• Hjem
  • Biografi
  • Backlist
  • Køb signerede bøger
  • Min engelske blog
  • Kontakt

Steen Langstrups Blog

~ – bøger, rejser og tanker

Steen Langstrups Blog

Tag Archives: Romaner

Flashback: Et billed i min vindueskarm

22 torsdag feb 2018

Posted by steenlangstrup in Flashback, Kat

≈ Skriv en kommentar

Tags

Debut, erfaringer, Film, filmatiseringer, Flashback, Gys, Kat, Romaner

Dette billede står i vindueskarmen på mit arbejdsværelse. Det er taget fra pressematerialet fra filmatiseringen af min roman ‘KAT’ tilbage i 2001.

Men hvis du ikke kan placere scenen på billedet, så er det ikke dig, der er noget galt med. Billedet blev nemlig pillet ud af pressematerialet i sidste øjeblik, fordi scenen, det er taget fra, endte med at blive klippet ud af filmen, fordi den ikke fungerede.

Det er heller ikke en scene, der findes i bogen.

Jeg har ladet billedet stå fremme alle disse år, fordi det minder mig om, at historier er levende væsner, der skifter form for hver person, der læser dem, for hver hjerne der fordøjer dem, for hvert talent, der forsøger sig med at fortolke dem. Forfatterens rolle er udspillet, når historien er skrevet, men historien lever videre, og det kan der komme meget godt, og meget … mærkværdigt ud af.

Reklamer

Måne måne udkommet som lydbog

14 onsdag feb 2018

Posted by steenlangstrup in Måne måne

≈ Skriv en kommentar

Tags

Lydbøger, Måne måne, Romaner

‘Måne måne’ er blandt de af mine romaner, som har en helt særlig plads i mit hjerte. Den er anderledes, vild, gakket, og intens – hvis jeg selv må sige det. Den høstede også nogle af de bedste anmeldelser, nogen af mine bøger har fået. Politiken kaldte den “vedkommende, inciterende, nytænkt og nødvendig,” mens Alt for damerne skrev “man snapper bogstavlig talt efter vejret, jo nærmere man kommer slutningen i Steen Langstrups ‘Måne måne’, hvor de mange løse ender forløses i et overraskende rystende plot, der næsten lammer én,” og det lidt mere litteære magasin Sentura brugte ord som: “Genistreg … Et varmt bud på årets absolut bedste spændingsroman.”

DBC Medier udgav ‘Måne måne’ som lydbog på CD i 2004. Den lydbog er nu endelig udkommet digitalt på 2 Feet Entertainment.

Så er du en af de mange, der foretrækker at læse med ørerne, så er ‘Måne måne’ på hylderne nu. God fornøjelse!

Og forresten! Du finder den de fleste steder, hvor du normalt får dine lydbøger. Ellers kan du købe den lige her hos SAXO.

Byen, hvor det altid regner

17 søndag jan 2016

Posted by steenlangstrup in I skyggen af Sadd

≈ Skriv en kommentar

Tags

Gretelise Holm, I skyggen af Sadd, Krimi, Lars Kjædegaard, Noir, Om at skrive, Romaner, Sara Blædel, Steen Langstrup

I skyggen af Sadd

 

Tilmeld dig mit NYHEDSBREV lige her

Den dystre storby, Byen, som danner kulissen for ‘I skyggen af Sadd’-romanerne, er et sted meget få af os kunne have lyst til at bo. Det er et beskidt sted, hvor det regner konstant, kriminaliteten er høj, ingen har rent mel i posen, og alle er ude på noget.

Det er landmandens fordomsfulde mareridt om storbyens forbandelse skildret i grovkornet sort/hvid. Et sted, hvor moralen er slidt væk, hvor hjemløse sover i affaldscontainere, hvor sygdomme trives, og sex og kærlighed er handelsvarer.

Der er selvfølgelig en genremæssig arv fra de gamle film-noirs om nådesløse gangstere, korrupte politifolk og dragende femme fatales. Der er gæld til Tarantino, spillet GTA, tegneserierne Sin City og Spirit osv. Det vil jeg ikke løbe fra – og det er der heller ingen grund til. Der er noget fedt, noget sitrende levende i den overdrevne noir-stemning.

