Backlist

Backlisten er blevet lidt rodet og uoverskuelig med tiden. 

Jeg er i ledige stunder i færd med at udarbejde en ny lettere overskuelig oversigt over mine arbejder, inkl korte beskrivelser af de forskellige værker. Den findes her: MINE ARBEJDER

Men indtil den er færdig kan min samlede backlist stadig ses her på siden:

 

BØGER, romaner, novellesamlinger, tegneseriealbums.

Kat, roman, Høst & Søns Forlag, 1995

Blodets nætter, roman, Høst & Søns Forlag, 1995

Pyromania, roman, Høst & Søns Forlag, 1996

Forvandling, roman, Høst & Søns Forlag, 1997

Blodets netter (norsk oversættelse af Blodets nætter), Gyldendal-Tiden, 1997

Dope, roman, Høst & Søns Forlag, 1998

Pyromania (norsk oversættelse af Pyromania), Gyldendal-Tiden, 1998

Fluernes hvisken, roman, Høst & Søns Forlag, 1999

Victor & Louise, tegneseriealbum, Bogforlaget Her&Nu, 1999

Katt (norsk oversættelse af Kat), Gyldendal-Tiden, 1999

9 før døden, novellesamling, Gyldendal, 2001

Fra ryggen, roman, Gyldendal, 2002

Stikker, roman, 2 Feet, 2003

Måne måne, roman, 2 Feet, 2004

10 år med Victor, tegneseriealbum, 2 Feet, 2004

Ilmiantaja (finsk oversættelse af Stikker), Kustannus oy Jalava, 2004

Angivaren (svensk oversættelse af Stikker), Författarhuset, 2004

I skyggen af Sadd, roman skrevet sammen med Lars Kjædegaard, Sara Blædel og Gretelise Holm, 2 Feet, 2005

Panzer, roman, 2 Feet, 2006

I skyggen af Horsens, roman (plot og instruktion, selve teksten skrevet af et hold amatørforfattere), 2 Feet, 2007

Hjælp, jeg vil skrive en bestseller, nonfiction, 2 Feet, 2008

Panzer (svensk oversættelse af Panzer), Författarhuset, 2008

Plantagen 1 – Den hvilende ondskab, roman, 2 Feet, 2010

Plantagen 2 – Intet er, som du tror, roman, 2 Feet, 2010

Plantagen 3 – Porten til Helvede, roman, 2 Feet, 2011

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, roman, 2 Feet, 2011

The Informer (engelsk oversættelse af Stikker), 2 Feet, 2012

In The Shadow of Sadd, (engelsk oversættelse af I skyggen af Sadd), 2 Feet, 2012

Codename: Panzer (engelsk oversættelse af Panzer), 2 Feet, 2013

Spøgelserne på Frilandsmuseet, nonfiction, 2 Feet, 2013

Katrine, roman, 2 Feet, 2014

Russian Dope (engelsk oversættelse af Dope), 2 Feet, 2014

Amerikansk olie, novellesamling, 2 Feet, 2015

I skyggen af Sadd 2, roman skrevet sammen med tre andre forfattere, 2 Feet, 2016

Ø, roman, 2 Feet, 2016

Skadedyr og tulipaner, roman, 2 Feet, 2017

Finale (tysk oversættelse af Alt det hun ville ønske hun ikke forstod), Heyne Verlag, 2018

The Ringmaster (engelsk oversættelse af Alt det hun ville ønske hun ikke forstod), 2 Feet, 2018

Frygt fabrik fælde, roman, 2 Feet, 2018

I lygternes skær, novellesamling, 2 Feet, 2019

Die Insel (tysk oversættelse af Ø), Heyne Verlag, 2019

Tabu, roman, 2 Feet, 2019

The Whispering of the Flies (engelsk oversættelse af Fluernes hvisken), 2 Feet, 2021.

Forfattersind, nonfiction, 2 Feet, 2021

SMS, novellesamling, 2 Feet, 2022

Kvinden der kom med kage, roman, 2 Feet, 2024

.

NOVELLER og digte til antologier, aviser og blade, samt selvstændige udgivelser.

Blod, gysernovelle i antologien Rus, Høst & Søns Forlag, 1996

Ondskaben i ham, gysernovelle, Berlingske Tidende, 1997

Huset, gysernovelle i antologien Nye gode historier, Boghandlerne i Danmark, 1998

Frels mig fra de velmenende, novelle i antologien City, Høst & Søns Forlag, 1999

Nå, men så fuck det, novelle i antologien Men far … , Høst & Søns Forlag, 1999

Huset, gysernovelle i antologien Tidens Tekster 2, Nyt Nordisk Forlag, 2000

Nå, men så fuck det, novelle i antologien Scoop 3, Malling Beck, 2001

Alene og et let offer, gysernovelle i antologien Nordlys 4, Gyldendal, 2001

Amerikansk olie, novelle, Weekendavisen,  2002

Madding til en haj, gysernovelle i antologien Klamme gys, Forum, 2003

Amerikansk olie, novelle i antologien Nordlys 5, Gyldendal, 2004

Frels mig fra de velmenende, novelle i antologien Scoop 12, Malling Beck, 2007

Første jul uden mor, gysernovelle, Politiken, 2008

Robo (spansk oversættelse af Indbrud), gysernovelle i antologien Nieve Negra, Ediciones de la Torre, 2008

