Tags

, , , , ,

LIDT OM AT REJSE

Jeg elsker at rejse, men jeg er ingen hårdhudet backpacker, globetrotter eller verdensmand. Jeg er en forsigtig, men nysgerrig familiefar med et sparsomt budget og et stort behov for tryghed, aircon og en god seng at sove i.
Du kan se, hvor jeg har været ved at klikke HER
 

Derfor skal du IKKE sove i transfer-bilen i Østen

Det kan være svært at holde sig vågen efter en lang og måske ikke videre behagelig nat tilbragt i et fly. Måske har der endda været en mellemlanding eller to undervejs, måske har der været uro på flyet, så enhver tanke om søvn var umulig.

Og så er man endelig fremme, igennem tolden og visa-udstedelsen og tilbage af rejsen er kun en tur i taxa eller lufthavnens tranfer-bil. Godt træt, øjenlågene hængende nede på kinderne og en grå, træt fornemmelse i hele kroppen.

Transfer-bilerne er gerne luksus-minibusser med plads til en hel familie med oppakning. Lækre, behagelige sæder, aircon, og jeg skal komme efter dig.

Om turen til hotellet så varer et kvarter eller måske flere timer, så kan det være svært at holde sig vågen, når først bilen er ude i trafikken og vugger af sted. Det er næsten som at blive lullet i søvn.

Jeg er selv faldet i søvn i de blier mange gange, selvom jeg er typen, der elsker at se det fremmedartede landskab udenfor, storkene i kanten af rismarkerne, den kaotiske trafik med et mylder af tuktukker, scootere, pyntede lastbilere og sære bygninger, så når vi alle til et sted, hvor øjnene bare lukker i, og søvnen tager over.

En oplevelse i Thailand i 2013 jog dog en skræk i livet på mig, og jeg kommer næppe nogensinde til at sove i en taxa eller transfer-bil igen.

Det var en sen aften i Bangkok. Rejsen var slut. Vi skulle hjem. Uden for hotellet ventede transfer-bilen på mig og min lille familie.

Chaufføren tjekkede ikke, at vi var de rette passagerer, som transfer-chaufførerne ellers plejer at gøre et stort nummer ud af. Han åbnede bare døren for os, så vi kunne kravle ind i minibussens aircon, mens han og hotelpersonalet læssede vores bagage ind bagi. Der er gerne to eller tre rækker sæder bag chaufførens i de her transfer-biler. Denne var en lidt mindre model med kun to rækker. Min kone og vores yngste søn satte sig på den forreste af disse rækker, mens jeg og vores ældste søn satte os bag dem. Og snart susede vi af sted mod motorvejen.

Aften i Bangkok

Bangkok er en smuk by at køre gennem, når mørket er faldet på. De mange skyskrabere, skytrain i femte sals højde, mylderet af trafik gør byen til et hav af lys.

Min kone gav udtryk for, at der var noget med chaufføren — hun var lidt utryg ved om han vidste, hvor vi skulle hen. Der var næppe tid til at ende et eller andet forkert sted, vi havde et fly, vi skulle nå.

Jeg tog det mere afslappet. Hotelpersonalet havde nok snakket med ham, og skiltene langs motorvejen viste jo, at vi var på vej mod lufthavnen.

Jeg kunne ikke se chaufføren fra, hvor jeg sad. Desuden var min søn og jeg mere optagede af at spotte Baiyoke Sky Tower, Bangkoks højeste skyskraber, da bilen pludselig tabte fart og begyndte at styre til siden, mens de andre trafikanter drønede forbi på begge sider af os. Min kone råbte op, og jeg tror endda, at hun puffede til chaufføren.

Han var nemlig faldet i søvn bag rattet.

Hun fik ham heldigvis vækket, inden det gik galt. Herefter nægtede han at have sovet — på meget dårligt engelsk, og fortsatte med at køre, som om intet var hændt.

Hvis vi havde sovet i bilen, som vi havde gjort flere gange tidligere på samme rejse, så kunne det være gået grueligt galt.

Nå, han fortsatte med at køre, mens vi forsøgte at beslutte, hvad søren vi skulle stille op. Skulle en af os overtage rattet, eller skulle vi bede om at blive sat af, så vi kunne praje en anden vogn?

Men vi var midt ude på motorvejen. Hvad kunne vi gøre?

Og der kunne også højst være 10-15 minutter til lufthavnen.

Alligevel faldt han i søvn to gange til, inden vi var fremme. Mine ben skælvede svagt, da vi trådte ud af bilen. Min kone og børn var godt blege i det, trods næsten fire uger i troperne.

Chaufføren grinede beklagende til mig, da kufferterne var bakset op på lufthavnens kuffertvogn, og sagde til mig, at han altså ikke havde sovet. Han havde bare forsøgt at spare på benzinen.

Ja, right.