Tags

, , , , , , , ,

I skyggen af Sadd

 

Tilmeld dig mit NYHEDSBREV lige her

Den dystre storby, Byen, som danner kulissen for ‘I skyggen af Sadd’-romanerne, er et sted meget få af os kunne have lyst til at bo. Det er et beskidt sted, hvor det regner konstant, kriminaliteten er høj, ingen har rent mel i posen, og alle er ude på noget.

Det er landmandens fordomsfulde mareridt om storbyens forbandelse skildret i grovkornet sort/hvid. Et sted, hvor moralen er slidt væk, hvor hjemløse sover i affaldscontainere, hvor sygdomme trives, og sex og kærlighed er handelsvarer.

Der er selvfølgelig en genremæssig arv fra de gamle film-noirs om nådesløse gangstere, korrupte politifolk og dragende femme fatales. Der er gæld til Tarantino, spillet GTA, tegneserierne Sin City og Spirit osv. Det vil jeg ikke løbe fra – og det er der heller ingen grund til. Der er noget fedt, noget sitrende levende i den overdrevne noir-stemning.

Læs om, hvordan kulissen bruges i gysere her.

Fiktion skal ikke skildre verden 1:1, men som en god fotograf kan skrue op for kontrasten eller sætte en hård spot ind fra siden for at få ansigtstrækkene til at træde tydeligere frem i spillet mellem lys og mørke, kan man som forfatter skabe sit eget univers, fascinerende i al sin dysterhed, men også genkendeligt, for selvom billedet mister detaljer, når man skruer op for kontrasten, så tegnes billedet samtidigt tydeligere.

For det, at en historie foregår i et karikeret eller fiktivt univers, betyder ikke, at den ikke er skrevet af virkelige mennesker, der har noget at sige om virkelige mennesker. Kunst er ikke at sige tingene lige ud.

‘I skyggen af Sadd (1)’ er for mig historien om uskyldens og kærlighedens trænge kår i en verden, hvor alle konkurrer med alle, hvor kun vinderne tæller, og alle andre går til. Tydeligst i Pauls naive forelskelse i Victoria, men alle bogens fire hovedpersoner betaler hver på deres måde prisen for samme problemstilling: Hvor finder man tryghed og livsindhold et sted uden nåde og empati, hvor kun penge tæller?

Læs mere om, hvordan ‘I skyggen af Sadd (1)’ blev her lige her.

‘I skyggen af Sadd (1)’ udkom i 2005. Jeg havde skrevet den sammen med Sara Blædel, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard, der hver skrev en del af den samlede roman.

Det var noget så sjældent som et litterært eksperiment i krimigenren – den måske mindst eksperimenterende genre overhovedet.

For mig var det nu ikke et stort eksperiment – for jeg var overbevist om, at metoden ville lykkes, og vi ville ende med en krimi som ingen andre.

Mens jeg skriver dette arbejdes der på en ‘I skyggen af Sadd 2’, og det er selvfølgelig endnu mindre et eksperiment anden gang; det er simpelthen bare en anden måde at skrive en roman på nu. En metode, der resulterer i nogle anderledes romaner.

Det er en pointe i sig selv, synes jeg, i en tid, hvor bøger og især krimier måske bliver mere og mere ens.

Læs mere om de ting, jeg arbejder på netop nu på min hjemmeside.