Alene og et let offer, gysernovelle i antologien Ghetto, Bjartur, 2008

Amerikansk olie, novelle i antologien Ghetto, Bjartur, 2008

Metro, gysernovelle i antologien Poe, 2 Feet, 2009

At dræbe en vampyr, gysernovelle, Litteratursider, 2010

De sidste, gysernovelle i antologien Skygger, 2 Feet, 2010

Alene og et let offer, gysernovelle i Grundbogen Ned i novellen, Dansklærerforeningen, 2011

Elizabeth, gysernovelle i antologien Ned i novellen, Dansklærerforeningen, 2011

Indbrud, gysernovelle i antologien Ned i novellen, Dansklærerforeningen, 2011

Nøgle i hoveddøren, gyserdigt, Guerilla-event, Den Blå Avis, 2011

El Daemon, sms-novelle, SMSpress, 2011

I morgen skal du dø, sms-novelle, SMSpress, 2012

Metro (engelsk oversættelse af Metro) selvstændig e-bogsnovelle, 2 Feet, 2012

Pakken, sms-novelle, SMSpress, 2014

Spis mig drik mig, selvstædig e-bogsnovelle, 2 Feet, 2014

Hjem til jul, sms-julekalender, SMSpress, 2014

Break-in (engelsk oversættelse af Indbrud) selvstændig e-bogsnovelle, 2 Feet, 2015

I morgon ska du dö, (svensk oversættelse af I morgen skal du dø), SMSpress, 2016

I morgen skal du dø, (norsk oversættelse af I morgen skal du dø), SMSpress, 2016

El Daemon, selvstædig e-bogsnovelle, 2 Feet, 2017

Syv horrordigte, Hvedekorn nr. 2-3, Rosinate & Co., 2017

And the Monkey Smiles (engelsk oversættelse af Aben smiler) selvstændig e-bogsnovelle, 2 Feet, 2018

Einbruch (tysk oversættelse af Indbrud) ekstramateriale i Finale, Heyne Verlag, 2018

Metro (tysk oversættelse af Metro) ekstramateriale i Finale, Heyne Verlag, 2018

Indbrud, gysernovelle i antologien Det grufulde bibliotek, Serieklubben, 2019

Und der Affe Lächelt (tysk oversættelse af Aben smiler) ekstramateriale i Die Insel, Heyne Verlag, 2019

Iss mich, trink mich (tysk oversættelse af Spis mig, drik mig) ekstramateriale i Die Insel, Heyne Verlag, 2019

El Daemon (tysk oversættelse af El Daemon) ekstramateriale i Die Insel, Heyne Verlag, 2019

Læg nu smukt din hånd i min, sms-julekalender, SMSpress, 2021

Hvide piger i lygternes skær, gysernovelle i antologien 1900, 2 Feet, 2022

.

DRAMATISERINGER, film, radiohørespil, teater.

Kat, film instrueret af Martin Schmidt, Zentropa, 2001

Fluernes hvisken, radiohørespil instrueret af Ole Kröll, DR, 2004

Kat, radiohørespil instrueret af Ole Kröll, DR, 2005

Flugornas visken, islandsk radiohørespil instrueret af Gudmundur Ingi Thorvaldsson & Hjalmar Hjalmarsson, Rikisúvarpid, 2006

Spøgelsesture på Frilandsmuseet, omvisninger baseret på min bog, Spøgelserne på Frilandsmuseet, dramatiseret af Kirsten Breum, Frilandsmuseet, 2013 og 2014

Spøgelser på Frilandsmuseet, tv-serie for døve baseret på min bog, Spøgelserne på Frilandsmuseet, Døvefilm, 2014

Finale, (Alt det hun ville ønske hun ikke forstod), film instrueret af Søren Juul Petersen, Freigtgeist, 2018

.

PRISER, legater, diplomer, nomineringer.

Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat tildelt efter udgivelsen af Pyromania som ‘påskønnelse for en litterær indsats‘, 1997

Arbejdslegat fra Litteraturrådet tildelt arbejdet med Fluernes hvisken, 1998

Nemos Forfatterlegat tildelt efter udgivelsen af Fluernes hvisken som ‘anerkendelse af forfatterens ideelle stræben’, 1999

Årets krimiforfatter i Bog & Idé pris-nominering efter udgivelsen af Stikker, 2004

Diplom fra Det Danske Kriminalakademi tildelt efter udgivelsen af Stikker for ‘mangesidet indsats for dansk spændingslitteratur’, 2004

Glasnøglen prisnominering efter udgivelsen af Stikker for ‘årets bedste nordiske kriminalroman’, 2004

Strandkanonen i Berlingske Tidende udvalgt Stikker, 2004

Diplom fra Det Danske Kriminalakademi tildelt efter udgivelsen af I skyggen af Sadd for ‘et godt projekt’, 2006

Vor tids roman i Jyllands-Posten prisnominering af Pyromania, 2008

Arbejdslegat fra Autorkontoen tildelt arbejdet med Plantagen 3, 2010

Årets danske horrorudgivelse tildelt Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, 2012

Arbejdslegat fra Statens Kunstråd tildelt arbejdet med novellesamlingen, Amerikansk olie, 2013

Arbejdslegat fra Statens Kunstfond tildelt arbejdet med Ø, 2015

Arbejdslegat fra Autorkontoen tildelt arbejdet med Skadedyr og tulipaner, 2016

Årets 16 bedste læseoplevelser udvalgt af Litteratursidens anmeldere, Ø, 2016

Årets danske horrorudgivelse prisnominering af Ø, 2017

Arbejdslegat fra Statens Kunstfond, tildelt arbejdet med Tabu, 2019

Danske Skønlitterære Forfatters Skulderklaplegat, modtaget under arbejdet med Forfattersind, 2020

.

