Tags

, , , ,

 

‘Skadedyr og tulipaner’ er en realistisk historie om et barn, der begår nogle af de værste forbrydelser, man kan forestille sig. Et sympatisk barn. En følsom dreng. Sådan en dreng, mange mødre elsker. Han tegner blomster. Han er helt sig selv. Måske kunne han en dag være blevet kunstner som sin far.

‘Skadedyr og tulipaner’ er historien om, hvordan mørket, livet, omstændighederne tog denne dreng og førte ham dybere ind i mørket, længere ud på det dybe vand. Det er historien om, hvordan livet kan falde fra hinanden, og selv det mest sympatiske barn kan ende med at begå uhyrligheder.

‘Skadedyr og tulipaner’ er et dyk ned i mørket. Ind i mareridtet. Hvor de fleste af mine historier finder deres næring. Jeg har ikke set den som hverken horror, krimi eller thriller, mens jeg arbejdede på den. For mig er det realisme, måske endda socialrealisme. Jeg har ikke skrevet den for at skræmme eller underholde, men alene fordi den føltes vigtig for mig at skrive.

Jeg har alligevel valgt at kalde ‘Skadedyr og tulipaner’ for domestic noir/horror. Det har jeg gjort, fordi man jo skal sige et eller andet kort og præcist om en bog. Det nytter — desværre! — ikke bare at sige, at det er en god historie. Og jeg ved og anerkender, at min måde at fortælle historier på ikke er for sarte sjæle. Jeg foretrække ærlighed i historiefortællingen fremfor hensyn til svage nerver. Så derfor har jeg lidt modvilligt valgt, og først så sent i udgivelsesprocessen at bogen var trykt, at sætte genre på den, altså domestic noir/horror.

Hvad mener jeg så med det?

Domestic noir er forholdsvis ny krimi-noir-subgenre. Forklaret kort består subgenren af dystre historier om overgreb, gerne mord, der foregår i hjemmet, i familien eller meget nær begge dele. Børn spiller ofte en vigtig rolle i subgenren. Domestic noir trækker gerne en del på horrorgenren. Der kan være sataniske elementer i historierne fx. grusomme ritualer. Men det er en noir-genre. Der er intet overnaturligt. Det er en slags realisme. Alt det passer meget godt på ‘Skadedyr og tulipaner’, selvom jeg på ingen måde havde tænkt, at jeg skrev en bog i den genre. Jeg kendte ikke engang genren, da jeg besluttede mig for at skrive bogen.

Og der er så også et par detaljer, hvor ‘Skadedyr og tulipaner’ ikke passer på genren, for domestic noir er en kvindegenre. Den skrives af kvinder, om kvinder og til kvinder. ‘Skadedyr og tulipaner’ er skrevet af mig, kvinder spiller højst bi-roller i den, det er meget en historie om mænd og drenge, men jeg bilder mig alligevel ind, at kvinder (også) vil læse den.

Jeg har bemærket, at når mænd skriver bøger, som sagtens kunne være blevet kaldt domestic noir, som fx Paul Tremblays ‘A Head Full of Ghost’, så kaldes de horror i stedet. Det bekræfter mig i, at alt det der genre-snak er noget vrøvl, men det fik mig også til at tilføje et /horror bag domestic noir. Så meget desto mere, fordi ‘Skadedyr og tulipaner’ er noget voldsommere end Tremblays iøvrigt geniale bog.

‘Skadedyr og tulipaner’ kan bestilles lige her.

Reklamer