Det første møde om filmen

Tags

, , ,

Hvordan får man sin bog filmatiseret? Hvordan får man filmfolk til at få øje på ens bog?

Den slags er jeg blevet spurgt om hundredvis af gange, og det korte svar er, at det er min erfaring, at filmfolk ikke læser de bøger, man sender til dem. De vil hellere selv finde og forelske sig i bøgerne, og hvordan det sker, er ofte rent held. De falder over den på biblioteket, i lufthavnen, på eReolen, eller de hører nogen snakke om den.

Dette er historien om, hvordan min roman ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ blev læst og siden filmatiseret af Søren Juul Petersen.

Instruktør Søren Juul Petersen sammen med filmfotograf Tobias Scavenius under optagelserne af ‘Finale’ on location i Tyskland.

Det startede alt sammen tilbage i 2013 med en forsigtig mail fra Søren, hvor han spurgte, om jeg havde lyst til at mødes med ham og snakke lidt film. Jeg havde aldrig mødt Søren på det tidspunkt, men han havde i løbet de sidste ti år som filmproducer på Zeitgeist været interesseret i et par af mine bøger, uden det var blevet til andet end et par mails frem og tilbage.

Jeg takkede ja til at møde Søren, og en fredag eftermiddag mødtes vi så på Bartof her på Frederiksberg til en løs snak om film.

Søren fortalte, at han og nogle andre havde snakket meget om at forsøge at lave low budget horrorfilm i Danmark. Nærmest udenom det etablerede filmdanmark, der kan være tunge at danse med, når det kommer til uglesete genrer. Det var en helt anden måde at tænke film på, og det fangede hurtigt min interesse. Indie-tanken, som har bragt mig til, hvor jeg er i dag i bogverdenen, burde vel også være mulig med film.

Søren fortalte, at de var på udkig efter en historie med to hovedpersoner, måske nogle få bi-roller, en ond morderisk sadisttype, og så skulle det foregå på en eller to locations. Han brugte lang tid på at beskrive disse ting, og jo mere han gjorde, jo mere sikker blev jeg på, at han nok allerede havde læst ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ og bare fiskede for, at jeg skulle tilbyde ham bogen, fremfor at han skulle byde på den. Altså, forhandlingerne om pris og så videre var allerede i gang. Troede jeg. Så jeg sagde ikke noget, han måtte komme med det første udspil.

Det gik der faktisk et par timer med. Det var først, da vi havde forladt Bartof og stod udenfor ved cyklerne og sagde farvel, at jeg endelig sagde, at jeg allerede havde skrevet den historie, han ledte efter. Jeg fortalte ham om kort om bogen. Den var udsolgt på det tidspunkt, så jeg kunne ikke give ham et eksemplar, han måtte på biblioteket, hvis han ville læse den.

Søren tog direkte på biblioteket, fandt bogen, læste den samme aften, og få dage senere var det besluttet, at filmen skulle bygge på den.

Fem år senere havde filmen premiere. Det har været fem lange år. Søren har flere gange sagt, når jeg blev for utålmodig, at når man ikke har så mange penge, så må man bruge tid. Men film tager også bare lang tid. ‘KAT’ var fire år undervejs, fra kontraktunderskrivelsen til premieren. Så måske er det bare, sådan det er.

I løbet af de fem år har jeg udgivet ‘Spøgelserne på Frilandsmuseet’, ‘Katrine’, ‘Amerikansk olie’, ‘I skyggen af Sadd 2’, ‘Ø’, ‘Skadedyr og tulipaner’ og ‘Frygt fabrik fælde’.

Det er lang tid.

 

Reklamer

At fortælle en historie er ikke bare at fortælle en historie

Tags

, , ,

At fortælle en historie kræver for mig, at jeg finder nøglen til den. Det er ikke bare et spørgsmål om, hvad der skal ske, hvem der er med, eller hvor den skal udspille sig, alle de ting er vigtige og centrale, men det er også et spørgsmål om, hvordan den skal fortælles. Hvordan skal den opbygges, hvor skal den starte, hvordan skal den formes.

Jeg kan gå med historier i hovedet i mange år, men har jeg ikke fundet den rette måde at fortælle historien på, så er den ikke klar til at blive fortalt endnu. Det er lidt historien, der bestemmer. Det skal rime, det skal give mening, med lige præcis den historie.

