Tags

, , , , , , ,

Dette billede står i vindueskarmen på mit arbejdsværelse. Det er taget fra pressematerialet fra filmatiseringen af min roman ‘KAT’ tilbage i 2001.

Men hvis du ikke kan placere scenen på billedet, så er det ikke dig, der er noget galt med. Billedet blev nemlig pillet ud af pressematerialet i sidste øjeblik, fordi scenen, det er taget fra, endte med at blive klippet ud af filmen, fordi den ikke fungerede.

Det er heller ikke en scene, der findes i bogen.

Jeg har ladet billedet stå fremme alle disse år, fordi det minder mig om, at historier er levende væsner, der skifter form for hver person, der læser dem, for hver hjerne der fordøjer dem, for hvert talent, der forsøger sig med at fortolke dem. Forfatterens rolle er udspillet, når historien er skrevet, men historien lever videre, og det kan der komme meget godt, og meget … mærkværdigt ud af.

Reklamer