Tags

, ,

Det er i denne måned 80 år siden, Hitlers nazityskland besatte Danmark. I den anledning har jeg valgt i kort tid at sænke prisen på min roman ‘STIKKER’, der foregår i København under besættelsen.

‘STIKKER’ er uden sammenligning min mest populære bog. Den har solgt absolut bedst, bliver streamet flittigt, har tjent flest penge, er oversat til flest sprog, fået mest anmelderros og har været nomineret til flest priser. Af samme grund sker det yderst sjældent, at jeg sætter den på tilbud, for det er simpelthen ikke nødvendigt.

Så dette er noget ganske særligt. Men det er også en ganske særlig anledning. Det er 80 år siden, Anden Verdenskrig kom rullende med død og ødelæggelse. Der har heldigvis ikke været krige som den siden, og lad os håbe, at der aldrig kommer det.

Frem til den 20. april 2020 kan du få fingre i ‘STIKKER’ for kun 100 kroner, inkl moms og levering. 

Jeg signerer selvfølgelig gerne. Men husk at bede om signering, hvis det ønskes.

‘STIKKER’ er mørk noir-thriller om en mørk tid. Der er intens spænding, ja, hold på hat og briller, men den er mere end det, den er et portræt af mennesker fanget i en dyster virkelighed med svære valg.

Man kan let narre sig selv til at tro, at det var lettere at vælge det gode eller det rigtige dengang, når man ser tilbage på tiden med nutidens øjne. Vi ved jo, hvor grusom nazismen var, vi ved også, at de tabte krigen, og vi sidder i sikker afstand, her 80 år senere, og risikerer ikke meget ved at tage stilling. Men det var ikke lettere dengang end i dag, hverken at gennemskue eller at vove at tage stilling og kæmpe imod.

‘STIKKER’ er udkommet i mange udgaver og mange oplag gennem årene. Den udkom oprindeligt helt tilbage i 2003 som den første udgivelse på mit nystartede forlag 2 Feet Entertainment. Denne udgave det sidste nye.

Du kan bestille bogen lige her:

Du kan selvfølgelig stadig købe mine andre titler også. Tjek udvalget her.