Læs om, hvordan kulissen bruges i gysere her.

Fiktion skal ikke skildre verden 1:1, men som en god fotograf kan skrue op for kontrasten eller sætte en hård spot ind fra siden for at få ansigtstrækkene til at træde tydeligere frem i spillet mellem lys og mørke, kan man som forfatter skabe sit eget univers, fascinerende i al sin dysterhed, men også genkendeligt, for selvom billedet mister detaljer, når man skruer op for kontrasten, så tegnes billedet samtidigt tydeligere.

For det, at en historie foregår i et karikeret eller fiktivt univers, betyder ikke, at den ikke er skrevet af virkelige mennesker, der har noget at sige om virkelige mennesker. Kunst er ikke at sige tingene lige ud.

‘I skyggen af Sadd (1)’ er for mig historien om uskyldens og kærlighedens trænge kår i en verden, hvor alle konkurrer med alle, hvor kun vinderne tæller, og alle andre går til. Tydeligst i Pauls naive forelskelse i Victoria, men alle bogens fire hovedpersoner betaler hver på deres måde prisen for samme problemstilling: Hvor finder man tryghed og livsindhold et sted uden nåde og empati, hvor kun penge tæller?

Læs mere om, hvordan ‘I skyggen af Sadd (1)’ blev her lige her.

‘I skyggen af Sadd (1)’ udkom i 2005. Jeg havde skrevet den sammen med Sara Blædel, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard, der hver skrev en del af den samlede roman.

Det var noget så sjældent som et litterært eksperiment i krimigenren – den måske mindst eksperimenterende genre overhovedet.

For mig var det nu ikke et stort eksperiment – for jeg var overbevist om, at metoden ville lykkes, og vi ville ende med en krimi som ingen andre.

Mens jeg skriver dette arbejdes der på en ‘I skyggen af Sadd 2’, og det er selvfølgelig endnu mindre et eksperiment anden gang; det er simpelthen bare en anden måde at skrive en roman på nu. En metode, der resulterer i nogle anderledes romaner.

Det er en pointe i sig selv, synes jeg, i en tid, hvor bøger og især krimier måske bliver mere og mere ens.

Læs mere om de ting, jeg arbejder på netop nu på min hjemmeside.

HEKSENS DATTER

25 mandag apr 2011

Posted by steenlangstrup in Plantagen

≈ Skriv en kommentar

Tags

Plantagen, Romaner, Spøgelsesbørn

Der er noget med spøgelsesbørn. Eller jeg har noget med spøgelsesbørn. De skræmmer mig mere end voksne genfærd. Om det er børnespøgelserne i Børnehjemmet, Gage i Pet Sematary eller drengen i The Grudge, så … puha. De er sgu uhyggelige.

Ane. Heksens datter. Spøgelsespigen, der hjemsøger skovene omkring Gillsby i Plantagen, er selvfølgelig udsprunget af det her med børnespøgelser. Det vil ikke være helt forkert at se Ane, som en meget lys, nordisk udgave af de japanske spøgelses kvinder og børn, som det vrimler med i japanske gyserfilm. Men i modsætning til disse, som ofte er meget tavse, så taler Ane i gåder.

Ane har hjemsøgt skovene i godt 400 år. Man siger, at hun var datter af en heks, der blev brændt på bålet i starten af 1600-talet, da Christian IV ville rense landet for troldomspak. Men man siger så meget, og hvem tør stole på historier, der er blevet hvisket fra generation til generation i 400 år?

Ane stod meget levende for mig, da jeg forstod, at jeg måtte skrive Plantagen. Jeg kunne høre hendes latter, jeg kunne se hende for mig. Jeg forstod, at hun var mere og andet, end hun lod mig vide, og jeg forstod, at jeg skulle følges med hende i flere år. Jeg kan ikke påstå, at jeg på forhånd kendte alle hendes hemmeligheder og hendes præcise forhold til den dæmoniske ondskab, der lurede længere inde i skoven. Den lod hun mig kun forstå efterhånden, som bøgerne blev skrevet, men jeg vidste, at hun lignede en pige i min søns klasse, som snydt ud af næsen.

