Tags

, , , ,

Et par ord om min nye novellesamling, ‘Amerikansk olie’.

 

Titelnovellen i ‘Amerikansk olie’ skrev jeg i 2002 til Weekendavisen, som havde bedt en håndfuld danske spændingsforfattere skrive en novelle, der skulle foregå den 11. september 2002, et år efter terrorangrebet på World Trade Center.

Jeg fik en email fra Klaus Wivel, der var redaktør på Weekendavisens bogtillæg om formiddagen, netop som jeg var på vej ud at købe ind og tænkte ved mig selv, at det lød som en umulig opgave.

amolieIkke fordi jeg ikke havde noget at sige omkring krigen mod terror. Jeg havde ALT for meget at sige, men jeg havde samtidig også en klar fornemmelse af, at ingen rigtig orkede at høre, hvad jeg havde at sige. Verden ville i krig. Muslimerne lignede os på ingen måde, og det var alt sammen deres skyld. Og her havde jeg så en lidt anden opfattelse, hvor der måske var mange ligheder mellem de frygtede selvmordsbombere, som alle vidste ville slå til mod Nørreport før eller siden, og så bølgen af school shooters i Vesten. Unge selvmordere, der i stedet for ‘bare’ at gøre en ende på livet, besluttede at tage så mange af ‘røvhullerne’ med sig i døden samtidig.

Jeg havde også en fornemmelse af, at Vesten og måske især USA selv skabte sine fjender i jagten på magt, rigdom og olie. Hvis målet var en fri og demokratisk verden, hvorfor så flytte alle vores fabrikker til det ufrie og totalitære Kina i kortsigtet jagt på rigdom til de få? Hvis vi ville en fri og demokratisk verden, hvorfor har vi så ikke udviklet alternative energikilder i stedet for at lænke os til arabisk olie?

Hvis man spillede på den måde i et online strategispil, ville man blive reportet for at feede (fodre) modstanderen.

Men hvordan koge alt det ned i en novelle? Hvordan skrive en novelle, som rummede alt det – og stadig kunne tale til Weekendavisens læsere? Hvordan kaste bare noget, der lignede, antydelsens lys i de bevidst mørklagte områder? Ingen havde lyst til at høre den slags.

Det var jo umuligt, og hvis det ikke var umuligt, så krævede det en meget mere talentfuld forfatter end mig.

Men i løbet af indkøbsturen faldt brikkerne på plads omkring et mord begået med amerikansk olie (som jo klingede lidt af noget helt andet), og jeg skrev novellen samme eftermiddag og sendte den til Wivel dagen efter.