Hvis du går og leger med tanken om at starte eget forlag – eller måske bare selvudgive en enkelt bog – så er der altså mange gode grunde til, at det kan være en dårlig idé. Ikke at sætte sig ind i dem, før man kaster sig ud i det, vil svare til at køre bil med bind for øjnene.
Du skal ikke narre dig selv til at tro, at det er nogen let opgave at slippe godt fra at selvudgive sin bog. Af alt, hvad du kan læse om at selvudgive, kan dette blogindlæg let gå hen og være det mest vigtige. Du bør forholde dig til hvert og et af de følgende punkter, før du så meget som begynder at spekulere over, hvordan man får et ISBN-nummer.
Her følger 15 gode grunde til, at du IKKE skal selvudgive din bog.
#1 – DU KAN TABE MANGE PENGE
Det er ikke gratis at starte forlag. Det kræver investeringer. Har du pengene til det? Tør du risikere at tabe dine sparepenge? Har du råd til at tabe dem? En fejlslagen udgivelse kan let koste familiens sommerferie. Hvis du overvejer at gå ud og låne pengene, så glem det. Det er en meget dårlig idé at låne penge til at selvudgive. Hvis du ikke har pengene, og hvis du ikke har råd til at tabe dem, så skal du slet ikke overveje at selvudgive.
#2 – DU SKAL KUNNE STYRE DIN ØKONOMI
Mangler du altid penge sidst på måneden? Fristes du alt for ofte til at købe ting, du ikke har råd til? Skal din selvudgivelse have bare den mindste chance for at løbe rundt, eller tjene penge, skal du kunne magte at holde udgifterne nede. Er det ikke et af dine talenter, så glem det, og søg i stedet job i en bank.
#3 – DET ER MEGET SVÆRT AT TJENE PENGE PÅ LITTERATUR
Det gælder alle former for kultur, ikke kun i det litterære hjørne, at det bliver stadig vanskeligere og vanskeligere at tjene penge på sit virke. Kulturlivet er under pres fra to sider: Dels er der voldsomme offentlige besparelser hele vejen rundt, og når det bliver sværere at lave film, køber filmselskaberne færre filmrettigheder til forfatternes bøger etc. Det gælder al kultur, på kryds og tværs. Dertil er ophavsrettighederne også under pres – den nye digitale verden, udfordrer kulturlivet på selve kernen i vores overlevelse: Ophavsretten.
Oven i alt dette, så skal du vide, at selvom der aldrig er blevet solgt så store oplag af bestsellere som i disse år, så har det faktisk aldrig været sværere at sælge bøger, der ikke bedstsælger. Som selvudgiver vil du have særdeles svært ved at finde nogen, der vil købe eller videresælge dine bøger. Og med ‘særdeles svært’ mener jeg ‘langt sværere end du på nogen måde kan forestille dig.’
#4 – DU VIL NÆPPE KUNNE SÆLGE BØGER TIL SUPERMARKEDERNE
De fleste danske bøger sælges i dag gennem supermarkederne, der køber bøgerne i enorme oplag (til næsten ingen penge) af de største forlag. Deres eneste fokus er omsætning. De tager meget få chancer. Gå selv ned i dit lokale supermarked, noter forlagenes navne, og jeg lover dig, der vil ikke være selvudgivere imellem . Hvorfor skulle de tage chancen med din bog?
#5 – DU VIL NÆPPE KUNNE SÆLGE BØGER TIL BOGHANDLERNE
Det er en lille smule lettere end med supermarkeder, fordi der trods alt stadig findes boghandlere, der selv køber deres bøger hjem, og som kan finde på at gøre en ekstra indsats for en selvudgiver. Det betyder, at du måske kan få din lokale boghandler til at tage din bog hjem, og måske vil der endda blive solgt et par stykker. Men du må ikke undervurdere, hvor svært det er at sælge bøger til de danske boghandlere. Som selvudgiver bliver man meget ofte mødt med ‘Vi handler ikke med små forlags bøger’ eller ‘Vi fører kun kædeindkøbte bøger’ – og boghandlerkæderne indkøber nogenlunde som supermarkederne. Du vil blive overrasket over at opdage, hvor lidt interesserede danske boghandlere er i at høre nyt om danske bøger. Du vil næppe have fantasi til at forestille dig virkeligheden.
#6 – BIBLIOTEKERNE KØBER KUN FÅ BØGER I DAG
For fem-ti år siden kunne bibliotekssalget bære en udgivelse alene. Især hvis man var heldig og fik en okay lektørudtalelse (kvalitetsvurdering til bibliotekerne). Det kunne betyde et bogsalg i en størrelsesorden, som ville være utænkeligt gennem boghandlerne for en selvudgiver, og vigtigere endnu: bøger solgt til biblioteker giver også biblioteksafgift til forfatteren, som for mange af os er en af de vigtigste indtægtskilder.
