Tags

, , , , , , ,

Ny lydbog ude nu!

Tilbage i 2008 udgav lydbogsforlaget Boglyd seks af de ni noveller i min novellesamling ‘9 før døden’ i to separate lydbøger ‘Huset’ og ‘Alene og et let offer’ med tre noveller i hver lydbog.

Men de sidste tre noveller fra ‘9 før døden’ udkom aldrig som lydbog, og det har pint mig lidt, da der blandt disse tre var min egen favorit fra samlingen, nemlig novellen ‘De sidste’. Denne er ikke bare den længste novelle i ‘9 før døden’, den rummer også et lille monster, som lader til at være ret populært blandt læserne. Nissen Jokum.

Her i foråret havde jeg et hul i kalenderen på nogle uger, hvor der ikke var planlagt andet, så jeg besluttede at gøre noget ved problemet og indtalte selv de sidste tre noveller fra ‘9 før døden’. Novellerne er ‘De sidste’, ‘Blod’ og ‘Når det regner…’

Lydbogen er udkommet nu (men kun digitalt) og burde være tilgængelig, hvor du normalt finder dine digitale lydbøger. Fx kan den lånes på Ereolen lige HER.

Advertisements