FAGBØGER, med tekster om mit forfatterskab eller mig.

Plys 11, side 143-152, teksten Dyr, mennesker og andre monstre af Ib Johansen,  Forlaget Plys, 1997

Mangfoldighedens veje, side 67-81, teksten Gyset ind i stuen af Mette Trangbæk,  Høst & Søns forlag, 1997

Homo Timidus, side 112-127, , gennemgang af mine horrorværker, introduktion samt interview af Mathias F. Clasen,  Tellerup, 2004

Generationsmaskinen, side 232-233, beskrivelse af forfatterskabet af Lars Bukdahl,  Borgen, 2004

Ung i 80’erne, side 16-17, teksten Tilbageblik: Tegneserie-freak med bundesliga-hår i Annisse Nord af Jens-Emil Nielsen,  Bogforlaget Her&Nu, 2005

Forfatterord til forfatterspirer, kapitel 3, Jeg har været ved at give op mange gange, interview af Ane-Marie Kjeldberg,  Forlaget Jansson, 2014

Forfatterens guide til sociale medier, omtale af min brug af Instagram, af Abelone Glahn,  Forlaget Amedia, 2016

.

TEGNESERIER til blade og magasiner.

The Mighty Rocky Rockers, tegneserie i ungdomsbladet Chili, 1989-1990

The Mighty Rocky Rockers, tegneserie i ungdomsbladet Ung, 1990-1992

Håb’fulde Johnny, tegneserie i musikbladet Opus, 1990

Neon, tegneserie i magasinet Neon-Guiden, 1990-1992

Vinylbob, tegneserie i musikbladet Record News, 1990-1992

Bib’eren på eventyr, tegneserie i fagbladet LMR-nyt, 1991-1992

Victor, tegneserie i ungdomsbladet Ung, 1994-2005

.

DIVERSE illustrationer.

Ungbåndet, illustrationer til ungdomsbladet  Ung, 1993

FØR den første gang, illustrationer til fagbog af Anna Louise Stevnhøj, Bogforlaget Her&Nu, 2000

Jeg er – også – skilsmissebarn, illustrationer til fagbog af Anna Louise Stevnhøj, Bogforlaget Her&Nu, 2002

EFTER den første gang, illustrationer til fagbog af Anna Louise Stevnhøj, Bogforlaget Her&Nu, 2003

Forskellige illustrationer til hjemmeside og diverse foldere,  IKAS, 2009, 2010, 2011

Tilbage til 90’erne, illustration til fagbog af Ove Dahl, Gyldendal, 2014

.

ARTIKLER til blade og magasiner.

Det Onde, artikel om Stephen Kings roman i  Berlingske Tidende, 1991

Mr. Popcorn, Filmanmelder under psynonym i  Neon-Guiden, 1993

Ryst støvet af – hvorfor er bogen så kedelig?, klumme i  Weekendavisen, 2004

Små forlag og boghandlere, debatindlæg i  Bogmarkedet, 2004

Impulskøbet, klumme i  Weekendavisen, 2004

De uopdragne unger – om forlag vs forfattere, klumme i  Politiken, 2004

Oh rædsel, fremtiden er her! – klumme i Vision Cevea, 2011

.

OVERSÆTTELSER, bøger jeg har oversat.

De fortabte piger af Theresa Radcliffe (fra engelsk The lost brides), Høst & Søns Forlag, 1996

Vampyrens kys af J. B. Calchman (fra engelsk Kiss of the Vampire), Høst & Søns Forlag, 1996

Vinterens hunde af Louise Cooper (fra engelsk The hounds of Winter), Høst & Søns Forlag, 1996

Juvelens forbandelse af Louise Cooper (fra engelsk Firespell), Høst & Søns Forlag, 1996

Dommerens hus af Bram Stoker (fra engelsk), 2 Feet Entertainment, 2022

Døden og kvinden antologi (fra engelsk), 2 Feet Entertainment, 2023

62 thoughts on “Backlist”

  1. sidsel Krog said:

    Hej fandt endlig noget jeg kan bruge.
    Du har bare den super fedeste side.
    Jeg selv er meget interseret fra bla den åndelig verden ,til
    hjmsøgte steder både Usa og Andre stder, hvor det hjemsøgte høre til.
    Er også til det spirituelle og hekse og magi.
    Har selv nogle uforklarlige ting i min lejlighed i Lyngby.
    sjovt nok ser også orkulte gyser film.
    Alt havd der rørs sig om disse emner, er bare min stor interesse.
    Det er bare så ærligt at jeg ikke læser så mange bøger, for du har
    bare sådan nogle spænende titler. Måske det kommer en dag.

    n

  2. sidsel Krog said:

    Hej fik lige lyst til at skrive til dig igen.
    Vil lige spørge dig findes der nogle blade som jeg
    kan købe, som handler om spøgelser og hjemsøgte steder.
    gerne i Danmark og usa. Må også være med en masse billeder
    af spøgelser i.?