I dag ser bibliotekerne sig ikke ‘kun’ som boghuse. Man har vendt sig mod mange andre medier og aktiviteter. Samtidig er der blevet sparet massivt på bibliotekerne i mange, mange år – og efter kommunesammenlægningen har mange filialer måtte lade livet. Bibliotekerne har også vænnet sig til at blive målt på deres effektivitet – det har resulteret i et biblioteksindkøb, der lægger sig stadig tættere og tættere op ad supermarkedernes.
Selv hvis du får en fremragende lektørudtalelse, er det i dag ingen garanti for noget videre bibliotekssalg. Som selvudgiver kan du let blive valgt helt fra.
#7 – SELVUDGIVERE ER BOGBRANCHENS PERKERE
Fordommene står i kø, når den etablerede bogbranche skal beskrive selvudgivere. Jeg er en af de få, der er sluppet nogenlunde fri af de værste fordomme, men det gælder for mig, som det vil for dig, at hver en fejl, hver en smutter, hvert et komma, der sidder forkert, vil blive fremhævet som bevis på, at selvudgivere ikke magter opgaven. Du vil blive mødt med disse fordomme igen og igen og igen. De vil blive præsenteret som viden, som indsigt, som erfaring.
Fordommene er ting som, at selvudgivere er sådan nogle, der ikke kunne få deres ting udgivet andre steder. At selvudgivere aldrig lykkes med deres tåbelige projekter. At selvudgivere er sådan nogle, der skriver til naboen og moster. At selvudgivere er talentløse og uduelige. At ingen selvudgivere nogensinde har opnået eller vil opnå succes. Det er fordomme opfattet som naturlove i branchen. Tro ikke, at der vil blive set med mildere øjne på dit arbejde.
#8 – DU VIL STÅ UDEN FOR DET LITTERÆRE DANMARK
Hvis du drømmer om at blive anerkendt som en stor forfatter på de bonede gulve – og det gør foruroligende mange forfattere – eller måske bare hænge ud med de store forfatternavne, så er det ikke et smart trick at selvudgive din bog. Som selvudgiver vil du hverken kunne blive medlem af nogen af forfatterforeningerne eller modtage nogen af de store legater – og de er altså meget store de legater. Den lette vej ind i varmen går gennem en udgivelse på et af de store forlag, allerhelst Gyldendal. Selvudgivere … tja, læse #6 igen.
#9 – DIN BOG VIL SIKKERT IKKE BLIVE ANMELDT ELLER OMTALT I PRESSEN
Det er KUN de helt store forlag, der har så gode kontakter til pressen, at de kan få anmeldelser og interviews alle de rigtige steder, når en ny bestseller lanceres – og de kan kun få sat hele møllen i gang med forholdsvis få bøger om året. Selvudgivere har pressen – hvis det ikke er anerkendte forfattere i forvejen – meget lidt lyst til at beskæftige sig med. Dette gælder også mange bøger udgivet på små, mellemstore og helt store forlag. Men hvem tror du selv, ligger nederst i den fødekæde?
#10 – EN OPLAGT SUPERMARKEDSBESTSELLER HAR DET BEDRE PÅ ET STORT FORLAG
Ligger din bogs indhold og kvalitet tæt op ad de bøger, som supermarkederne sælger tusindvis af, vil du skyde dig selv i foden ved at selvudgive den, da de store forlag kan sikre dig meget bedre adgang til dine læsere. De vil tage sig godt betalt for det, regn ikke med mange kroner pr solgt bog i et supermarked, men de vil kunne fremme din karriere meget mere effektivt, end du selv vil kunne, hvis altså det er oplagt bestsellermateriale, du har skrevet. Så kan du altid begynde at selvudgive, når du er blevet den nye Dan Brown, og tage hele fortjenesten selv.
#11 – EN DÅRLIG BOG HAR DET OGSÅ MEGET BEDRE PÅ ET STORT FORLAG
Det skurrer måske i nogens ører. Men sandheden er, at jo dårligere din bog er, jo mere vil du have brug for at have et stort, solidt forlag i ryggen. Med alle de odds og alle de fordomme, du vil have imod dig som selvudgiver, skal din bog være rigtig, rigtig god for bare at løbe rundt. Risikoen for at tabe penge er stor, og jo dårligere bogen er, jo værre ser det ud. De store forlag kan bedre løfte en halvskidt bog. Det har de stor erfaring i.
