Tags

, , ,

 

Rejser bliver siddende i en

 

Der er tre faser i det at rejse, som jeg synes beriger livet. Først planlægger man og glæder sig. Så er der selve rejsen med alt, hvad den bringer af liv og overraskelser. Og endelig er der det, der bliver siddende i én bagefter – og dét er meget mere end bare minder.

I mit tilfælde har det, der bliver siddende i mig det ofte med at blive til bøger. Jeg er forfatter. Det er sådan min hjerne fungerer.

Det behøver ikke være det, der rent faktisk skete på rejsen, der inspirerer eller pirrer fantasien. Det kan sagtens lige så godt være det, der (heldigvis) ikke skete.

Jeg er aldrig blevet efterladt på en øde tropeø af den speedbåd, der sejlede os derud, men jeg har siddet i vandkanten og tænkt, at vi sgu er fucked, hvis de sejler fra os nu. Jeg har mærket det brænde i huden, når de små og næsten usynlige box jellyfish kom for tæt på, mens jeg snorklede, og jeg har også skåret mig på koraller, men jeg er aldrig blevet forgiftet af det for alvor. Men jeg har tænkt tanken, mærket angsten, og jeg har set skiltene på stranden, der advarede mod giftige box jellyfish.

Jeg har set rigeligt med kryb i troperne, slanger, edderkopper, varaner, gekkoer, knælere, flyvende hunde osv, ingen af dem rigtig farlige, men jeg har læst om dem, og jeg har vidst, at de farlige også var der.

Jeg har aldrig mødt nogle af de væsner, rovdyr eller lokal overtros ånder, der siges at luske omkring i den kulsorte tropenat, men jeg har hørt noget skrabe mod hytten, noget udenfor.

Og alt det inspirerede mig til min nye tropegyser ‘Ø’. Man har altid noget med hjem fra rejser. Noget indeni. Hvis man altså kommer hjem igen …

Husk at like opslaget, følg bloggen og tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Du kan læse mere om ‘Ø’ lige her!