Byen, hvor det altid regner

Tags

, , , , , , , ,

I skyggen af Sadd

 

Tilmeld dig mit NYHEDSBREV lige her

Den dystre storby, Byen, som danner kulissen for ‘I skyggen af Sadd’-romanerne, er et sted meget få af os kunne have lyst til at bo. Det er et beskidt sted, hvor det regner konstant, kriminaliteten er høj, ingen har rent mel i posen, og alle er ude på noget.

Det er landmandens fordomsfulde mareridt om storbyens forbandelse skildret i grovkornet sort/hvid. Et sted, hvor moralen er slidt væk, hvor hjemløse sover i affaldscontainere, hvor sygdomme trives, og sex og kærlighed er handelsvarer.

Der er selvfølgelig en genremæssig arv fra de gamle film-noirs om nådesløse gangstere, korrupte politifolk og dragende femme fatales. Der er gæld til Tarantino, spillet GTA, tegneserierne Sin City og Spirit osv. Det vil jeg ikke løbe fra – og det er der heller ingen grund til. Der er noget fedt, noget sitrende levende i den overdrevne noir-stemning.

Læs om, hvordan kulissen bruges i gysere her.

Fiktion skal ikke skildre verden 1:1, men som en god fotograf kan skrue op for kontrasten eller sætte en hård spot ind fra siden for at få ansigtstrækkene til at træde tydeligere frem i spillet mellem lys og mørke, kan man som forfatter skabe sit eget univers, fascinerende i al sin dysterhed, men også genkendeligt, for selvom billedet mister detaljer, når man skruer op for kontrasten, så tegnes billedet samtidigt tydeligere.

For det, at en historie foregår i et karikeret eller fiktivt univers, betyder ikke, at den ikke er skrevet af virkelige mennesker, der har noget at sige om virkelige mennesker. Kunst er ikke at sige tingene lige ud.

‘I skyggen af Sadd (1)’ er for mig historien om uskyldens og kærlighedens trænge kår i en verden, hvor alle konkurrer med alle, hvor kun vinderne tæller, og alle andre går til. Tydeligst i Pauls naive forelskelse i Victoria, men alle bogens fire hovedpersoner betaler hver på deres måde prisen for samme problemstilling: Hvor finder man tryghed og livsindhold et sted uden nåde og empati, hvor kun penge tæller?

Læs mere om, hvordan ‘I skyggen af Sadd (1)’ blev her lige her.

‘I skyggen af Sadd (1)’ udkom i 2005. Jeg havde skrevet den sammen med Sara Blædel, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard, der hver skrev en del af den samlede roman.

Det var noget så sjældent som et litterært eksperiment i krimigenren – den måske mindst eksperimenterende genre overhovedet.

For mig var det nu ikke et stort eksperiment – for jeg var overbevist om, at metoden ville lykkes, og vi ville ende med en krimi som ingen andre.

Mens jeg skriver dette arbejdes der på en ‘I skyggen af Sadd 2’, og det er selvfølgelig endnu mindre et eksperiment anden gang; det er simpelthen bare en anden måde at skrive en roman på nu. En metode, der resulterer i nogle anderledes romaner.

Det er en pointe i sig selv, synes jeg, i en tid, hvor bøger og især krimier måske bliver mere og mere ens.

Læs mere om de ting, jeg arbejder på netop nu på min hjemmeside.

Kneppemaskine med smag for voldtægt?

Tags

, , , ,

Lad os tale lidt om sex. Lad os tale lidt om mænds rolle i sex. Mænds plads i seksualiteten. Mænds seksuelle kønsrolle. Der skrives så meget, snakkes så meget om den kvindelige seksualitet, men hvad med mændenes – den er der ikke behov for at snakke om? Den er, som den er, det har naturen bestemt? Den slags taler mænd i øvrigt ikke om? Vi er bare mænd, som mænd nu er?

En rigtig mand. Det ved vi alle, hvad er. Det er en stærk mand, en selvsikker mand, en charmerende mand. En kvindebedårer. Måske endda en rig mand? I hvert fald en succes. En, kvinder kan se op til, en, de kan beundre. En, der forstår at tage de kvinder, han vil have, og tage dem hårdt og længe. En kneppemaskine. En alfahan med umættelig sex-trang, for sådan er manden jo bare. Han tænker ikke på andet. Hver gang han ser en kvinde, så går seksualiteten i gang, for mandens seksualitet er visuel, og han vil have unge kvinder med store bryster, han vil dominere, han vil tage, han vil voldtage, han er ren seksuel energi uden andre følelser eller hensyn end tilfredsstillelse af eget begær. Det ligger i ham, helt tilbage fra urtiden, også selvom han er en pæn civiliseret mand med kedeligt kontorjob. Det handler helt basalt om at sprede generne, at befrugte så mange kvinder som muligt. Sex er nemlig dyrisk. 