Pigen hedder Malin, og da første bind var skrevet, og arbejdet med omslagene begyndte, var jeg så heldig, at Malin gerne ville lægge ansigt til spøgelsespigen Ane. Malin er en meget lys og meget smuk pige – og hun viste sig endda at være fremragende til at se uhyggelig ud.

En læser skrev til mig, kort efter at første bind var udkommet, og fortalte, at hendes hund gav sig til at knurre, når den så bogen, og dét er Malins fortjeneste. Første bind er nemlig kun justeret ganske lidt i Photoshop. Lidt farve og lys. Ellers intet. Det uhyggelige er Malins øjne.

Jeg skal huske at sige, at Malin i virkeligheden er en sød pige og meget langt fra den ondsindede spøgelsespige, Ane – og at Malins mor ikke er en heks.

Privatliv, persondata og cookies

Læs mere her

Steen Langstrup

Er blevet kaldt ‘Danmarks gyserkonge’, ‘Mørkemanden’ og ‘Danmarks Stephen King’ – og har som øgenavnene antyder skrevet mange gode gys.

Blandt dem ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’, der danner grundlag for den kommende biograffilm ‘Finale’ og debutromanen ‘Kat’, der blev filmatiseret i 2001.

Har også arbejdet i mange andre genrer; humor, socialrealisme, thrillers, krimier, fagbøger og tegneserier.

To romaner, ‘Fluernes hvisken’ og ‘Kat’ er radiodramatiseret af Danmarks Radio.

Er oversat til engelsk, tysk, spansk, finsk, svensk og norsk.

Foto: Jeanette Bernholm

Skriv din emailadresse og modtag en email når der er nye blogindlæg.

Søg på bloggen:

NYHEDSBREV

Modtagere af mit nyhedsbrev får hvert år en  sommernovelle på e-bog samt tilbud om at købe nye bøger, før de udkommer, signeret og til særlig pris.

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Følg mig på Instagram

#skolebøger #ilygternesskær #steenlangstrup #læsestof #bogrummet
#litteratursiden #steenlangstrup #godebøger #ilygternesskær #læsestof #skolebøger
#godebøger #steenlangstrup #frygtfabrikfælde #bogrummet
#steenlangstrup #ilygternesskær #godebøger #noveller #skrækogrædsel
#noveller #godebøger #ilygternesskær #steenlangstrup #gyseren #jetteholst
Udkommer i morgen. 11 gysernoveller. #ilygternesskær #steenlangstrup #noveller #godebøger #læsehest
Dit navn er dit brand, Agnes, dit varemærke. #steenlangstrup #horrorfilms #allthethingsshewishedshedidntunderstand #altdethunvilleønskehunikkeforstod #finale #evilclown
Denne antologi er lige udkommet og sørme om ikke der er en af mine noveller i den. #steenlangstrup #gysere #noveller #indbrud #detgrufuldebibliotek
Min første tv-optræden. Go Morgen Danmark på TV3 i 1997. I selskab med Peter Aalbæk Jensen. Vi var lidt yngre dengang - og har man gode øjne, kan man måske ane, at vi begge røg i studiet. Den var næppe gået i dag. #steenlangstrup #peteraalbæk #tv3 #1997 #vivarungedengang
Tanken #finale-film blev optaget på, er i dag forladt og øde. Det gør mig trist. #altdethunvilleønskehunikkeforstod #allthethingsshewishedshedidntunderstand #steenlangstrup #abandoned_places #horrorfilms
STIKKER er endelige ude på lydbog. Den er indlæst af Klaus Elmer. Du kan høre en bid her. #steenlangstrup #spændendebøger #lydbøger #klauselmer

Nyt fra min engelske blog: Steen Langstrup

FINALE selected for the Frightfest Filmfestival

The biggest genre film festival in the UK, Frightfest, has just announced ‘Finale’ as part of the festival’s official selection in Glasgow, screening on Saturday the 2nd March 2019. This will be the UK premiere of the movie. The director of ‘Finale’, Søren Juul Petersen will be at the festival as well. Have you read […]

Reklamer

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Annuller
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy