Tags

, , , , , , , , , ,

Da optagelserne til ‘Finale’ stod på, spurgte instruktør Søren Juul Petersen mig, om jeg havde lyst til at spille en lille rolle i filmen. En sådan gæsteoptræden hedder på filmsprog en cameo, og selvfølgelig havde jeg det. Det blev aftalt, at jeg skulle spille en af gæsterne til torturshowet, Front Row Audience som de kaldes i filmen.

Desværre var jeg forhindret i at komme den dag scenerne med Front Row Audience blev optaget, så selvom man ikke kan se det i filmen, er optagelserne af mig ikke taget på settet sammen med de andre, men hjemme i filmfotograf Tobias Scavenius’ soveværelse.

Min cameo i ‘Finale’.

Nu vi er ved cameos, så havde jeg også en af slagsen i ‘Kat’ for mange år siden. Den er ekstrem kort, og jeg har faktisk ikke hørt om nogen, der har opdaget mig i ‘Kat’ helt af sig selv. Men jeg er der. Jeg spiller en af gæsterne på restaurant Guldanden. Man kan se mig ind gennem vinduet – siddende med ryggen til – da Maria, spillet af Liv Corfixen, ankommer til restauranten, og igen senere i baggrunden, nu med ansigt mod kameraet og flot sort fuldskæg (det var tider!), da Henrik, spillet af Martin Brygmann endelig dukker op og finder Maria ventende ved et bord på restauranten.

 

Min cameo i ‘Kat’.

Reklamer