Jeg har således gået længe og tumlet med tankerne om en forladt fabrik, der rummede mareridt i skyggerne, uden at ane, hvordan jeg skulle bygge den historie op. Det var først, da jeg en dag legede lidt med tanken om at bygge den op, som en tv-serie, i episoder, der hver for sig tog historien i en ny retning, episoder, der både føjede til den samlede historie, men også havde hver deres fokus, at brikkerne faldt på plads, og jeg forstod, hvordan historien skulle, nej VILLE fortælles.

Cameo

Tags

, , , , , , , , , ,

Da optagelserne til ‘Finale’ stod på, spurgte instruktør Søren Juul Petersen mig, om jeg havde lyst til at spille en lille rolle i filmen. En sådan gæsteoptræden hedder på filmsprog en cameo, og selvfølgelig havde jeg det. Det blev aftalt, at jeg skulle spille en af gæsterne til torturshowet, Front Row Audience som de kaldes i filmen.

Desværre var jeg forhindret i at komme den dag scenerne med Front Row Audience blev optaget, så selvom man ikke kan se det i filmen, er optagelserne af mig ikke taget på settet sammen med de andre, men hjemme i filmfotograf Tobias Scavenius’ soveværelse.

Min cameo i ‘Finale’.

Nu vi er ved cameos, så havde jeg også en af slagsen i ‘Kat’ for mange år siden. Den er ekstrem kort, og jeg har faktisk ikke hørt om nogen, der har opdaget mig i ‘Kat’ helt af sig selv. Men jeg er der. Jeg spiller en af gæsterne på restaurant Guldanden. Man kan se mig ind gennem vinduet – siddende med ryggen til – da Maria, spillet af Liv Corfixen, ankommer til restauranten, og igen senere i baggrunden, nu med ansigt mod kameraet og flot sort fuldskæg (det var tider!), da Henrik, spillet af Martin Brygmann endelig dukker op og finder Maria ventende ved et bord på restauranten.

 

Min cameo i ‘Kat’.

Hvorfor en fabrik?

Tags

, , ,

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i årevis har været fascineret af forladte bygninger og spøgelseshuse, og at denne fascination har været en af inspirationskilderne til ‘Frygt fabrik fælde’, men forladte bygninger kan være mange ting — og det er ikke bare en forladt bygning, vi har med at gøre, det er en forladt fabrik, en forladt metalvarefabrik. Og hvor kommer det så fra?

Det er ikke noget, jeg tænkte særlig længe over. Det skulle bare være en fabrik. Det stod klart fra start af. Det var bare sådan.

Og når idéer opfører sig på den måde, så må der jo ligge noget bag. Også selvom det er ubevidst, for alt, der kommer ud, må jo stamme et sted fra.

Med fabrikken tror jeg godt et eller andet sted, at jeg ved det.

Jeg er nemlig smedesøn, og da jeg var måske 10 år gammel, startede min far sit eget smede-værksted. Det var ikke en stor fabrik, som den i bogen, det var også mere et værksted end en fabrik, men det var metal, det var beskidt, og kom man der uden for åbningstiden, når alle de ellers larmende maskiner var helt stille, var det et meget stemningsfyldt sted. Jeg husker lugten, måden ens stemme og skridt rungede mellem væggene på, bunkerne af jern, borespåner, værktøjet, de store hammere, og de mange ting, der blev arbejdet på.

Samtidig var jeg barn i 70erne, og vi lærte meget i skolen om 1800-tallets arbejdere, der boede i byens slum og måtte arbejde 12 timer om dagen på livsfarlige fabrikker. Hvor arbejderbørn måtte slide ved siden af de voksne fra de helt små. Jeg husker, de gamle grove sorthvide billeder af forhutlede og beskidte børn og voksne, der sled sig ihjel, så den rige fabrikant kunne blive endnu rigere.

Hvordan Danmark så ud før fagforeninger og klassekamp, er noget mange lader til at have glemt i dag, og det bør vi blive mindet om.

Så nej, det var nok ikke et tilfælde, at det bare skulle være en fabrik.

På min rejseblog har jeg delt nogle af de mange billeder, jeg har taget af forladte bygninger rundt omkring i verden.

Fra den røde løber

Tags

, , , ,

Der var premiere på ‘Finale’ i Cinemateket søndag den 25. november. Det er kun anden gang i min karriere, at jeg har haft fornøjelsen af at være til en filmpremiere, hvor filmen var baseret på en af mine bøger, så jeg vil gerne dele et par billeder fra den lejlighed.