#12 – DET ER BENHÅRDT ARBEJDE AT SELVUDGIVE
Det er benhårdt arbejde at selvudgive. Tag ikke fejl af det. Du skal kunne magte at styre og overskue det hele. Du skal have evnerne til at varetage stort set alle opgaver, ikke bare omkring udgivelsen af din bog, men også mange år frem i tiden, fra at holde trykkerierne i nakken, så du får de aftalte bøger til aftalt pris og kvalitet, til alt pre-press arbejde, til pr, til logistik, til forhandling af sekundære rettigheder som oversættelser, film etc. Og selvom det sidste selvfølgelig er et luksusproblem, så kan det være utroligt stressende, når tingene endelig lykkes, fordi alt så har en tendens til at ske samtidig. Er du rustet til det? Har du evnerne? Har du den rette viden?
#13 – DET KRÆVER ET GODT NETVÆRK AT SELVUDGIVE
Alle bøger skal redigeres. Der skal læses korrektur. Du har brug for nogen, der kender en advokat, som er inde i juraen omkring ophavsret – og er til at betale. Bogen skal have et godt omslag. Den skal trykkes. Alt er lettere, hvis man kender nogen – eller hvis nogen kender én. Du har brug for viden og indsigt i en masse forskellige ting, som du måske ikke selv besidder, og skal du ud og betale dig fra det, kan det meget hurtigt slå bunden ud af din selvudgivelses meget spinkle økonomi.
#14 – DU SKAL SELV FORTÆLLE VERDEN AT DIN BOG ER FANTASTISK
Og det er ikke voldsomt troværdigt, når man selv gør det, vel?
#15 – HVIS INGEN ANDRE VIL UDGIVE DIN BOG, HVORFOR SKAL DU SÅ?
Hvis det ene forlag efter det andet har takket nej til dit manus, så er der måske en god grund til det. Det er ikke sådan, at forlagene ikke tager fejl, det sker skam. MEN du skal virkelig være sikker i din sag. For et dårligt manus bliver til en rigtig dårlig selvudgivet bog. Og du har alle de 14 forgående punkter imod dig i forvejen. Det er ikke det værd, hvis manus ikke holder. Vær kritisk. Du skal VIDE, at manus er mere end bare godt, før du kaster dig ud i at selvudgive det. Husk, at din bog på forhånd er dømt dårlig, når den er selvudgivet, og den skal rigtig rigtig god, hvis den skal lave om på det.
#16 – DU HAR INGEN ANDRE AT SKYDE SKYLDEN PÅ, HVIS DET GÅR GALT
Det er en ældgammel forfatterluksus at pive over, at forlaget ikke gør nok for at sælge ens værker. Den luksus har man ikke som selvudgiver.
… ER DER SLET INGEN GODE GRUNDE TIL AT SELVUDGIVE?
Der er skam mange, og der bliver flere hver eneste dag. Bogbranchen er i hastig forandring, og et par af overstående punkter vil snart være forældede. Næste gang vil jeg fortælle meget mere om, hvorfor du BØR selvudgive.
Steen Langstrups Blog 
Jeg har efterhånden udgivet 4 selvudgiverbøger på AuthorHouse (: på engelsk) samt foreløbig 12 på SAXO.com. Begge steder har budt på blandede fornøjelser med både gode og dårlige erfaringer, de gode er dog i overvægt, og jeg vælger helt bevidst selvudgiver-rollen. Før i tiden udgav jeg altid på etablerede forlag (: Munksgaard, Gyldendal, Lindhards og Ringhof, etc.), og det havde fordele, især mht distribution, men alligevel vælger jeg selvudgivelsesformen, og jeg kunne ikke drømme om at sende et manuskript til et etableret forlag. Sådan har de fleste af os, så myten om den frustrerede forfatterspire, der bliver selvudgiver af frustration over afslag fra etablerede forlag, har meget lidt på sig.
Hej Else,
Jeg faldt over en meningsudveksling på Litteratursiden i dag mellem dig og en anden, vistnok en bibliotekar-elev, som valgte at linke her til dette indlæg for at slå dig oven i hovedet med det. Som hun skrev: ‘Men Steen Langstrups blog er altid meget underholdende – selvom den sjældent bidrager med noget helt nyt. Synes især #14 er værd at overveje i denne diskussion om selvudgivelser…..’
Jeg ville bare give dig min opbakning og gøre det klart, at dette er ét indlæg i en lang serie, og det er ikke skrevet for at blive brugt til at jorde de modige mennesker, som tør udfordre det etablerede og forældede system – og selvudgive på trods af alle fordomme. Hverken denne blog eller dette indlæg er ment fra min side som et forsøg på at opfordre nogen til at lade være med at selvudgive – hvilket burde stå klart, om ikke andet så for den der tog sig tid til at læse et par af de andre indlæg også. Mit mål med dette indlæg at ruste nye selvudgivere til den branche og de fordomme som en selvudgiver vil møde ude i virkeligheden.
Jeg har stor respekt for dem, der tør, og det glæder mig så meget at se, at vi nu endelig er ved at markere os så stærkt, at vi ikke længere kan ignoreres.
Det kunne desværre af og til se ud, som om Litteratursiden er at udvikle sig til et sted, hvor det anses for okay at skyde på selvudgivere. Jeg håber virkelig ikke, at det er et udtryk bibliotekernes eller bibliotekarenes holdninger. Jeg kender heldigvis en del bibliotekarer, og de er fordomsfrie mennesker, der elsker gode bøger – lige gyldig hvem der har udgivet dem – men Litteratursiden kan nogle gange få én til at glemme det.
Hvis du er på Facebook, så er vi mange danske selvudgivere, der har stor gavn af hinanden i gruppen NewPub. Der er med garanti også plads til dig! https://www.facebook.com/groups/newpub/
Hej Steen. Ja, der har været en lang række indlæg imod selvudgivere og selvudgivelser, men det lader til, at mine kampivrige modstandere aldrig har læst selvudgivelser. Det har undret mig, fordi det virker utrolig uprofessionelt. For mig er der ingen tvivl om, at hvis man kritiserer noget, så er det første skridt at skaffe sig en gedigen indsigt, for ellers spilder man både sin og modstanderens tid. Fakta er jo, at rigtig mange forfattere ønsker at forsøge sig som selvudgivere i disse år. I længden kan de hverken ignoreres af bogfolk eller nedgøres af amatører-kritikere, som Litteratursiden vist har mange af. I øvrigt: tak for dit input.
Det er vist også god gammel Ghandi klogskab, at når de ikke længere kan ignorere os, så latterliggøres man.
Der er en frygtelig masse mennesker, der har fundet deres levevej på at formidle forfatteres arbejde. De har samtidig besiddet en stor magt til at bestemme, hvem der kom gennem nåleøjerne, og derigennem måske følt sig vigtigere og mere betydningsfulde end forfatterne, som jo intet var eller kunne uden deres assistance.
Selvudgiver-revolutionen vender op og ned på alt det. Jeg kan godt være lidt betænkelig ved, hvad de kan finde på for at fastholde deres positioner og jobs. Bogbranchens våben til at underkue forfattere har altid været udelukkelse, så jeg vil måske ikke blive voldsomt overrasket, hvis der foreslås ordninger, der f.eks. vil udelukke selvudgivere fra bibliotekerne.
Heller ikke jeg, og det er i hvert fald tydeligt, at vi kan være nødt til at slås for at få lektørudtalelser. Intet i Biblioteksloven giver dem ret til at holde os ude, men at der kan komme problemer, er jeg slet ikke i tvivl om.
Jeg skrev i øvrigt et indlæg i min blog på Litteratursiden, der netop går på denne revolution: “Cirklen blev til en pil”. Det ville være rart at få at vide, hvor mange der har læst det, men den nødvendige tælle-funktion er jo fjernet, så det finder jeg desværre aldrig ud af. Her kom jeg ellers ind på konsekvenserne for bogbranchen, der ville have været yderst relevante for den diskussion, der bølgede frem og tilbage gennem temmelig lang tid. Typisk nok gik det hele dog op i pladder og mundhuggeri, og jeg må sige, at jeg var forbløffet over manglen på faglighed.
Tak for en god, underholdende og informerende blog, Steen. Jeg glæder mig til at læse den næste, hvor du fortæller, hvorfor forfattere bør udgive selv.
En stor fordel ved at udgive selv, eller ikke være inde i varmen hos de store forlag, er friheden. Der er ingen, der presser én til at skrive noget bestemt, eller tage ud til bestemte arrangementer, man ikke har lyst til.
De ting, du remser op, kan alle forlag sikkert nikke genkendende til. Det er det arbejde, de tager sig betalt for. Så man skal være villig til at lave meget andet end at skrive bøger, hvis man vil stå for udgivelsen selv, som du også skriver om.
Tak for en god, spændende, sjov og dejlig skarp blog. Glæder mig til at læse mere. I morges tænke jeg “selvudgivelse – lyder da meget sjovt til næste gang” (debuterer via forlag her i marts – yes 🙂 og shit… 🙂 Men nu tager jeg lige et par omgange tænke-dialog og undersøgelses runder til.
Tak, Anne. Læs endelig videre på posten om, hvorfor du bør selvudgive. Der er mindst lige så gode grunde til at selvudgive som til at lade være. Dog er det ikke dårligt at debutere på et forlag, især ikke hvis det er et godt forlag.