Tabu

Tags

, , , ,

Min nye roman, der udkommer den 23. august 2019, hedder slet og ret ‘Tabu’.

Et tabu er, som du selvfølgelig nok ved, et begreb med religiøs oprindelse i Polynesien vedr. ting eller steder, som det var forbudt så meget som at nævne. I dag bruges udtrykket på dansk om emner, man i bestemte sociale sammenhænge undgår at tale om, gerne af hensyn til fællesskabet, familien eller den gode tone.

Romanen hedder ‘Tabu’, fordi den på flere planer udforsker emner, vi ikke så gerne taler om. Mest markant blandt dem er midaldrende kvinders stærke seksualitet.

Nogle vil måske hævde, at kvinders seksualitet ligegyldig alder er et tabu, men hvis det er, så er det i mine øjne intet imod den modne kvindes. Når børnene er flyttet hjemmefra, spirrer der noget frem, som der måske ikke har været tid og overskud til før. Hvor mænd måske kan miste lidt af ungdommens drive, er midaldrende kvinder måske ikke helt i samme situation.

Men vi taler ikke om det. I stedet lader vi som om sex og ungdom er noget, der hører sammen. ISÆR for kvinder.

Hovedpersonen i ‘Tabu’ er 51-årige Jeanette, der modstræbende, men hjælpeløst, forelsker sig i sin voksne datters nye kæreste, Adam. Jeanette er en pæn, gift overklassekvinde. Hun er ikke typen, der gør den slags. Hun har bygget sit liv op om ægtemanden Klavs og sine børn, og det her skulle slet ikke ske.

Familien har også sine tabuer. Et af dem er en død pige ved navn Silje. Titlen ‘Tabu’ spiller ikke kun på seksualitet, den spiller på familiehemmeligheder, de ting, man aldrig taler om, eller vover at gøre, også i ægteskabet, måske endda de ting, man end ikke tør tænke til ende …

Familien Sonnenborg er velhavende. De ejer en privat ø i Caribien. En stor villa i whiskybæltet nord for København. De har det hele. En stærk facade, penge og anseelse. Men facader kan smuldre …

‘Tabu’ er en thrillerroman. Det er en spændingsbog, uden andre overnaturlige elementer end seksualitet. Dét vil jeg fortælle lidt mere om i næste uge …

Et svær bog at skrive

Min nye roman, der udkommer 23. august 2019, var en opslidende bog at skrive, hvor jeg stadig mere desperat kæmpede for at få en bare nogenlunde acceptabel rytme i arbejdet, og jo mere desperat jeg blev, jo mere overtog tvivlen, og jeg mistede troen på projektet, på egne evner, på om verden egentligt ikke var bedre tjent uden en Steen Langstrup-bog mere.

Det startede ellers meget godt. Jeg var i fuld gang med at skrive ‘Frygt fabrik fælde’, da en gammel idé, jeg havde haft liggende i hovedet i flere år, pludselig sprang til live, fordi en ny og dragende idé dukkede op ud af det blå og smeltede sammen med den gamle — og pludselig foldede hele historien sig ud inde i mit hoved. Jeg arbejdede selvfølgelig videre med ‘Frygt fabrik fælde’. En af de vigtigste regler i mit forfatterskab er, at jeg gør mine ting færdige.

Og hey, ‘Frygt fabrik fælde’ var en sjov, givende og fed bog at arbejde med, så selvfølgelig skrev jeg den færdig. Men impulsen til at skrive den nye blev ved med at pirre mig, og derfor gjorde jeg noget, jeg aldrig har gjort før: Jeg begyndte at plotte en ny roman, mens jeg stadig skrev på den gamle. Ikke bare i tankerne, men på post-its og plancher, og inden jeg fik set mig om, var forarbejdet gjort: Den nye roman var klar til at skrive, længe før sidste punktum var sat i ‘Frygt fabrik fælde’ — og jeg glædede mig vildt til at skrive den nye. Et arbejde, der, vurderede jeg, ikke behøvede tage mere end små tre måneder. Jeg kunne altså snildt nå at have den færdig inden sommerferien sidste år.

