En rigtig fin samling fra Danmarks King!

Tags

, , , ,

Sidste udkald inden weekenden, og sørme om der ikke dukkede endnu en glad anmeldelse af ‘I lygternes skær op’. Denne gang er det Bogrummets Bjarne Jensen, der anmelder.

Han giver fire ud af fem stjerner og skriver blandt andet:

“Langstrup mestrer fortællingen, hvor de sidste sætninger i historien, vender alting op og ned, en form jeg elsker, især når de virker, og det gør de oftest i Langstrups univers. Et eksempel er i ’At dræbe en vampyr’, samlingens korteste på kun fire sider, men så kort og præcis kan det gøres, og jeg synes faktisk, at det var en af de bedste historier.”

Læs hele anmeldelsen her.

Reklamer

11 raffinerede og gysende uhyggelige noveller

Tags

, , ,

Pia Bechmann anmelder ‘I lygternes skær’ på Litteratursiden.

“Langstrup mestrer som få det subtile og overraskende gys med en filmisk præcision, der virkelig folder sig ud i denne velskrevne novellesamling.”

“Samlingen her indeholder fortællinger, der overrasker og bider sig fast. Det er det, der skjuler sig i mørket, vi frygter allermest, og barndommens indgroede frygt for skyggerne bag døren ligger latent i sjælen. Novellerne strammer skruen om denne præmis med overrumplende slutninger, der vil få dig til at se en ekstra gang over skulderen, næste gang du bevæger dig ud i natten.”

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden.

Bogrummets anmelderes favoritbøger i 2018

Tags

, ,

Jeg havde ellers overset det, men halløjsa!

Ved årets begyndelse kårede Bogrummets anmeldere deres favoritbøger fra 2018, og sørme om ikke ‘Frygt fabrik fælde’ er blandt dem. Udvalgt til listen af anmelderen Bjarne Jensen.

Jeg bukker og takker med stolthed.

Se hele listen over anmelderens favoritter 2018 på bogrummet.dk

Fem ud af seks gadelamper

Tags

, , , , ,

Danmarksbloggens Dorte Thorsen anmelder ‘I lygternes skær’ på udgivelsesdagen. Sørme så, hele tre anmeldelser på dagen. Det lover godt.

Dorte Thorsen giver samlingen fem ud af seks gadelamper og skrive blandt andet:

“Og det allerstørste gys – ja det ligger til sidst, når man har lagt bogen fra sig, og nakkehårene rejser sig, mens man vender det mentale spejl og erkender, at kimen til at blive et af disse monstre også ligger i én selv … Det er massivt, som mørket er det en kold vinternat. Heldigvis findes der mennesker som Steen Langstrup til at beskrive det.”

Læs hele anmeldelsen.

Cool horror

Tags

, , , , ,

Ny anmeldelse af ‘I lygternes skær’.

Denne gang anmelder Skræk og Rædsels Søren Henrik Jacobsen. Anmeldelsen er grundig og går samlingen igennem novelle for novelle. Nogle er han gladere for end andre, sådan må det være med en novellesamling.

En af dem han er rigtig glad for er novellen ‘Metro’, som får disse ord med på vejen:

“En genganger fra POE – 4 MAKABRE HYLDESTER, hvor forfatteren har ladet sig inspirere af Poe-historien “William Wilson”. En forretningsmand er på vej hjem med med metroen fra lufthavnen i en sen nattetime, da han læser om en voldtægtsforbryder, der åbenbart ligner ham på en prik. Det er en fremragende novelle.”

Læs hele anmeldelsen.

En vellykket og grum novellesamling

Tags

, , , , ,

‘I lygternes skær’ har netop fået sin første anmeldelse på Gyseren.

Jette Holst skriver blandt andet:

“Min yndlingshistorie er ‘Aben smiler’, der ramte mig midt i mit frygtcenter. Det er muligvis ikke den mest originale fortælling i samlingen, men Langstrup skaber her en ualmindelig isnende stemning som opslugte mig fuldstændig. Maja kommer hjem efter en ferie, hvor hun har haft lånt sin lejlighed ud via Airbnb. Hun er meget spændt på om de ukendte italienske gæster har behandlet hendes hjem ordentlig, og det ser det heldigvis umiddelbart ud til. Men så finder hun noget glemt bag sofaen…”

Læs ‘I lygternes skær’ og se, om du er enig.

Læs hele anmeldelsen på gyseren.dk

I lygternes skær

Tags

, , , , , , , , , , , , ,

I morgen, den 14. februar, udkommer min nye bog, novellesamlingen ‘I lygternes skær’.

Den indeholder elleve krybende, legesyge og brutale gys om nattens dybe skygger, om sindets bundløse mørke, om de mareridt, der gemmer i de sorteste kroge og kun anes i lygternes skær.

Der er hjerte og plads til at tolke selv, skrevet med nerve og præcision — til en søvnløs nat eller to.

Elleve noveller. Elleve spidsfindige mareridt.

Nogle har været udgivet i andre sammenhænge, andre er helt nye tekster, men ingen af dem er at finde i mine tidligere to novellesamlinger.