  3. Hej Sidsel,

    Jeg kender desværre ingen blade om emnet, men der er et hav af bøger – og en masse hjemmesider.

  4. Hej Steen Langstrup
    Jeg skal op til den mundtlige eksamen, og har valgt din tekst “Amerikansk olie”. Hvad tænkte du på da du skrev den? Jeg kan rigtig godt lide, at du i novellen har lavet en tidsmæssig parodi med angrebet på World Trade Center, men derudover synes jeg også, eller jeg fortolker det i hvert fald til, at du også har fået mange paraleller med Irak krigen (den første i Kuwait) … var det du du tænkte på? 🙂

    • Hej Sanne,

      Nej, ikke rigtig. ‘Amerikansk olie’ skrev jeg i 2002 til Weekendavisen, der havde bedt fire forfattere skrive en kort novelle, der skulle foregå på årsdagen for angrebet på World Trade Center.

      Efter 9/11 var Vesten nærmest paranoid. Man så terrorister alle vegne. Man gik ind i Afghanistan. Man indførte en masse nye love. Der kom mere overvågning. Folk så skævt til alle med arabisk udseende.

      Danmark – og resten af Vesten – blev et mindre frit samfund. Jeg synes, det var ligeså bekymrende, hvad frygten for terroristerne gjorde ved os og vores måde at leve på, som det var, at en selvmordsbombe nok ville springe på Nørreport en dag.

      Jeg ville gerne trække det ned fra storpolitik, der som oftest handler om olie eller andre strategiske interesser, mere demokrati og frihed, til menneskelig øjenhøjde. Jeg tog udgangspunkt i en school shooter, som allerede dengang var noget, der kunne ligne et sygeligt modefænomen, som jeg på mange måder syntes mindede om de arabiske selvmordsbombere. Og mellem dem satte jeg vores samfunds laveste, posedamen, og lod denne kvinde være et billede på et andet valg. Hun er blevet udnyttet af de stærkere kræfter i samfundet, har bekæmpet dem og nok vundet over sin plageånd, som så bare blev erstattet af en anden. Så sejren var kort. Og hun er endt mange år senere på bunden af samfundet, har mistet ‘alt’, hvad der betyder noget i samfundet. Men hun er stadig et menneske, der rækker ud mod verden, hun er stadig et menneske, der gør godt. Og det gør hun ved at sige, at man ikke kan bekæmpe had og ondskab med had og ondskab. Noget i den stil.

      Titlen ‘Amerikansk olie’ henviser ikke specielt til Golf-krigen, men mere til at der gerne er andre interesser på spil, når Vesten går i krig for udbrede frihed og demokrati.

      Så altså noget i stil med: Der er desperate og ødelagte mennesker, der er klar til selv at dø, bare de dræber en masse af dem, de hader samtidig, i alle kulturer. Både blandt muslimer og blandt os. Problemet er hadet, ikke kulturene, og man udbreder ikke demokrati ved at gå i krig, man udbreder had og vrede. Vil vi en bedre verden, må vi finde en anden vej.

      Siden jeg skrev den er den jo ikke blevet mindre aktuel.

  5. Okay, nu forstår jeg bedre. Så når jeg analysere novellen, kan jeg godt tage udgangspunkt i at drengen ikke er etnisk dansker. Siden han vælger at ‘dræbe’ alle. Men hvad ligger der i, at det er den franske præsident. Altså hvorfor lige den franske. Grunden til at jeg forbandt dette til golf-krigen var netop derfor. Det siges jo, at den franske præsident på daværende tid var en af de mest fremtrædende modstander af krigen.

    En sidste ting – de jødiske skole børn i slutningen af novellen, hvad skal de til for. Jeg har undersøgt lidt nærmere om det, og det jeg er kommet frem til er konspirationsteorien om World Trade Center. Det med ingen af jøderne var mødt på arbejde den dag. Det kan perspektiveres til, at disse skolebørn ikke er taget i skole, pga. skyderiet drengen ville forårsage. Men igen, drengen går nu ikke på skole. Nu hvor han nævner ‘en jødisk skole i nærheden’ .. 🙂

    Tak for hjælpen!

  6. Hej igen,

    Jeg lagde handlingen i Paris, fordi det var et interationalt emne, og derfor er drengen franskmand, og det samme med præsidenten – der er ikke tænkt noget videre over, at det lige præcis er Paris. Det bare sådan jeg fandt på det 🙂

    Du rammer ved siden af med jøderne. I 2002 var der INGEN konspirationsteorier om World Trade Center, desuden er de noget vås. Jeg vil ikke diskutere slutningen her på bloggen – og dermed ødelægge læseoplevelsen for alle andre, der måtte læse med. Men læs slutningen grundigere – det er meget mere lige til.

  7. Okay, nu er jeg bedre med 🙂
    Tusind tak for hjælpen, jeg tror jeg har forstået slutningen nu.

  8. Hej Steen Langstrup
    Jeg er i gang med et eksamensprojekt, og jeg skal analysere din novelle “Blod” Jeg synes, den er atypisk skrevet og svær at analysere i forhold til andre noveller, jeg har læst. Ville høre, hvad du overvejede og tænkte på, da du skrev den, så det evt. ville være nemmere at analysere novellen. 🙂

    • Hej Simone,

      Jeg skrev ‘Blod’ på bestilling til antologien ‘Rus’ tilbage i midten af 90erne. Jeg skrev den i løbet af én nat. Jeg blev ringet op og fik tilbuddet om at skrive en novelle om beruselse – og tænkte noget i stil med ‘Fuck, det kan jeg da ikke!’ Næsten morgen havde jeg så skrevet den alligevel.

