Drømmejobbets svære bagside

Tags

, , , , , ,

At være forfatter er jo meget tæt på at være et drømmejob. Man lever ikke bare af noget, man virkelig holder af at arbejde med, noget, der er ens hobby eller måske endda ens kald her i livet, nej, man lever af noget, man selv bestemmer, hvad er. Man beslutter selv om den og den historie skal fortælles eller ej. Man står op, når det passer en, man kan tage fri uden at spørge nogen om lov. Der er ingen chefer. Ingen mødepligt. Ingen mus-samtaler. Ingen der siger, hvad man skal eller ikke skal. Ingen dresscode. Man kan arbejde i underbukser, hvis man vil. 

Man får mulighed for at dele sine tanker med resten af verden, og man oplever endda, at der er nogen derude, der lytter og læser med. Man giver noget til verden. Man har et formål, der er større end bare det at gå på arbejde og tjene til huslejen.

Oven i det så er forfattertitlen velanset ude i samfundet. Man er lidt noget særligt, når man kan kalde sig forfatter. Man er en del af den kreative klasse. En intellektuel. Måske skriver aviserne om ens arbejde, bøgerne bliver anmeldt, man selv måske interviewet. Man får måske endda sit ansigt på tv. Læsere skriver til en eller dukker op, når man er på bogmesser eller til bogsigneringer. 

Og ja, det er sgu fedt. Det er et frit job, et drømmejob. Et job for de heldige få. 

Det samme kunne man sige om mange andre kreative fag. 

Solsiden er smuk, fri og feteret. 

Jeg har været så heldig det meste af mit voksenliv at kunne leve af at være forfatter. Af og til med lidt hjælp fra andre kreative opgave end lige at skrive, men i det store hele har jeg levet af forfattergerningen siden sommeren 1996, hvor jeg sagde mit job op for at se om vingerne kunne bære.

Jeg har været heldig. Og stædig. Jeg har insisteret på at gøre det på min måde. Jeg er ikke kommet sovende til det. Det har været hårdt arbejde. Som så meget andet. Men hårdt arbejde med noget, der er min hobby, måske endda mit kald her i livet, noget, jeg selv bestemte, hvad var. Jeg skrev de historier, jeg ville, når det passede mig, og jeg spurgte ingen om lov. Jeg har delt mine tanker og følelser med verden, og nogle har endda forstået, hvad jeg forsøgte at sige. Jeg ved ikke, om jeg følte mig velanset ude i samfundet, men jeg kom da i aviserne og i tv, og jeg har modtaget min del af verdens fanbreve.

Det ER et fedt job. Jeg har været en af de heldige få. Og hvis jeg af og til skulle drømme om at lave noget andet, så er det altid noget andet kreativt, noget andet hvor jeg kan udtrykke mig og selv bestemme det meste. 

Men …

For der er et men gemt i det her. Og af og til er det et ‘men’ af den slags, der ophæver alt det, der er sagt før det ‘men’, og det ‘men’ fører til den modsatte ytring. I dette tilfælde til et ensomt mørke, hvor det kan være meget svært at være menneske.

For nok er forfattergerningen et drømmejob, overfladisk set, men det er også et særdeles hårdt job. Et ensomt job, der udmatter følelsesmæssigt og psykisk. Det er ikke for sarte sjæle. Det er ikke let at håndtere forfatterlivet. 

Der er en skyggeside som er alt andet end smuk, fri og feteret. Den er i nogle tilfælde endda tabu. Men tro mig, den er der.

Det samme kunne i øvrigt siges om mange af de andre kreative fag. 

Har du bemærket de mange selvmord blandt kunstnere? Forfattere, musikere, skuespillere. Tove Ditlevsen, Michael Strunge, Ernest Hemmingway, Ari Behn. Depressioner og forskellige former for misbrug er heller ikke ualmindelige blandt de af os, der lever drømmen. Du kan sikkert selv sætte et par navne på her. Og husk så bagefter på, at dem man kan navnene på, det har været dem, der virkelig lykkedes, dem, der virkelig levede drømmen, dem, der opnåede den store forgyldte succes. Det er ikke nødvendigvis lettere at være en af dem, der ikke rigtig lykkedes. Vi lever i et konkurrencesamfund, og man er enten vinder eller taber. Der er intet imellem de to. 

Men hvordan kan det være? Hvordan kan et job, så frit, så fedt, så vidunderligt, være så pokkers vanskeligt at håndtere, at nogle af os falder helt fra hinanden?