Men …

Jeg troede, jeg havde fået styr på de rygproblemer, jeg havde døjet med det sidste år. Det havde jeg på ingen måde. Et tilbagefald sendte mig i gulvet – eller i det mindste ind på sofaen. Dobbelt diskusprolaps. Diagnosen kom først mange måneder senere. Mange lange måneder.

Oven i det, så kan den udadvendte del af en forfatters liv også forstyrre både arbejdsro og arbejdsmoral, og der har bare været noget konstant, siden jeg skrev det første bogstav i romanen. Jeg debuterede i Tyskland  – og jeg var ikke forberedt på, at dét ville forstyrre mig så meget, som det gjorde.

Samtidig læste min ældste søn til eksamen – og min hellige osteklokke-ensomhed, hvor jeg skriver, var med et hverken hellig eller ensom. Og pludselig var det sommerferie, og jeg havde ikke skrevet andet end højst en håndfuld kapitler. Men efter sommerferien, sagde jeg til mig selv.

Altså …

Min søn valgte at tage sabbathår – og selvom han har stor forståelse for sin fars særheder og behov for ro og endda havde arbejde en overgang, så var min osteklokke bare ikke hellig. Det kunne være gået, hvis ikke efteråret også havde rummet en langstrakt udgivelse af ‘Frygt fabrik fælde’, der udkom som en serie af lydbøger, og altså strakte sig over ti uger, hvilket blev afløst af premieren på ‘Finale’, og alt hvad der fulgte med det af forstyrrelser. Oven i det, arbejdede min søde og smukke kone meget hjemme i løbet af efterår og vinter, hvilket gjorde min osteklokke endnu mindre privat og hellig.

Så blev det jul, og den bog, jeg troede, jeg ville have haft færdig et halvt fucking år tidligere, var det stadig ikke lykkedes mig at nå mere end højst halvvejs i. Og det nye års første måneder bød så på udgivelsen af novellesamlingen ‘I lygternes skær’, mens filmen ‘Finale’ kom ud på filmfestivaller ude i verden, et arbejde jeg var mere involveret i, end jeg havde forestillet mig, og den vandt priser, hvilket jo er fantastisk, men samtidig kæmpede jeg med denne her roman, jeg bare ikke kunne få ro til at skrive.

Først i slutningen af marts i år, tolv måneder efter jeg startede på bogen, kunne jeg sætte det sidste punktum. Når arbejdet bare ikke vil rulle på den måde, så er det pludselig meget svært at holde den der nagende tvivl, som altid stikker sit grimme fjæs frem i løbet af skriveprocessen. At skrive en roman er selv, når det kører og føles godt, et langt sejt træk, og tvivlen er fast gæst undervejs. Men når det IKKE kører, når det bare ikke vil køre, når det aldrig lykkes at få en god rutine i gang, hvor man skriver hver dag, så æder tvivlen en op. Man mister overskuddet til at holde fast, man mister troen på det, man skriver på, på egne evner – og jeg spildte pludselig timer på at flytte rundt på kapitler i bogen, og endte alligevel med at flytte dem tilbage, for de ting var jo tænkt igennem, men jeg tvivlede på, jeg overhovedet havde styr på historien.

Og ikke mindst: En vigtig del af denne bog, omhandler et emne, som på den ene side havde været dét, der gjorde, at jeg måtte skrive bogen, det, der trak i mig, men nu havde jeg pludselig mistet troen på, at jeg overhovedet kunne skrive om det. For vidste jeg overhovedet noget om det?

Romanen blev skrevet færdig. Jeg gør mine ting færdige. Men jeg var langt fra sikker på, at den også fortjente at blive udgivet.

Nu havde jeg så heldigvis i løbet af årene udgivet en god håndfuld bøger, som jeg selv havde et anstrengt forhold til, da de var færdige. Det er lettere at elske en bog, der har været sjov at skrive, end en, der har været et mareridt at arbejde med. Jeg har lært, at det for mig er umuligt at skelne en færdig bog fra arbejdsprocessen. De dårlige følelser hænger ved. Bøger som ‘Pyromania’, ‘Fluernes hvisken’, ‘Panzer’ og ‘Katrine’ er alle af den slags, og de har jo glædet læsere rundt omkring, selvom det ikke var fedt at arbejde med dem.