      Det er jo en tekst om destructiv ungdom, som et eller andet sted når at ødelægge en masse for andre mennesker i deres hærgen, men lige så meget ødelægger deres eget liv, da denne her gamle verden kan være et nådesløst sted for unge på vildveje i livet.

  9. Hej
    Okay, og ja det kan det være. Du har skrevet et sted i novellen: “Bessefaren havde vendt sig om og stod ret op med hænderne i siden og gloede på dem. Nej, ikke på dem, fandt han ud af, på Ham, den gamle skiderik stirrede direkte på ham. ”
    I forhold til resten af handlingen er jeg ikke helt med på, hvad det har af betydning, at den gamle mand stirrer direkte på Peter. Håber du kan hjælpe med dette 🙂

    • Indtil da var de mere en gruppe end selvstændige individer. Volden og blodsrusen udsprang af gruppedynamikken – lidt som de fjolser der slås til fodboldkampe eller whatever. De føler sig usårlige i gruppen. Men her, i det sekund, Peter opdager, at den gamle mand ikke ser på dem, men på ham, da kan han ikke længere gemme sig eller finde styrke i gruppen. Da regningen skal betales, er han alene.

  10. Nårh ja, det var en god pointe, jeg ikke lige havde fanget. Jeg har endnu et spørgsmål, jeg håber, du vil besvare. Når jeg skal analysere, om der er medsyn eller bagudsyn, bliver jeg i tvivl. I teksten er der fortællerkommentarer såsom “Men det skulle de snart komme til”. På baggrund af dette ved fortælleren, hvad der vil ske, så umiddelbart ville jeg sige, der er bagudsyn. Jeg synes dog også alligevel, at handlingen sker med medsyn, da tingene, de foretager sig, er beskrevet “tæt på”. Hvad ville du selv sige, det var?

  11. Skal der være det ene eller det andet? Jeg mener, jeg forstår lysten, behovet eller kravet om at tingene sættes i den rette bås, men det er ikke kunstnerens opgave. Kunstneren skal derimod bryde båsene ned og skabe nyt. At skrive må ikke blive som at farvelægge sider i en malebog eller tegne efter skabelon. Vi skal udfordre malebogen og knække skabelonen 🙂

    Så ja, hvis den både er det ene og det andet, så er den nok det 🙂

  12. Okay det er helt i orden. Da du skrev teksten, foregår det så i en bestemt tid med et bestemt miljø ? 😀

  13. Der tror jeg så godt, at du sagtens kan stole på din egen fornemmelse. God jul 🙂

  14. Mange tak for hjælpen, og i lige måde 🙂

  15. Hej steen jeg skal til eksamen i din novelle “frels mig fra de velmenende” Jeg ville gerne høre, hvad du tænkte på, da du skrev den, hvad du blev inspireret af og, hvad du tænker på, når du skriver sådan en novelle 🙂

    • Hej Nina,

      Jeg skrev ‘Frels mig fra de velmenende’ i slutningen af 1996, som et kapitel i en roman, jeg arbejdede på. Det var en roman, der skulle fungere som et portræt af min generation, altså dem, der var i 20’erne der i 1990’erne. Roman skulle skrives i brudstykker, der både hang sammen og ikke gjorde det, fordi jeg tænkte, at det passede til temaet. Det var noget helt andet end de gysere, jeg havde skrevet inden da, og min daværende redaktør var ikke begejstret for idéen – og jeg endte med at opgive romanen. Senere fik jeg en opfordring til at skrive en novelle til en antologi, der hedder ‘City’, og jeg snød lidt og sendte et par kapitler fra min droppede roman til forlaget. ‘Frels mig fra de velmenende’ endte med at komme med i antologien og er siden kommet med i andre antologier også.

      Jeg var inspireret af Irvine Welsh, da jeg kastede mig ud i at skrive romanen. Hans roman ‘Trainspotting’ havde gjort et stort indtryk på mig. Men da jeg troede, at jeg skrev på en roman, så tænkte jeg aldrig over ‘Frels mig fra de velmenende’ som andet end et kapitel, et brudstykke, af et større hele billede af en ungdom, der famlede sig vej gennem livet, desperate, alene og usikre.

  16. Phillip Hansen said:

    Hej Steen langstrup.
    Jeg skal Analyserer Novellen “Amerikansk Olie”
    Jeg kan ikke lige se sammenhængen mellem titlen og handlingen. Kan du hjælpe?

    • Hej Philip,

      Posedamen mord ved hjælp af amerikansk olie – som er et afføringsmiddel. Bemærk dertil, hvornår novellen foregår og hvordan den slutter. Jeg forklarer lidt mere om novellen og titlen, i et tidligere svar her på siden.

  17. Phillip Hansen said:

    Ok, tak for svaret.
    Har bare lidt svært ved at sammenhængen mellem at hun dræber sin chef med “amerikansk olie” og handlingen. Har titlen også en sammenhæng med andet end mordet?

  18. Phillip Hansen said:

    OOOHH i think I got it..

  19. Phillip Hansen said:

    Har du valgt at den 16 årige dreng skal være en normal franskmand, eller har han en etnisk baggrund?

