Tags

, , , , , , , ,

Tilbage i starten af 1997 var jeg i tv første gang. Det var mindre end to år efter min debut, og min fjerde roman var klar til udgivelse. De første udlandsrettigheder var solgt, og der var indgået et samarbejde med Zentropa om filmatisering af flere af mine romaner. Det havde været et par hektiske år i mit liv, og jeg var på ingen måde forberedt på det eller klar til at håndtere det.

Men der var jeg. I TV3s studie ude på Nordisk Film i Valby en tidlig morgen. Den gang skulle alle tv-stationer have et morgenprogram, og TV3s hed ‘Go’ Morgen’.

I selskab med Peter Aalbæk Jensen blev jeg interviewet af Hans Pilgaard om det nye filmsamarbejde, der var indgået. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Mit hjerte slog så hårdt i mit bryst, at jeg dårligt vidste, hvad jeg selv hed. Om jeg fik sagt noget fornuftigt, anede jeg ikke. Det eneste, jeg husker, er, at der var gaffatape på bordet foran os.

En meget ung mig i sofaen sammen med Peter Aalbæk Jensen i TV3s Go Morgen Danmark i 1997.

Da interviewet var slut tilbød Peter Aalbæk at køre mig hjem i sin store direktør-BMW, men jeg afslog. Jeg ville bare væk, bare være alene.

Folk sagde bagefter, at det var gået rigtig godt, men det siger folk vel altid.

Min nye kæreste, som siden blev min kone, sad derhjemme og optog det på VHS, men jeg kunne ikke holde ud at se på det bagefter. Selv har jeg kun set båndet én gang, da jeg overspillede det til min computer omkring 20 år senere.

Det eneste, der slog mig der, var, hvor ung jeg var i 1997. Og Aalbæk og Pilgaard også for den sags skyld. Det er mange år siden. Dengang kunne man stadig slippe af sted med at ryge i studiet. Aalbæk cigar, jeg cigaretter.

Jeg anede ikke, hvordan man agerede som ‘en spændende ung dansk gyserforfatter’ i den kulturelle klasse, jeg var bare smedesønnen Steen fra landet, der to år før havde været den sære og kiksede fyr i venneflokken, og nu lige pludselig var udråbt til et stort talent, der blev skrevet om i aviserne, og nu også kom i tv. Det lyder som en drøm, og det var det vel også, men fuck, hvor havde jeg svært ved at være i det. Jeg følte jo stadig selv, at jeg var ved at lære det der med at skrive. Jeg brugte ikke ordet forfatter om mig selv. Jeg sagde, at jeg skrev. Hvis jeg overhovedet sagde noget.

Reklamer