Jeg måtte derfor have andre øjne på. Og det kunne ikke være hvem som helst. Pga. romanens tema var der brug for kvindelige læsere. Den første var selvfølgelig som næsten altid min kone. Siden var manus forbi forfatter og sexolog Sara Skaarup, Merete Lundbeck fra ORDsager, Forfatter og tidligere boghandler Rikke Justesen, forfatter Lars Thomassen (som eneste mandlige læser) og endelig evigt grundige Anne Nielsen fra AN-Text. Først da de alle havde sagt god for den, turde jeg sætte udgivelsen i gang.

I næste uge vil jeg løfte sløret for bogens titel og forskellige temaer.

Mxrket lukker og slukker

Tags

Jeg har lukket min hjemmeside Steen Langstrups Mxrket, og dermed er en epoke slut i mit liv, men tiden er løbet fra dyre forfatterhjemmesider, og de sidste år har siden nærmest udelukkende fungeret som menu-side for mine forskellige online aktiviteter.

I mere end 18 år har den hjemmeside udgjort en central del af mit virke. Jeg oprettede den tilbage i 2001, kort før ‘9 før døden’ udkom på Gyldendal, og filmatiseringen af ‘Kat’ havde premiere i biograferne. Det er længe siden. Dengang hed siden steenlangstrup.dk, og den indeholdt materiale om mine film, bøger og tegneserien ‘Victor’.

Det morede mig at bygge siden op, og jeg genopfandt den grafisk for hver ny bog, jeg udgav, indtil den i 2009 eller 2010 skiftede navn til mxrket.dk, fik tilknyttet webshop og forskellige undersider, hvor andre forfattere fortalte om deres liv bedste gyserbog/film/whatever, og læserne kunne dele egne mystiske oplevelser i Hjemsxgt. Det kom der siden bogen ‘Spøgelserne på Frilandsmuseet’ ud af.

De sidste år har bloggen her og Facebook overtaget mere og mere af min online-tilstedeværelse, som det vist hedder, og det er blevet tid til at lukke hjemmesiden.

Bloggen her fortsætter selvfølgelig, ligesom min engelske blog og min rejseblog. Men alle email-adresser, der ender på @steenlangstrup.dk, @mxrket.dk og @2-feet.dk er allerede udfaset.

Hjemmesiden anno 2003.

Hjemmesiden anno 2006.

Hjemmesiden anno 2012.

Den ottende internationale filmfestival

Tags

, , , , , , , , , , , , ,

‘Finale’ fortsætter sin tour rundt på filmfestivaller ude i verden. I denne uge er turen kommet til Rom i Italien, hvor ‘Finale’ kan ses på onsdag som en del af Fantafestivals officelle program.

‘Finale’ har nu været udvalgt til det officielle program på otte internationale filmfestivaller, og ved disse vundet tre Best Feature priser, HorrorHound, Cincinnati; DROP, Moskva og Motor City Nightmares, Detroit, samt været blandt de ti nominerede til Méliès Competition, BIFFF, Bruxelles, mens hovedrolleindehaver Anne Bergfeld vandt prisen for bedste kvindelige hovedroll ved Horrorant, Athen.

‘Finale’ er baseret på min prisvindende roman (Årets bedste danske horrorudgivelse 2011, Dansk Horror Selskab) ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. Har du ikke læst den endnu, kan du købe hardbackudgaven her på siden, eller finde både e-bog og lydbog på eReolen.

Besøg Fantafestival her.

Novelle 11: Hvide piger i lygternes skær

Tags

, , , , , ,

Min nye novellesamling, ‘I lygternes skær’, indeholder elleve noveller, der alle har i hvert fald ét ben i gysergenren. Her fortæller jeg om den sidste novelle i samlingen.