Det har taget mig lidt tid at få adgang til billederne fra den røde løber, så derfor kommer dette indlæg med lidt forsinkelse. Jeg har udeladt de mange kendisser og fokuseret på nogle af dem, der arbejdede på filmen.

Her følger et udvalg af billederne:

 

Den egentlige hovedrolle i alle gyserfilm er selvfølgelig morderen/skurken/monsteret. Her møder jeg for første gang den islandske skuespiller, Damon Younger, der spiller The Ringmaster i ‘Finale’.

 

Skuespiller Anne Bergfeld, der spiller Agnes og filmens instruktør Søren Juul Petersen.

 

Skuespiller Kim Sønderholm spiller en større bi-rolle som en gæst på tanken i ‘Finale’.

 

Anders Nylander Thomsen, som styrede og tilrettelagde stunt-scenerne, og Martin Hansen, der har designet alt det blodige make-up og også torturkammeret.

 

Min søn Edward dapper, mens jeg forsøger at se forfatter-agtig ud – og mislykkes med det.

 

 

Langstrup er en gave til gyserelskere

Tags

, ,

Trauma Magazines Daniel Henriksen anmelder ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’.

Han skriver blandt andet:

“Målet er at skræmme og det lykkes. Han lægger med sikker hånd, flere og flere lag uhygge på, indtil historien eskalerer til syg dekadence … Handlingen er filmisk beskrevet; særligt slutningen, hvor den drives til Hostel-lignende overdrev og kvalme. Det glæder denne anmelder, at Langstrup tør tage den hele vejen og ikke lader den fise ud.”

Læs hele anmeldelsen her.

Filmland – Instruktøren fortæller om ‘Finale’

Tags

, , , , ,

Søren Juul Petersen tanker op tidligt i foråret 2015 på den tank, som en stor del af ‘Finale’ måneder senere blev optaget på.

I dag i radioprogrammet Filmland på Danmarks Radios P1 fortalte instruktør Søren Juul Petersen om filmen ‘Finale’, der bygger på min roman ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’.

Det er et længere og grundigt interview, der nu kan lyttes som podcast lige HER.

 

Så er filmen her!

Tags

, , , , , ,

Endelig må jeg sige det!

Filmatiseringen af min roman ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ har premiere i morgen søndag den 25. november 2018.

Premieren finder sted i Cinemateket i København, men filmen kommer ellers ikke i biografen. Det skyldes, at udviklingen de sidste mange år har vist, at danskerne ikke gider se danske niche-film og blandt dem horrorfilm i biografen, men streamer dem i stedet, så DFI og folkene bag filmen har valgt at vise filmen, hvor publikum er. Så simpelt er det.

Blockbuster kom på banen med et tilbud, man ikke kunne sige nej til, hvorfor ‘Finale’ kommer til at køre eksklusivt på Blockbuster i Danmark, Sverige, Finland og Norge de næste måneder.

Det er en tendens, man også har set i USA, hvor blandt andet den fremragende gyser ‘Hush’ blev købt af Netflix og derfor aldrig fik en gammeldags biograf-premiere.

‘Finale’ er instrueret af Søren Juul Petersen. Hovedrollerne som Agnes og Belinda spilles af Anne Bergfeld (Badehotellet) og Karin Michelsen, mens den islandske skuespiller Damon Younger spiller The Ringmaster, som de har valgt at kalde klovnen i filmen, og det gør han ætsende grusomt godt, hvis man spørger mig.

Det er muligt at streame filmen fra i morgen, søndag.

Du har forresten selv chancen for at se filmen i biografen!

Udover selve premieren i morgen, får filmen en enkelt biografvisning til et såkaldt ‘Finale-event’ i Cinemateket i København på mandag, hvor man også vi blive udsat for en lille panelsnak om filmen mellem instruktør Søren Juul Petersen, horror-ekspert (og den person der inspirrede mig til at kaste mig over tortur-subgenren) Rikke Schubart og jeg selv — og hvis du er heldig kan du komme med til denne event. Bloggen Heaven of Horror kører nemlig en konkurrence netop nu, hvor man kan vinde to billetter til eventen.

Deltag i konkurrence på Heaven of Horror Her.