Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

I denne uge deltager ‘Finale’ i den mexikanske filmfestival Stuff MX som del af det officelle program. Det har været noget af et festival-år for filmen, og er du ved at miste overblikket, så er du ikke den eneste.

‘Finale’ har nu været udvalgt til det officielle program på i alt 21 internationale filmfestivaller, og ved disse vundet tre Best Feature priser, HorrorHound, Cincinnati; DROP, Moskva og Motor City Nightmares, Detroit, hovedrolleindehaver Anne Bergfeld vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved Horrorant, Athen, makeup teamet vandt Best Makeup Award ved Nola, New Orleans, USA, og endelig vandt filmen publikumsprisen for bedste spillefilm ved Obscura, Berlin.

‘Finale’ er baseret på min prisvindende roman (Årets bedste danske horrorudgivelse 2011, Dansk Horror Selskab) ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. Har du ikke læst den endnu, kan du købe hardbackudgaven her på siden, eller finde både e-bog og lydbog på eReolen.