsk hedder Garden Fence Lizard. Det er imponerende syn at se en flyve-lizard svæve mellem to træer. En oplevelse, jeg har været heldig at have på Koh Yao Noi.

Frøer

Der findes en mængde tudse- og frøarter i Thailand i alle størrelser. De er ikke så almindelige som gekkoer og firben, men man kan godt være heldig at se nogle, men det er ikke sikkert, man gør.

Sådan lød min oprindelige tekst om frøer. Efter tre uger i Thailand i 2015, må jeg tilstå, at det ikke behøver være sandt. I løbet af disse tre uger, så vi måske 20 forskellige arter af frøer. Nogle så små som en lillefingernegl, andre større end en hånd. Vi havde endda et par sovende på vores balkon en dag, de er oftest nataktive, mens en større frø forvildede sig ned i poolen en anden dag.

De gør ingenting. Æder myrer og siger kvak de første nattetimer. Jeg har læst mig frem til, at nogle frøarter også kan svæve.

Varaner

h

Varanerne i Thailand er ikke som dem på Komodo. De gør ikke noget, hvis man ikke selv er ude om det. De er for det meste mindre end en meter, og man kan støde på dem mange steder, hvis man er heldig.

Vil man gerne have oplevelsen, eller vil man bare gerne se, hvor store de kan blive, så er Lumpini Park i Bangkok et besøg værd. Her er der en massiv bestand af varaner. De lever vildt i parken, som ænder og egern gør herhjemme, og de største af dem er over to meter.

Flagermus

Jeg har en svaghed for flagermus. Nåja, jeg er jo altså gyserforfatter. Jeg skal altid ud om aftenen og se om jeg kan spotte nogle – og det er da også sket, at jeg har set en enkelt eller to af de mindre arter. De er meget almindelige. Thailand har mange forskellige arter, blandt dem verdens mindste flagermus. Men Thailand skulle også være hjem for de store flyvende hunde, og det piner mig lidt, at jeg ikke har set en eneste af dem endnu.

Der findes ikke vampyrflagermus i Thailand. De fleste arter spiser frugt, andre spiser insekter.

Tilføjelse i 2015: En sen aften på Koh Yao Noi, hvor vi var gået ned på stranden for at se stjernehimlen, blev vi opmærksomme på nogle sære lyde i et træ lidt nede af stranden. Vi gik derned, og pludselig hørte vi lyden af flappende lædervinger, og snart var der flyvende hunde i luften omkring os. Måske 7-8 stykker. Der var nogle frugter på træet, som de åbentbart var lidt oppe at skændes om. Det er faktisk ret intimiderende, når de flyver forbi en. Man kan mærke lufttrykket fra vingerne, og man når at tænke en tanke eller to om, hvad søren man stiller op, hvis de angriber. De gjorde de heldigvis ikke. Jeg var egentligt ikke forberedt på, at de kunne blive SÅ store. Vingefanget var over en meter.

Tusindben

Thailands tusinben er ganske store – og ret almindelige. Med ganske store mener jeg 15-20 centimeter. De ligner de danske tusindben, bare forstørret kraftigt op.

Der findes en anden art tusindben, skolopendere, hvor benene sidder mere ude på siden af kroppen. De skal vist være giftige. Dem har vi aldrig mødt nogle af.

Snegle

Thailand har nogle store sneglearter, som kommer frem, når det har regnet. Husene er lidt mindre end en tennisbold. De gør ikke noget.

Ude i havet har de til gengæld en anden type snegl, som kan være livsfarlig. Det er en Cone Snail. Der findes flere arter Cone Snails, der alle har et hus formet som en vaffelis, deraf navnet. De er udstyret med en lille pil, de kan skyde fisk med. En enkelt art er giftig nok til at dræbe et menneske. Vi har fundet en del sneglehuse fra Cone Snails, men har aldrig set en levende.

Myrer

Der er myrer alle vegne i Thailand, og det skal man lige vænne sig til. De er ikke større end de danske myrer, og ligesom i Danmark er der mange arter og størrelser. De er ufarlige, men enkelte arter kan være aggressive, og jeg har en enkelt gang måtte springe ud i et vandløb, fordi jeg blev bidt af en flok myrer, som åbentbart lige ville lære mig noget. Det gjorde ondt, men de var ikke giftige, så da de holdt op med at bide og jeg kom i land, gjorde det ikke ondt mere. Af det kan man lære, at man skal se sig for. Myrerne kan tage det nært, hvis man træder i tuen.

Nogle myrearter bygger deres tuer oppe i træerne eller palmerne. På billedet ses en tue i et træ.

Der findes ikke hærmyrer i Thailand.

tMyg

Der er mange myg – og de kan smitte mennesker med sygdomme, man kan dø af. Der er dengue feber i det meste af Thailand og malaria visse steder. Pas på dig selv. Brug myggespray, helst den lokale, men hav noget med hjemmefra. Fra skumring til solopgang, eller hvis du skal ind i skoven. Hav det med dig, hvis du er på udflugter, for er der skygge, kan der sagtens være myg midt om dagen, og de stikker som gale. Myggene er de farligste dyr i Thailand.

Insekter

Der er mange sære insekter i Thailand. Jeg har nævnt nogle af de mere ubehagelige allerede, men findes selvfølgelig et væld af arter. Det er troperne, og alt er levende. Men insekter behøver ikke være ulækre eller farlige. Der er gigantiske og farvestrålende sommerfugle. Guldsmede i alle farver. Og store, sorte brumbasser på størrelse med en tommelfinger. Mange af disse insekter er med til at gøre et besøg i Thailand fortryllende. Forestil dig at ligge ved poolen, mens kæmpestore og supersmukke sommerfugle leger i buskene omkring dig.

På billedet se en knæler, der sad mussestille uden for hytten en nat på Koh Yao Noi.

Aber

dDer er flere abearter i Thailand. Bl.a. Gibbon, den mindste af menneskeaberne.

Den mest almindelige abeart er Makak-aber. Der er forskellige arter makaker, men for en almindelig turist er det svært at kende forskel. Vi har set makaker på alle vores rejser i Thailand, på Phuket, på Railay halvøen i Krabi og på Koh Chang. Makaker ser søde og sjove ud, og de kan finde på at kravle rundt på turisterne, og gør de det, er der ikke meget andet at gøre end at finde sig i det. MEN makaker er nogle slyngler, de bider og river i hår, og de er ikke ude på at hygge med dig, de er ude efter noget at spise. Det kan være den uåbnede pose peanuts, du har liggende dybt ned i rygsækken, som du måske tror, de ikke kan lugte. Men det kan de. Og de skal nok få fat i den. Problemet er, at man har fodret makakerne for at få dem til at komme frem, så turisterne kan se dem, og nu forventer de at få mad, når de møder mennesker. Thai’erne selv er tit bevæbnet med slangebøsser i disse områder.

gGibboner er mere sjældne. En af grundene er, at de lokale skyder hunnerne for at stjæle deres unger. Turister vil nemlig betale for at blive fotograferet med en gibbon. Når ungerne bliver kønsmodne, begynder de at bide, og bliver så aflivet. Lad være med at støtte det show. Hvis ingen betaler, får gibbonerne lov at være i fred. Vi har aldrig set en vild gibbon, men vi mødte nogle, der havde på Koh Chang.

På Railay halvøen så vi en Langur, som er en tredje, mere sjælden abeart. Den sad bare og kiggede.

cFugle

Okay, vi er på vej væk fra emnet Kryb, men jeg har kendt mange mennesker, som er bange for fugle, og fuglene i Thailand beskrives ofte meget farverigt. Der er mange fugle i Thailand, og mange arter, vi ikke har i Danmark, men der er langt fra virkeligheden til billederne af næsehornsfugle, farvestrålende junglefugle, og hvad ved jeg. Det er mest brune, sorte og grå fugle, man ser. Den mest almindelige, og mest frække, er en beostær-art, som man ikke kan undgå at møde. Er man vågen kan man være heldig at spotte store ørne, små hejre, sære storkearter, tropefugle med sære haler, meget små duer, og forskellige andre arter. Men man skal ikke forvente at det vrimler med fantastiske tropefugle i skarpe farver, for de er et meget sjældent syn. Desværre. Den nævnte tur til Koh Yao Noi havde den mission, at vi ville se de store næsehornsfugle, som skal være meget almindelige der. Desværre glippede det. De holdt sig væk.

Rotter

Desværre er rotter ikke ualmindelige i Sydøstasien. Det er fattige lande, hvor kloakker og affaldshåndtering ikke er som hjemme i Danmark, og den slags tiltrækker rotter. De er store, og de er iskolde. Generer du dem, går de på dig.

Billedet er taget ved hovedvejen i Kata på Phuket. Midt om dagen.

Regnskove, koralrev

e

Thailand er tropisk. Der er altid regnskove og koralrev i nærheden, og selvom dyrelivet er trængt voldsomt tilbage, regnskovene fældes, korallerne ødelægges, så er det stadig et meget frodigt land. Der er stadig tigre, leoparder, elefanter, hajer, dragefisk, stenfisk, muræner, og alt muligt andet rundt omkring, selvom det efterhånden kræver enormt held eller uheld at møde de største af arterne. Man kan sagtens hidse sig op til at være bange for at møde en tiger, en kongekobra eller en fugleedderkop, men i virkeligheden er de farligste dyr, man sandsynligvis kommer til at møde i Thailand myggene, gadehundene og makakkerne.

Thailand ville ikke være det samme uden kryb

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg holder meget af naturen i troperne, og for mig ville Thailand simpelthen ikke være det samme uden kryb. Tropenætterne skal summe af liv, af gekkoernes kalden, frøernes mangeartede kvækken, og at gå hen ad en mørk vej med lommelygter i hånden og ildfluer summende omkring én er en stor del af det, jeg elsker ved troperne. Rotterne kan jeg undvære, men det tætte, varme, summende tropiske liv omkring én, håber jeg aldrig forsvinder.

 

Du kan læse om Thailand i REGNTIDEN her.