Hvide piger i lygternes skær

Denne novelle er måske min egen favorit i samlingen. Det er derfor, den halvvejs er samlingens titelnovelle.

Da jeg researchede til ‘Frygt fabrik fælde’ i 2016, dukkede der en mail op i min inbox, hvor et solidt lille forlag opfordrede mig til at skrive en gysernovelle til en antologi. Eneste krav var, at novellen skulle foregå i 1910’erne.

Og der sad jeg i forvejen og researchede gullaschbaroner og første verdenskrig til et af de historiske handlingsspor i ‘Frygt fabrik fælde’.

Jeg ville selvfølgelig gerne skrive novellen, og jeg vidste med det samme, at den skulle foregå i København under Den Spanske Syge. Den mest dødbringende epidemi verden nogensinde har set. Der er ikke meget, der skræmmer mig som tanken om de store epidemier. Der er så meget stemning og lurrende angst i en by fanget i en dræbende epidemis vold — og ingen er mere udsatte end de læger og sygeplejersker, der passer de syge. Det skulle være afsættet for min historie.

Desværre endte antologien med at blive så forsinket, at min novellesamling, som jeg på det tidspunkt vidste ville udkomme et par år ude i fremtiden, nåede at blive færdig, uden antologien var blevet det. Jeg har lovet forlaget bag antologien ikke at fortælle mere om den, men den skulle stadig være under forberedelse, og jeg glæder mig i hvert fald sindssygt til at læse den.

Du kan bestille ‘I lygternes skær’ hjem hos din lokale boghandler, låne den på biblioteket eller købe den direkte af mig. Det sidste gør du lige HER.

‘I lygternes skær’ er også ude som e- og lydbog. Disse kan streames på eReolen, Storytel, Mofibo og Bookmate samt købes i forskellige velassorterede internetboghandler.

‘I lygternes skær’ er udkommet som lydbog

Tags

, , ,

Min nye novellesamling, ‘I lygternes skær’, er nu også udkommet som lydbog.

Lydbogen er indlæst af Klaus K. Elmer og varer 4 timer.

‘I lygternes skær’ indeholder elleve krybende, legesyge og brutale gys om nattens dybe mørke, om sindets bundløse mørke, om de mareridt, der gemmer i de mørkeste kroge og kun anes i lygternes skær.

Der er hjerte og plads til at tolke selv, skrevet med nerve og præcision til en søvnløs nat eller to.

Her er alt muligt og intet sikkert. Læs med på eget ansvar.

Pressen skrev:

*****
“Endnu en gang er det lykkedes for Langstrup at vise, at han er gysets mester, men det er nok ikke en bog, man skal forlyste sig med, hvis man er en kvinde, der er alene hjemme i sommerhuset.”
Jannik Lunn i Bogpusheren

****

“Langstrup mestrer fortællingen, hvor de sidste sætninger i historien, vender alting op og ned, en form jeg elsker, især når de virker, og det gør de oftest i Langstrups univers. Et eksempel er i ’At dræbe en vampyr’, samlingens korteste på kun fire sider, men så kort og præcis kan det gøres, og jeg synes faktisk, at det var en af de bedste historier.”

Bjarne Jensen i Bogrummet

“Langstrup mestrer som få det subtile og overraskende gys med en filmisk præcision, der virkelig folder sig ud i denne velskrevne novellesamling.”
Pia Bechmann i Litteratursiden

*****

“Og det allerstørste gys – ja det ligger til sidst, når man har lagt bogen fra sig, og nakkehårene rejser sig, mens man vender det mentale spejl og erkender, at kimen til at blive et af disse monstre også ligger i én selv … Det er massivt, som mørket er det en kold vinternat. Heldigvis findes der mennesker som Steen Langstrup til at beskrive det.”
Dorte Thorsen i Danmarksbloggen

Lydbogen kan læses gratis på eReolen.

Horrorant Film Festival

Tags

, , , , , , , , , , , , ,

Anne Bergfeld vandt prisen for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin rolle som Agnes Berger i ‘Finale’ ved dette års Horrorant Film Festival i Athen, Grækenland i sidste uge.