  20. Genni Gezzi said:

    Hej sten, jeg er så heldig og have trukket din teskt Na, men så fuck det.
    Det er en vidunderlig novelle, men jeg mangler dog stadig et punkt i min analyse.
    Hvilket er budskabet, jeg ved godt at der ikke er et rigtig svar på det spørgsmål.
    Men hvad tænker du budskabet er? Og er der en grund til du har brugt det ordforråd som du har?

    • Hej Genni,

      Jeg skrev ‘Nå, men så fuck det’ i 1996, sprogbrug og ordforråd er en del af portrættet af en lettere fortabt ung mand på det tidspunkt.

      I et svar et andet sted i denne tråd, skriver jeg lidt om, hvordan novellen ‘Frels mig fra de velmenende’ blev til. ‘Nå, men så fuck det’ blev skrevet som kapitel til samme roman, så jeg tænkte ikke voldsomt over, at de skulle have et selvstændigt budskab dengang. De var mere en del af en række snapshots, der skulle danne et samlet billede af nogle unge, der ikke kunne finde vej i livet. Men ‘Nå, men så fuck det’ viser jo, hvordan familien og især et destruktivt far-søn-forhold kan udfolde sig, selv når sønnen forlængst er voksen. Budskabet er altså svært at koge ned til en sætning, men det handler om far-søn, og noget, der slet ikke er, som det burde være.

  21. Genni Gezzi said:

    Tekst*

  22. Hej Steen Langstrup.
    Jeg skal op til eksamen med din tekst “Amerikansk olie”.
    Jeg har allerede fået en masse hjælp af de spørgsmål der allerede har været om den, men jeg forstår stadig ikke slutningen.
    Det var vel ikke sådan du kunne give et hint eller to til at hjælpe mig lidt på sporet?

    Håber du vil hjælpe.

    • Da jeg ved du ikke vil ødelægge læseoplevelsen for andre.

      • Hej Rikke,

        Et hint, uden at spoile slutningen for andre. Okay, jeg skal prøve 🙂 Hvor er han, når novellen slutter? Hvem er der også? Er der én, der ikke passer ind, som kan være ude på noget ikke så godt? Hvorfor havde han selv samme blik som denne fyr i morges? Hvad ville han selv have brugt dagen på? Hvad mon denne anden fyr skal med en rygsæk?

  23. Okay mange tak, jeg tror jeg har den nu.

    Men nu hvor jeg nu er i gang, hvad tænker du så budskabet er? For det har jeg lidt svært ved selv i det hele taget. Jeg ved godt der ikke er et rigtigt svar, men er lidt nysgerrig på hvad du tænker.

    • Det er jo op til læseren, hvad man får ud af en historie. Læseren er altid mindst halvdelen af læseoplevelsen. Men jeg ville måske antyde noget med at selvmordsbombere og terrorister måske ikke er så forskellige fra school shooters. Det handler ikke så meget om religion, som om mennesker med had i stedet for formål. Verden kan ikke ændres med vold, siger posedamen, og det er jeg enig med hende i, men jeg tror også hovedpersonen desværre har ret, når han svarer, at vold er det eneste, verden forstår. Og hvad stiller man så op?

  24. hej Steen 🙂 hvilken slags novelle er Nå, men så fuck det? 🙂

  25. Hej Steen Langstrup.

    Hvilken genre er Amerikansk olie? Er det ikke bare en traditionel novelle? Er lidt i tvivl da min analyse partner mener noget andet.

    • Min analyse partner mener det er en ungdomsnovelle, men jeg er ikke helt sikker på den er det.

      • Jeg spekulerer ikke så meget over målgrupper. Jeg synes lidt, de gør litteraturen fattigere. Er det en ungdomsnovelle, fordi hovedperson er ung? Hvorfor dog? Har voksne intet behov for at læse om yngre mennesker? Kan det stadig være en ungdomsnovelle, dnår novellens anden hovedperson er en gammel posedame? Er gør det novellen til en pensionistnovelle? Ville novellen været skrevet til hunde, hvis hovedpersonen var en hund?

        Amerikansk olie er ikke skrevet specielt med unge læsere for øje. De er velkomne til at læse den, lige som alle andre er. Jeg tænker ikke over målgrupper på den måde.

        Jeg skrev novellen til Weekendavisen, der bragte en serie på fire noveller skrevet af danske forfattere. Seriens krav var, at novellerne skulle foregå på årsdagen for terrorangrebet 11. september 2001. Set ud fra det oplæg, må målgruppen vel have været Weekendavisens læsere, måske som målgruppe lidt for gamle til ungdomsnoveller? Men altså, det var ikke noget, jeg tænkte over. Jeg fik oplægget, jeg syntes, jeg havde noget på hjerte omkring terror/selvmordsangreb/school shooters, og så fik jeg en idé, som jeg skrev samme eftermiddag.

  26. Hej Sten! Jeg er i gang med at analyser din novelle ”Amerikansk Olie” Fantastisk novelle. Uddrag af novellen: ” Efter nogle måneder fik jeg nok. Min chef var pervers. Han havde en hund…” Har tænkte meget over hvilke tanker du havde omkring denne hund! 🙂
    Simone.