Rollemodeller er der nok af. Fra James Bond til Simon Spies. Vores drenge får det nærmest ind med skeer. For sådan er den ultimative mand, den rene mand, og sådan bør vi stræbe efter at blive. Jo flere kvinder han nedlægger, jo mere mand er han. Jo større pik, jo stærkere han er, jo mere status, jo mere … mand.
Men undskyld, vi taler om mennesker, ikke om lettere psykopatiske gorillaer. Skal vi ikke have den respekt for hinanden, både for kvinder og mænd, at smide de åndssvage kønsroller på lossepladsen?

Mænds seksualitet har meget lidt at gøre med den psykopatiske gorillahan, jeg lige beskrev. (Og ja, jeg satte det lidt skarpt op, for at få det til at stå tydeligere frem, men det er stadig ikke helt ved siden af, vel?) Det kan godt lade sig gøre at være mand uden at tænde på voldtægt. Faktisk tror jeg, at rigtig mange af os tænder allermest på, at kvinden er med på legen, at hun også tænder på, hvad søren legen så end går ud på. At være mand gør ikke automatisk én til medansvarlig for, at nogle mænd er fucked up. Voldtægt er ikke noget, de begår, fordi de er mænd, det er, fordi de er syge i bøtten.

Det samme gælder prostitution. Jeg er træt af, at den mandlige seksualitet gøres ansvarlig for, at der findes prostitution i verden. At nogle mænd er så desperate, ensomme, forskruede eller måske bare har så lidt selvrespekt, at de søger tilfredsstillelse/trøst den vej, handler om dem, ikke om de mænd, der ikke gør det. For hvis synderen virkelig er den mandlige seksualitet, er man så mindre mand, hvis tanken om et besøg hos en luder ikke pirrer én?

Mænd er ikke koldhjertede kneppemaskiner. Vi er mennesker. Vi er født med præcis lige så mange følelser, lige så stor sårbarhed, som kvinder er. Vi skoles bare i, at følsomme og sårbare må vi ikke være. Drenge græder ikke, mænd klynker ikke (at have brug for at sætte ord på følelser). Kvinder vil have stærke, succesrige mænd, lærer vi, og vi ser dem forlade mænd, der går konkurs eller måske ikke helt er mandige nok.

Problemet er, at mænd fanges i rollen. Ikke fordi, den er sand, men måske fordi den ikke er. Det kræver mod og styrke at træde ud af rollen. Det er meget lettere at gøre sig hård og fake sig igennem, end det er at stå ved sig selv.
Mænd kan lige så vel som kvinder føle sig beskidte og dårligt tilpas efter sex med én, man egentligt ikke havde lyst til. Faktisk skulle det ikke undre mig, hvis mænd i virkeligheden er mere monogame end kvinder. I hvert fald ser man tit kvinder blomstre op efter en skilsmisse, mens mænd lige så tit visner og går i stykker.
Kønsrollerne har flyttet sig meget siden Anden Verdenskrig, men skal de flytte sig mere, er det på tide, vi gør op med, hvad pokker en mand er.

SE DE FØRSTE BILLEDER FRA FILMEN!

Tags

, ,

 

Kino.dk afslører i dag de første billeder fra optagelserne af ‘Finale’, der er en filmatisering af min roman, ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’.

På billedet herunder ses de to hovedroller, Belinda og Agnes, der spilles af Karin Michelsen og Anne Bergfeld. Filmen er instrueret af Søren Juul Petersen.

Klik på linket HER for at se flere billeder fra optagelserne!

Derfor skal du ikke sove i transfer-bilen i Østen

Tags

, , , , ,

LIDT OM AT REJSE

Jeg elsker at rejse, men jeg er ingen hårdhudet backpacker, globetrotter eller verdensmand. Jeg er en forsigtig, men nysgerrig familiefar med et sparsomt budget og et stort behov for tryghed, aircon og en god seng at sove i.
Du kan se, hvor jeg har været ved at klikke HER
 

Derfor skal du IKKE sove i transfer-bilen i Østen

Det kan være svært at holde sig vågen efter en lang og måske ikke videre behagelig nat tilbragt i et fly. Måske har der endda været en mellemlanding eller to undervejs, måske har der været uro på flyet, så enhver tanke om søvn var umulig.

Og så er man endelig fremme, igennem tolden og visa-udstedelsen og tilbage af rejsen er kun en tur i taxa eller lufthavnens tranfer-bil. Godt træt, øjenlågene hængende nede på kinderne og en grå, træt fornemmelse i hele kroppen.

Transfer-bilerne er gerne luksus-minibusser med plads til en hel familie med oppakning. Lækre, behagelige sæder, aircon, og jeg skal komme efter dig.

