Tags

, ,

Et par ord om min nye novellesamling, ‘Amerikansk olie’.

 

Der er tyve noveller i ‘Amerikansk olie’. Tyve glimt af livet og verden, som jeg ser den. De er skrevet over en periode på atten år, og det kan man så, hvis man trænger til at føle sig lidt gammel, spekulere lidt over. For det betyder jo, at de børn, der blev født, mens jeg sad i min slum-baggårdslejlighed og skrev de første af novellerne på en bærbar 286-computer med to-farvet skærm, de børn er voksne mennesker i dag med kørekort og stemmeret.

amolieMen det betyder også, at der er noveller i samlingen, som er skrevet af en ung single Steen Langstrup sidst i 20’erne, en voksen Steen Langstrup i 30’erne med kone og småbørn og en midaldrende Steen Langstrup med store børn og gråt skæg.

Så selvom jeg næsten altid bruger mig selv, mit liv og ting og skæbner omkring mig i mine tekster, så er der et stort spænd i ‘Amerikansk olie’.

Den unge mands famlende og desperate søgen efter noget, der kan give mening i livet, havde jeg tæt inde på livet engang. Den voksne mands frygt for at miste alt, hvis karrieren slog fejl i denne overfladiske og hårde verden, kendte jeg også til engang. Den unge forfatter med arbejderbaggrund, der scorer på udebane, rummer også en bid af mig. Frygten for at miste et barn, kulturchokket i Asien, det hemmelige sted under hængepilen, volden, de dysfunktionelle familier, ensomheder, alt dette trækker også på ting fra mit eget liv.

Men ingen af novellerne er selvbiografiske, ingen af personerne er mig – eller portrætter af virkelige mennesker. Det er fiktion. Det er iscenesættelser. Det er historier, jeg har fundet på, eller som er kommet til mig.