    • Undskyld. Steen*

    • Hej Simone,

      Jeg tænker måske, at posedamen føler, hun har sagt nok her. Hun nøjes med at antyde det skete ved at sige, at chefen var pervers og havde en hund, fordi hun ikke har lyst til at mindes, hvilke perverse ting hunden blev brugt til. Det må læseren så selv forestille sig, hvis man har lyst. Selv har jeg det måske ikke rigtig.

    • Liva Nielsen said:

      Hej Simone
      jeg er i gang med min eksamens opgave og jeg har valgt novellen “Amerikansk Olie”. og jeg kan se at du også har lavet den. derfor vil jeg hører om du kunne hjælpe mig med det?

      Mvh Liva

    • Liva Nielsen said:

      Hej Simone
      jeg er i gang med min eksamens opgave og jeg har valgt novellen “Amerikansk Olie”. og jeg kan se at du også har lavet den. derfor vil jeg hører om du kunne hjælpe mig med det?

      Mvh Liva

  27. Hej Steen!

    Jeg er i gang med at analysere din novelle ‘Amerikansk Olie’, super god!
    Men noget jeg ikke forstår er at du skriver han havde tegnet en tegninger af “Osama Balladen”, hvad skal det betyde?

  28. Hej. Jeg har min OSO opgave i 10.klasse i denne uge, og jeg har valgt uddannelsen forfatter. Jeg tænkte på, om jeg måtte stille dig nogle spørgsmål om at være forfatter på denne side, eller om du helst ønsker at holde spørgsmålene relaterede til dine værker? Jeg ville have stor gavn af din hjælp 🙂

    • Det er okay. Bare spørg løs, så skal jeg se, om jeg kan svare. Jeg er nu ikke uddannet forfatter og er, hvis man ellers tør sige det højt efterhånden, ikke tilhænger af tanken om forfatterskoler og den slags. Der er noget X-factor over det i mine øjne 🙂 Men spørg gerne.

      • Mange tak 🙂
        1. Hvor længe har du været forfatter?
        2. Hvordan blev du forfatter?
        3. Har du en yndlingsgenre? Hvorfor/ hvorfor ikke?
        4. Hvordan er din hverdag lige nu?
        5. Hvordan får du ideer til at skrive?
        6. Hvordan researcher du en historie?
        7. Hvordan opstår dine historier?
        8. Beskriv stemningen når du skriver
        9. Finder du på mens du skriver?
        10. Hvad vil du gerne opnå med dine tekster?
        11. Hvad kan du godt lide at læse selv?
        12. Hvad er din mening om Forfatterskolen?
        13. Kan alle lære at skrive, eller er det et talent, man er født med?
        14. Hvornår er man en god forfatter?
        15. Er det en ustabil tilværelse rent økonomisk?
        16. Hvis man påtænker en dag af få familie, hvordan passer sådan en job så?
        17. Skal man være god til at være alene?
        18. Bliver dit job nemt en livsstil? (kan du skille job og fritid?)
        19. Jeg har skrevet noveller før, og i min OSO skal jeg skrive en som produkt. 20. Har du nogle gode råd til at skrive en novelle?

        Spørgsmålene relaterede til selve jobbet og livet som forfatter er de mest relevante i min opgave, men jeg vil også meget gerne bruge svarene fra de andre.

        Tusind tak for din hjælp 🙂

  29. Hold da op. Det var mange spørgsmål. Det bliver korte svar. Har ikke så meget tid. Meget af det kan du læse mere om her på bloggen.

    1. Hvor længe har du været forfatter?

    I år er det tyve år siden jeg debuterede. Jeg havde selvfølgelig skrevet en del år før det skete.

    2. Hvordan blev du forfatter?

    Skrev et manus, sendte det til et forlag og var så heldig, at de ville udgive det.

    3. Har du en yndlingsgenre? Hvorfor/ hvorfor ikke?

    Det har jeg sådan set ikke. Jeg går ikke så meget op i genrer, som man måske ville tro. Jeg synes, det er forfatternes opgave at sprænge rammerne.

    4. Hvordan er din hverdag lige nu?

    Lige præcis nu layouter jeg en bog, der skal udkomme til maj 2015. Når jeg skriver, er det gerne om formiddagen. Det er længe siden jeg sidst skrev. Jeg glæder mig til snart at komme i gang igen.

    5. Hvordan får du ideer til at skrive?

    Det aner jeg ikke. De kommer bare.

    6. Hvordan researcher du en historie?

    På nettet. På biblioteket. Jeg kontakter folk, der ved noget om det.

    7. Hvordan opstår dine historier?

    Se 5. 🙂

    8. Beskriv stemningen når du skriver

    På en god dag glemmer jeg alt omkring mig og vågner nærmest op, når der ikke er mere at skrive. På en dårlig kan jeg ikke finde historien inden i mig selv og tosser rundt og laver alt muligt andet.

    9. Finder du på mens du skriver?

    Det ved jeg ikke rigtig. Det føles ikke sådan. Det føles mere, som om jeg lukker op og lader det strømme igennem mig. Men det giver selvfølgelig ingen mening.

    10. Hvad vil du gerne opnå med dine tekster?

    At de bliver læst, værdsat og måske indimellem får en læser eller to til at tænke lidt over livet og verden.

    11. Hvad kan du godt lide at læse selv?

    Alt muligt. Jeg er en nysgerrig læser.