‘I lygternes skær’ indeholder følgende elleve gys:

‘Spis mig, drik mig’, ‘James’, ‘Aben smiler’, ‘Første jul uden mor’, ‘Metro’, ‘Ondskaben i ham’, ‘El Daemon’, ‘At dræbe en vampyr’, ‘Kryb’, ‘Valentinsdag’ og ‘Hvide piger i lygternes skær’.

Den udkommer i morgen på papir. Digitale udkommer følger snart. Du kan få din lokale boghandler til at bestille den hjem til dig, du kan reservere den på biblioteket, eller du kan købe den signeret af mig ved at klikke HER.

Dit navn er dit brand, dit varemærke

Tags

, , , ,

Agnes åbner munden, men siger ikke noget. Hun stirrer bare på det lille metalskilt. Det er næsten som en ting fra en helt anden tid. Som at finde et glemt stykke legetøj, man engang legede med hver dag. Hun kan ikke tage øjnene fra det.

Han klikker nålen på navneskiltets bagside op, så den lange nål kommer til syne. “Det
vigtigste overhovedet i showbizz, Agnes Birkemose, er at få sit navn frem. Dit navn er dit brand, dit varemærke. Det handler om at få det printet ind i hovedet på folk. Der er intet vigtigere end brands i denne verden. Det ved du godt, ikke?”

Meget ændrer sig under filmatiseringen af en bog. Fx skiftede Agnes efternavn undervejs. Hun blev også lidt ældre. Men scenen med navneskiltet, som jeg ved, er en af de scener fra bogen, som man husker, den overlevede. Og det er jeg glad for. Det var nemlig min lille kommentar til showbizz og kunstnerbranding, som jeg altid har haft det svært med. Den slags er nemlig aldrig gratis.

Det grufulde bibliotek

Tags

, , ,

Det er ikke så tit, mine noveller finder vej til diverse antologier, så jeg er altid ekstra glad, når det så endelig sker. Og det er skam lige sket.

Forlaget Serieklubben har nemlig udgivet en antologi, der hedder ‘Det grufulde bibliotek – danske gys før og nu’, som indeholder i alt 23 danske gysernoveller skrevet fra 1847 og frem, heriblandt min gamle novelle ‘Indbrud’ fra samlingen ‘9 før døden’ 2001.

‘Det grufulde bibliotek’ er redigeret af Jette Holst og Kristian Nordestgaard.

Go Morgen

Tags

, , , , , , , ,

Tilbage i starten af 1997 var jeg i tv første gang. Det var mindre end to år efter min debut, og min fjerde roman var klar til udgivelse. De første udlandsrettigheder var solgt, og der var indgået et samarbejde med Zentropa om filmatisering af flere af mine romaner. Det havde været et par hektiske år i mit liv, og jeg var på ingen måde forberedt på det eller klar til at håndtere det.

Men der var jeg. I TV3s studie ude på Nordisk Film i Valby en tidlig morgen. Den gang skulle alle tv-stationer have et morgenprogram, og TV3s hed ‘Go’ Morgen’.

I selskab med Peter Aalbæk Jensen blev jeg interviewet af Hans Pilgaard om det nye filmsamarbejde, der var indgået. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Mit hjerte slog så hårdt i mit bryst, at jeg dårligt vidste, hvad jeg selv hed. Om jeg fik sagt noget fornuftigt, anede jeg ikke. Det eneste, jeg husker, er, at der var gaffatape på bordet foran os.

En meget ung mig i sofaen sammen med Peter Aalbæk Jensen i TV3s Go Morgen Danmark i 1997.

Da interviewet var slut tilbød Peter Aalbæk at køre mig hjem i sin store direktør-BMW, men jeg afslog. Jeg ville bare væk, bare være alene.

Folk sagde bagefter, at det var gået rigtig godt, men det siger folk vel altid.

Min nye kæreste, som siden blev min kone, sad derhjemme og optog det på VHS, men jeg kunne ikke holde ud at se på det bagefter. Selv har jeg kun set båndet én gang, da jeg overspillede det til min computer omkring 20 år senere.

Det eneste, der slog mig der, var, hvor ung jeg var i 1997. Og Aalbæk og Pilgaard også for den sags skyld. Det er mange år siden. Dengang kunne man stadig slippe af sted med at ryge i studiet. Aalbæk cigar, jeg cigaretter.

Jeg anede ikke, hvordan man agerede som ‘en spændende ung dansk gyserforfatter’ i den kulturelle klasse, jeg var bare smedesønnen Steen fra landet, der to år før havde været den sære og kiksede fyr i venneflokken, og nu lige pludselig var udråbt til et stort talent, der blev skrevet om i aviserne, og nu også kom i tv. Det lyder som en drøm, og det var det vel også, men fuck, hvor havde jeg svært ved at være i det. Jeg følte jo stadig selv, at jeg var ved at lære det der med at skrive. Jeg brugte ikke ordet forfatter om mig selv. Jeg sagde, at jeg skrev. Hvis jeg overhovedet sagde noget.