Tags

, , , , , , ,

Min nye novellesamling, ‘I lygternes skær’, indeholder elleve noveller, der alle har i hvert fald ét ben i gysergenren. Her fortæller jeg om den femte novelle i samlingen.

METRO

Edgar Allan Poe hører til blandt de vigtigste forfattere både i horrorgenre og i krimigenren, så da Krimimessen henvendte sig og spurgte, om jeg ville udgive en lille hyldest-antologi med nyskrevne fortolkninger af hans klassiske tekster på 2 Feet i anledning af Poes 200 år i 2009, slog jeg selvfølgelig til med det samme.

Mit eneste problem var, at jeg ikke selv følte, at jeg havde et dybt nok kendskab til Poes forfatterskab, så der måtte hyres en redaktør til opgaven. Det blev B.T.s anmelder Mette Strømfeldt. Hun udvalgte fire noveller, som jeg og tre andre forfattere (Anne-Marie Vedsø Olesen, Rikke Schubart og Patrick Leis) skulle fortolke.

Jeg har altid forestillet mig, at Mette gnæggede lidt i skægget, da hun valgte novellen ‘William Wilson’ til mig, for selve dobbeltgænger/vanvid/forvekslingstemaet havde jeg allerede arbejdet med i ‘Måne måne’ – og det var noget af et benspænd for mig at skulle gendigte noget, der jonglerede med bolde, jeg havde jongleret med tidligere. Nogle vil måske tænke, at det netop burde være lettere, men sådan fungerer min hjerne ikke.

Samtidig havde jeg længe tumlet med en idé om at skrive en tekst, der brugte Københavns kolde, spejlende, blanke og sjælløse metro som kulisse. Kulissen er en særdeles vigtig ingrediens i gysergenren, og jeg kunne mærke, at denne kunne noget. Og inden jeg fik ærgret mig alt for længe over Strømfeldts valg af ‘William Wilson’ til mig, var de to smeltet sammen, og ‘Metro’ var klar til at blive skrevet.

‘Metro’ har siden haft et omflakkende liv. Novellen udkom selvfølgelig først i antologien ‘POE’ i forbindelse med Krimimessen 2009. Tre år senere udkom den som selvstænding e-bog på engelsk, og sidste år i 2018 udkom den som ekstramateriale i den tyske udgave af ‘Finale’ (‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’).

Den udgave, der findes i ‘I lygternes skær’, er skrevet en smule om i forhold til de tidligere udgaver. Det har nemlig pint mig, at en del læsere viste sig at have svært ved at forstå slutningen. Normalt er jeg lidt arrogant, når det kommer til lige netop den slags, fordi jeg er helt på det rene med, at jeg skriver til læsere, der er lidt skarpere end gennemsnittet, men i dette tilfælde gjorde jeg en undtagelse og skrev om.

‘Metro’ er en meget grim og voldsom historie om forretningsmanden William, der på en tur med metroen hjem fra lufthavnen bliver vidne til en modbydelig voldtægt begået af en mand, der ligner ham selv til forveksling.

Det, jeg selv holder mest af, ved denne novelle er det sted i handlingen, hvor realismen bliver til et mareridt, hvor virkeligheden suges ned i et forskruet hul, og toget tromler afsted, forbi stationer, uden at stoppe, indtil det hele er ovre, og virkeligheden vender tilbage, og toget stopper, koldt og realistisk ved en station dybt under byen. Det er selvfølgelig en visualisering af hovedpersonens følelser, men faktisk ikke noget, der er helt let at skrive, så det fungerer. Det er lykkedes mig at bilde mig selv ind, at det gør det her.

Du kan bestille ‘I lygternes skær’ hjem hos din lokale boghandler, låne den på biblioteket eller købe den direkte af mig. Det sidste gør du lige HER.