Tags

, , , ,

Lad os tale lidt om sex. Lad os tale lidt om mænds rolle i sex. Mænds plads i seksualiteten. Mænds seksuelle kønsrolle. Der skrives så meget, snakkes så meget om den kvindelige seksualitet, men hvad med mændenes – den er der ikke behov for at snakke om? Den er, som den er, det har naturen bestemt? Den slags taler mænd i øvrigt ikke om? Vi er bare mænd, som mænd nu er?

En rigtig mand. Det ved vi alle, hvad er. Det er en stærk mand, en selvsikker mand, en charmerende mand. En kvindebedårer. Måske endda en rig mand? I hvert fald en succes. En, kvinder kan se op til, en, de kan beundre. En, der forstår at tage de kvinder, han vil have, og tage dem hårdt og længe. En kneppemaskine. En alfahan med umættelig sex-trang, for sådan er manden jo bare. Han tænker ikke på andet. Hver gang han ser en kvinde, så går seksualiteten i gang, for mandens seksualitet er visuel, og han vil have unge kvinder med store bryster, han vil dominere, han vil tage, han vil voldtage, han er ren seksuel energi uden andre følelser eller hensyn end tilfredsstillelse af eget begær. Det ligger i ham, helt tilbage fra urtiden, også selvom han er en pæn civiliseret mand med kedeligt kontorjob. Det handler helt basalt om at sprede generne, at befrugte så mange kvinder som muligt. Sex er nemlig dyrisk. 

Rollemodeller er der nok af. Fra James Bond til Simon Spies. Vores drenge får det nærmest ind med skeer. For sådan er den ultimative mand, den rene mand, og sådan bør vi stræbe efter at blive. Jo flere kvinder han nedlægger, jo mere mand er han. Jo større pik, jo stærkere han er, jo mere status, jo mere … mand.
Men undskyld, vi taler om mennesker, ikke om lettere psykopatiske gorillaer. Skal vi ikke have den respekt for hinanden, både for kvinder og mænd, at smide de åndssvage kønsroller på lossepladsen?

Mænds seksualitet har meget lidt at gøre med den psykopatiske gorillahan, jeg lige beskrev. (Og ja, jeg satte det lidt skarpt op, for at få det til at stå tydeligere frem, men det er stadig ikke helt ved siden af, vel?) Det kan godt lade sig gøre at være mand uden at tænde på voldtægt. Faktisk tror jeg, at rigtig mange af os tænder allermest på, at kvinden er med på legen, at hun også tænder på, hvad søren legen så end går ud på. At være mand gør ikke automatisk én til medansvarlig for, at nogle mænd er fucked up. Voldtægt er ikke noget, de begår, fordi de er mænd, det er, fordi de er syge i bøtten.

Det samme gælder prostitution. Jeg er træt af, at den mandlige seksualitet gøres ansvarlig for, at der findes prostitution i verden. At nogle mænd er så desperate, ensomme, forskruede eller måske bare har så lidt selvrespekt, at de søger tilfredsstillelse/trøst den vej, handler om dem, ikke om de mænd, der ikke gør det. For hvis synderen virkelig er den mandlige seksualitet, er man så mindre mand, hvis tanken om et besøg hos en luder ikke pirrer én?

Mænd er ikke koldhjertede kneppemaskiner. Vi er mennesker. Vi er født med præcis lige så mange følelser, lige så stor sårbarhed, som kvinder er. Vi skoles bare i, at følsomme og sårbare må vi ikke være. Drenge græder ikke, mænd klynker ikke (at have brug for at sætte ord på følelser). Kvinder vil have stærke, succesrige mænd, lærer vi, og vi ser dem forlade mænd, der går konkurs eller måske ikke helt er mandige nok.

Problemet er, at mænd fanges i rollen. Ikke fordi, den er sand, men måske fordi den ikke er. Det kræver mod og styrke at træde ud af rollen. Det er meget lettere at gøre sig hård og fake sig igennem, end det er at stå ved sig selv.
Mænd kan lige så vel som kvinder føle sig beskidte og dårligt tilpas efter sex med én, man egentligt ikke havde lyst til. Faktisk skulle det ikke undre mig, hvis mænd i virkeligheden er mere monogame end kvinder. I hvert fald ser man tit kvinder blomstre op efter en skilsmisse, mens mænd lige så tit visner og går i stykker.
Kønsrollerne har flyttet sig meget siden Anden Verdenskrig, men skal de flytte sig mere, er det på tide, vi gør op med, hvad pokker en mand er.