    12. Hvad er din mening om Forfatterskolen?

    Jeg har ikke nogen konkret mening om selv forfatterskolen, for jeg har aldrig gået der, og det er svært at mene rigtig meget om en skole, man ikke har gået på. Men jeg er måske ikke verdens største fan af konceptet forfatterskole. Det klinger lidt af X-factor i mine ører. Talenter skal ikke formes af den gamle garde, de skal søge deres eget udtryk. Jeg vil hellere læse en forfatter, der havde mod til at finde sin egen stemme, end en, der valgte den trygge og sikre vej via en skolebænk.

    13. Kan alle lære at skrive, eller er det et talent, man er født med?

    Alle kan lære at skrive, ligesom alle kan lære at cykle. Men nogle har bare lettere ved det – og kan måske nå længere end andre. Vi er alle forskellige. Talent er vigtigt, hårdt arbejde er vigtigt, men det vigtigste er at have noget at sige og sin egen stemme at sige det med.

    14. Hvornår er man en god forfatter?

    Når man kan udtrykke det, man gerne vil.

    15. Er det en ustabil tilværelse rent økonomisk?

    Ja. Vil man leve af det, så er det lige så vigtigt at kunne styre sin økonomi, især i dårlige tider, som at kunne skrive godt.

    16. Hvis man påtænker en dag af få familie, hvordan passer sådan en job så?

    Økonomien er usikker, og børn koster penge. Jeg har nu to af slagsen, og det er gået alligevel. På plussiden er så, at de har en far, der altid er hjemme og er der for dem, når der er brug for det. Der er meget store rigdomme i livet som forfatter, som ikke tælles i kroner og øre.

    17. Skal man være god til at være alene?

    Ja. Man skal kunne holde sit eget selskab ud. Det kan være ensomt. Nogle sidder sammen med andre, nogle skriver på cafeer og den slags.

    18. Bliver dit job nemt en livsstil? (kan du skille job og fritid?)

    Det er et kaos. 🙂

    19. Jeg har skrevet noveller før, og i min OSO skal jeg skrive en som produkt. 20. Har du nogle gode råd til at skrive en novelle?

    En novelle skal være stram, præcis og levende. Den kan sagtens ‘nøjes’ med at slå en tone an eller skabe et øjebliksbillede. Den behøver ikke forklare eller søge de samme dybder som romaner. Den er som et maleri. Den fortæller ikke læseren, hvad læseren skal tænke om maleriet, det viser det bare.

    🙂

    • Tak for de mange gode svar. Det sætter jeg stor pris på 🙂

      Hvis du har tid i løbet af i dag eller i morgen, vil jeg rigtig gerne have dig til at uddybe, hvilke rigdomme en forfatters liv har? Det synes jeg lyder meget spændende 🙂
      Og jeg jeg synes i øvrigt, at det giver rigtig meget mening, når du skriver, at du lader det strømme igennem dig 🙂

      Igen, tusind tak for din hjælp.

  30. Rigdomme i forfattertilværelsen: At gøre det, man føler, man er sat i verden for at gøre. At have et talerør, hvor man kan sige sin mening, og nogle gange blive hørt. Og så selvfølgelig de lavpraktiske ting som ikke at have en sur chef, ikke at skulle møde på et bestemt tidspunkt om morgenen, ikke at stå til regnskab for om man nu bruger sin tid produktivt nok (over for andre end sig selv), ikke at være tvunget ind i de små kasser mange andre er tvunget til at leve livet i. Det er et meget frit job. Jeg kan som oftest tage fri, når det passer mig. Ringer de fra skolen, som de gjorde i dag, og siger, at min søn er syg, så henter jeg ham bare. Jeg kan holder ferie, når det passer mig (og ville ønske kone og børn kunne det samme). Den slags 🙂

  31. Frederikke Enevoldsen said:

    Kære Steen Langstrup
    Jeg er i gang med synopse til “Frels mig fra de velmenende” og jeg kunne godt bruge din hjælp.
    Hvordan vil du selv beskrive din skrivestil/måde i novellen og hvad er det der er med til at gøre novellen Onskabsfuld.

    Tak på forhånd

    • Frederikke Enevoldsen said:

      Eventuelt et eksempel på et stykke jeg kunne læse op, som beskriver ondskaben i novellen

      • Hej Frederikke,

        For at tage det sidste først, så er det ikke tanken, at ‘Frels mig fra de velmenende’ skal være ondskabsfuld. Den må godt gøre lidt ondt at læse, men det er ikke det samme 🙂 Det er socialrealisme, men forhåbentligt ikke af den kedelige brune slags. Novellen er et øjebliksbillede af en ung kvinde, der har det meget svært i livet. Jeg håber meget, at læseren føler med hende, måske endda forstår hende lidt, midt i al den selvdestruktive fortabelse, men den er ikke skrevet for at være ondskabsfuld.

        Så jeg kan ikke rigtig hjælpe dig den del af dit spørgsmål. Hvis jeg selv skulle læse en del op fra den novelle, ville jeg vælge det stykke, hvor hun ‘gemmer’ sig og tager E på toilettet – eller scenen, der fører op til, at hun tænker ‘frels mig fra de velmenende’.

        Skrivestilen er rå socialrealisme – jeg ved ikke, om der er noget, der hedder det, men neo-socialrealisme kunne være en passende betegnelse for stilen. Jeg var inspireret af den skotske forfatter Irvine Welsh. Kontant, lige på og hårdt, men med hjerte og empati med de fucked skæbner, der beskrives.

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.