Tags

, , , ,

Den 22. august udgiver jeg horrorromanen ‘Ø’. Du kan læse mere om den HER

For få dage siden blev Noa og Selina efterladt til deres skæbne på en øde tropeø et sted i Sydøstasien. Nu er kun Noa i live. Han sidder fængslet for mordet på Selina, der døde på øen. Han nægter sig skyldig. I ‘Ø’ fortæller han sin historie til Line Bang Skovmand, der er udsendt fra det danske konsulat. Det er en historie, der stille og roligt synker dybere og dybere ned i et mareridt så mørkt som tropenatten.

Der har altid manglet et Ø i MXRKET. Nu kommer det!

Men hvad ved jeg om ambassader og konsulater? Hvordan kan jeg skrive troværdigt om den slags? Hvilken hjælp kan de overhovedet tilbyde fængslede danskere i udlandet? Hvem sender de ud? Sender de overhovedet nogen? Og hvorfor og hvornår og så videre?

Heldigvis har jeg kunnet trække på Christian Dirksens viden og indsigt. Han har været ansat ved flere danske ambassader over årene – og er i dag en kær forfatterkollega. Uden hans hjælp havde jeg ikke kunnet skrive ‘Ø’ – og især levendegøre konsulatets udsendte, Line Bang Skovmand, med den nødvendige autencitet. Jeg er derfor Christian Dirksen dybt taknemlig for den tid, viden og tålmodighed, han har stillet til rådighed i forbindelse med ‘Ø’.

Jeg vil derfor gerne slutte af med at opfordre dig til at tjekke hans glimrende forfatterskab ud. Det bevæger sig lidt på kanten af krimi- og spændingsgenrerne. Der er udkommet seks bøger indtil videre. Du kan finde bøgerne her.

Husk at like opslaget, følg bloggen og tilmeld dig mit nyhedsbrev.