Om turen til hotellet så varer et kvarter eller måske flere timer, så kan det være svært at holde sig vågen, når først bilen er ude i trafikken og vugger af sted. Det er næsten som at blive lullet i søvn.

Jeg er selv faldet i søvn i de blier mange gange, selvom jeg er typen, der elsker at se det fremmedartede landskab udenfor, storkene i kanten af rismarkerne, den kaotiske trafik med et mylder af tuktukker, scootere, pyntede lastbilere og sære bygninger, så når vi alle til et sted, hvor øjnene bare lukker i, og søvnen tager over.

En oplevelse i Thailand i 2013 jog dog en skræk i livet på mig, og jeg kommer næppe nogensinde til at sove i en taxa eller transfer-bil igen.

Det var en sen aften i Bangkok. Rejsen var slut. Vi skulle hjem. Uden for hotellet ventede transfer-bilen på mig og min lille familie.

Chaufføren tjekkede ikke, at vi var de rette passagerer, som transfer-chaufførerne ellers plejer at gøre et stort nummer ud af. Han åbnede bare døren for os, så vi kunne kravle ind i minibussens aircon, mens han og hotelpersonalet læssede vores bagage ind bagi. Der er gerne to eller tre rækker sæder bag chaufførens i de her transfer-biler. Denne var en lidt mindre model med kun to rækker. Min kone og vores yngste søn satte sig på den forreste af disse rækker, mens jeg og vores ældste søn satte os bag dem. Og snart susede vi af sted mod motorvejen.

Aften i Bangkok

Bangkok er en smuk by at køre gennem, når mørket er faldet på. De mange skyskrabere, skytrain i femte sals højde, mylderet af trafik gør byen til et hav af lys.

Min kone gav udtryk for, at der var noget med chaufføren — hun var lidt utryg ved om han vidste, hvor vi skulle hen. Der var næppe tid til at ende et eller andet forkert sted, vi havde et fly, vi skulle nå.

Jeg tog det mere afslappet. Hotelpersonalet havde nok snakket med ham, og skiltene langs motorvejen viste jo, at vi var på vej mod lufthavnen.

Jeg kunne ikke se chaufføren fra, hvor jeg sad. Desuden var min søn og jeg mere optagede af at spotte Baiyoke Sky Tower, Bangkoks højeste skyskraber, da bilen pludselig tabte fart og begyndte at styre til siden, mens de andre trafikanter drønede forbi på begge sider af os. Min kone råbte op, og jeg tror endda, at hun puffede til chaufføren.

Han var nemlig faldet i søvn bag rattet.

Hun fik ham heldigvis vækket, inden det gik galt. Herefter nægtede han at have sovet — på meget dårligt engelsk, og fortsatte med at køre, som om intet var hændt.

Hvis vi havde sovet i bilen, som vi havde gjort flere gange tidligere på samme rejse, så kunne det være gået grueligt galt.

Nå, han fortsatte med at køre, mens vi forsøgte at beslutte, hvad søren vi skulle stille op. Skulle en af os overtage rattet, eller skulle vi bede om at blive sat af, så vi kunne praje en anden vogn?

Men vi var midt ude på motorvejen. Hvad kunne vi gøre?

Og der kunne også højst være 10-15 minutter til lufthavnen.

Alligevel faldt han i søvn to gange til, inden vi var fremme. Mine ben skælvede svagt, da vi trådte ud af bilen. Min kone og børn var godt blege i det, trods næsten fire uger i troperne.

Chaufføren grinede beklagende til mig, da kufferterne var bakset op på lufthavnens kuffertvogn, og sagde til mig, at han altså ikke havde sovet. Han havde bare forsøgt at spare på benzinen.

Ja, right.

 

KATRINE – 3. oplag er kommet fra tryk

Tags

, , , , ,

Tredje oplag af KATRINE, min psykologiske gyser fra 2013, er lige kommet fra tryk.

Sært at tænke på, at manuskriptet til den bog lå næsten et år og samlede støv i ‘skrivebordsskuffen’, fordi jeg havde fået overbevist mig selv om, at den ikke var god nok.

Kun fordi flere gode kollegaer satte spørgsmålstegn ved det kloge i den beslutning, endte jeg med at lade en udvalgt skare læse manus, og da de alle sagde ‘udgiv’, så gjorde jeg så det.

Det var vist ikke nogen dårlig idé.

Sommerferielæsning

Tags

, ,

Tag AMERIKANSK OLIE med på ferie – BILLIGT!

Skal der en god bog med på ferie, så se her!

Jeg har nedsat prisen på min nye bog, Amerikansk olie, så du kan få den billigt med på ferie.

For kun 149,- kan den blive din!

(Det er mere end 100 kroner billgere end normalt.)

Men skynd dig, for inden længe sætter jeg prisen op igen!

Tilbuddet gælder kun den blå udgave, som kan købes hos Saxo.

Lige HER

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 29, der følger denne blog