Tags

, , , ,

Første Verdenskrig var god for økonomien i Danmark. Vi var neutrale og derfor ikke med i krigen, og geografisk var vi placeret sådan nogenlunde midt mellem tre af de store krigsførende parter: England, Tyskland og Rusland.

Krigen skabte efterspørgsel på materiel og mad. Soldaterne skulle udrustes og forplejes, og Danmark, landbrugs- og industiland, som vi var, havde travlt med at tilfredsstille efterspørgslen.

Der blev tjent ubeskrivelige formuer på krigen. Blandt andet ved at producere gullasch på dåse til tropperne. Kvaliteten kunne svinge noget. Gullasch er en krydret gryderet, og hvem kan se, hvilke typer kød, der er anvendt i produktionen? Og hvem tager sig af det, hvis en soldat i en skyttegrav ikke er helt tilfreds med smag og konsistens? Det var en god forretning for de opfindsomme.

‘Frygt fabrik fælde’ foregår på H. C. Wilchen-Harbroes Metalvarefabrik, der dog ikke producerede gullasch, men konservesdåser til gullaschen, men boomet var der.  Fabrikken oplevede et helt utroligt boom under Første Verdenskrig, og her møder vi familien Wilchen-Harbroe første gang i 1917.

Direktør Theodor Wilchen-Harbroe, der havde arvet fabrikken efter sin far få år før krigsudbruddet, var på det tidspunkt en meget rig mand med store planer for fremtiden. Han drømte om at grundlægge et museum og var allerede i gang med at opføre en pragtvilla, ja, nærmest et slot, ude i Rungsted på det tidspunkt. Han drak dyr whisky, røg store cigarer og blev fragtet rundt i byen i fornemme biler med privatchauffør som en ægte gullaschbaron.

Men sandheden var, at han var en elendig forretningsmand, der var mere optaget af at leve det søde liv og rejse jorden rundt end at drive virksomhed. Det ansvar havde han overladt til sin unge kone Paulina og bogholderen Christian Scheiby. Det var de to, der havde skabt miraklet, dem, der havde forstået at udnytte boomet under krigen bedst muligt.

Men da krigen sluttede i 1918, var det pludselig nye tider. Efterspørgslen var væk. Få år senere var H. C. Wilchen-Harbroes Metalvarefabrik på fallittens rand.

Man måtte gøre noget. Og denne gang var der ikke andre end Theodor selv til at gøre det.

Reklamer