Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Filmquest i Utah, hvor ‘Finale’ er nomineret til hele seks priser, er ikke engang slut, før ‘Finale’ haster videre til filmfestivallen Motel X – Lisbon International Horror Film Festival i Portugal, der allerede er i fuld gang. Motel X løber mellem den 10. og den 15. september. Også her er ‘Finale’ nomineret til en pris, nemlig Méliès Competition, som er en særlig pris for europæiske horrorfilm.

‘Finale’ har nu været udvalgt til det officielle program på tolv internationale filmfestivaller, og ved disse vundet tre Best Feature priser, HorrorHound, Cincinnati; DROP, Moskva og Motor City Nightmares, Detroit, samt været blandt de ti nominerede til Méliès Competition, BIFFF, Bruxelles, mens hovedrolleindehaver Anne Bergfeld vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved Horrorant, Athen. Og så er der selvfølgelig stadig de seks nomineringer i Utah, hvor vinderne afslørres denne weekend.

‘Finale’ er baseret på min prisvindende roman (Årets bedste danske horrorudgivelse 2011, Dansk Horror Selskab) ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. Har du ikke læst den endnu, kan du købe hardbackudgaven her på siden, eller finde både e-bog og lydbog på eReolen.

Besøg Motel X her.