Det var anden gang, hun var nomineret til en pris for sin rolle i ‘Finale’, da hun også var blandt de nominerede ved HorrorHound i Cincinnati, men nu lykkedes det altså også at vinde i Athen.

Stort tillykke, Anne!

Jeg sagde jo, at du lignede Agnes, da jeg mødte dig første gang!

‘Finale’ har været udvalgt til det officielle program på syv internationale filmfestivaller, og ved disse vundet tre Best Feature priser, HorrorHound, Cincinnati; DROP, Moskva og Motor City Nightmares, Detroit, samt været blandt de ti nominerede til Méliès Competition, BIFFF, Bruxelles — og nu altså også vundet en pris for bedste kvindelige hovedrolle til Anne Bergfeld ved Horrorant, Athen.

Anne Bergfeld i rollen som Agnes Berger i ‘Finale’.

‘Finale’ er baseret på min prisvindende roman (Årets bedste danske horrorudgivelse 2011, Dansk Horror Selskab) ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. Har du ikke læst den endnu, kan du købe hardbackudgaven her på siden, eller finde både e-bog og lydbog på eReolen.

Besøg Horrorant her.

Novelle 10: Valentinsdag

Tags

, , , , , , , ,

Min nye novellesamling, ‘I lygternes skær’, indeholder elleve noveller, der alle har i hvert fald ét ben i gysergenren. Her fortæller jeg om den tiende novelle i samlingen.

Valentinsdag

Dette lille gys har jeg arbejdet med i flere omgange over en periode på syv år, fordi jeg aldrig følte, det var blevet helt færdigt.

Det startede tilbage i 2011, hvor nogle digtere havde udtænkt noget, de kaldte en guerilla-event, som i al sin enkelhed gik ud på at kapre Den Blå Avis ved at indrykke ultrakorte digte som annoncer i avisen. Hvordan de fandt på at invitere mig med, aner jeg ikke, men jeg var vild med idéen og så glad for at være blevet spurgt, at jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og kastede mig over at skrive et horrordigt med det samme. Det kom til at hedde ‘Nøgle i hoveddøren’.

Seks år senere i 2017 opfordrede Lars Bukdahl mig til at skrive en håndfuld horrordigte til Hvedekorn. Jeg gik igang og skrev forskellige nye digte, men det her gamle digt fra Den Blå Avis pressede på for at komme med, og jeg endte med at omskrive det i en lidt længere og bedre flydende udgave, som jeg gav titlen ‘Onsdag nat, 23:43’ — alle digtene til Hvedekorn hed noget med en dag og et klokkeslet. Udgaven i Den Blå Avis havde jeg måtte skrive ultra-ultra kort af hensyn til annoncekravene i avisen. Det klædte det lille gys at få lidt mere luft at folde sig ud på.

I 2018, hvor jeg skrev de sidste tekster til novellesamlingen ‘I lygternes skær’ pressede to af digtene fra Hvedekorn sig på, og jeg endte med at skrive dem om til noveller. Det ene var ‘James‘ som jeg har fortalt om tidligere, det andet ‘Valentinsdag’.

Historien er simpel, men sikkert genkendelig for mange. En kvinde forbereder en fræk overraskelse til sin mand på valentinsdag, men ikke alt går efter planen. Lige som i samlingens første novelle ‘Spis mig, drik mig‘ er grundtemaet kvindelig seksualitet, men her er det vendt på hovedet. Gyset findes ikke i at miste kontrollen over sig selv i en rus af frihed og oprør, men om at blotte sig i en verden, hvor kvindens seksualitet kan føre hende hen et sted, hvor hun pludselig er udsat og sårbar.

Du kan bestille ‘I lygternes skær’ hjem hos din lokale boghandler, låne den på biblioteket eller købe den direkte af mig. Det sidste gør du lige HER.

‘I lygternes skær’ er også ude som e- og lydbog. Disse kan streames på eReolen, Storytel, Mofibo og Bookmate samt købes i forskellige velassorterede internetboghandler.