Det er heldigvis de færreste af os, der ender helt derude, hvor selvmordet virker som den eneste løsning, men det ændrer ikke på, at der er noget ved de kreative fag, eller noget ved os, der forvilder os ind i den kreative klasse, der halter. Sarte sjæle i jobs, der ikke er for sarte sjæle?

Jeg har selv haft mine svære perioder undervejs. For et par år siden skrev jeg lidt om arbejdet på mine forskellige bøger på min nu lukkede hjemmeside, og en dag, mens jeg var i færd med det, gik det op for mig, at næsten alle mine bøger var blevet til i en eller anden livskrise. Det fik mig til at tænke over det. For jeg er lykkeligt gift med min soulmate. Jeg har to sunde sønner. Vi har haft, hvad vi har haft brug for næsten hele livet. Oven i det har jeg været så heldig at kunne leve drømmen som forfatter.

Men hvis alt var så pokkers godt, og jeg levede drømmen, hvorfor var jeg så så trist det meste af tiden?

Jeg begyndte i det små at tale med andre forfattere og kunstnere om det og opdagede, at mange af dem sloges med meget af det samme. Nogle mere end andre, nogle havde lettere ved at tale om det end andre. 

Nå, men er man forfatter, må man jo skrive om det. Hvad andet kan man?

Jeg er derfor begyndt på en bog om de svære ting ved at være forfatter, en bog, hvor jeg interviewer andre danske forfattere for at lære mere om, hvad de har kæmpet med, og hvordan de er kommet videre. Jeg håber at blive færdig med denne bog i løbet af 2020, så den kan udkomme til næste år. 

Sideløbende vil jeg blogge om mine egne erfaringer og tanker om forfatterjobbets bagside lige her. Så følg bloggen (ude i menuen til højre), hvis du har lyst til at høre mere om det.

2020 – ser mere roligt ud

Tags

, , , , , , ,

Det nye år bliver med garanti mere stille for mit vedkommende end 2019 var. Hvor 2019 var lidt presset med to nye bøger og en film, der turnerede rundt på filmfestivaller ude i verden, er intet nyt på tapetet her i 2020. Og det er som det skal være. Det er tid til at fokusere på nyt, tid til at fordybe sig og arbejde, tid til at finde nye veje.

Året sluttede nu godt for mit vedkommende. ‘TABU’ udkom som e-bog og lydbog i december, og især på ereolen gik den rigtigt godt, langt, langt bedre, end jeg havde turdet håbe. Så det er en lille fest i sig selv.

Litteraterne lagde en lille film ud på YouTube, hvor de kårede 2019s bedste bøger, og sørme om ikke ‘TABU’ også havde fundet vej ind her. Jeg linker til filmen i bunden af dette opslag.

Samtidig havde Bogblogger lavet en liste over årtiets bedste gyserbøger, og selvom Stephen King selvfølgelig løb med flere år, så var der alligevel blevet plads til min egen dobbeltroman ‘Frygt fabrik fælde’ på listen også som det bedste gys fra 2018.

Knirkes Bøger anmeldte i øvrigt også ‘Frygt fabrik fælde’ her i julen og gav den fem stjerner og disse ord med på vejen: “Hold fast hvor er den fængende. Personskildringen er dyb og hver karakter har sin egen historie, der perfekt væves ind i det store puslespil. De øde fabrikshaller er den perfekte kulisse for historien.”

Se Bogbloggers liste og 10’ernes bedste gys her.

Læs Knirkes Bøgers anmeldelse her. 

Et filmår lakker mod enden

Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

2019 lakker mod enden, og selvom jeg nåede at udgive to nye bøger i år, novellesamlingen ‘I lygternes skær’ og romanen ‘TABU’, have en novelle i antologien ‘Det grufulde bibliotek’, samt genudgive to af mine ældre thrillers, ‘Stikker’ og ‘Fra ryggen’ som lydbøger, så kom 2019 alligevel til mest at handle om film for mit vedkommende.

2018 var nemlig sluttet af med, at filmatiseringen af min roman ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ langt om længe fik premiere i Filmhuset i København under titlen ‘Finale’. Det blev desværre ikke til andre visninger i danske biografer, flere danske horrorfilm havde i årene op til skuffet grimt i biograferne, og ‘Finale’ endte derfor med at gå direkte til streaming på Blockbuster. Hvilket er synd, for den gør sig godt på det store lærred.

De danske anmeldere var overvejende ikke imponerede over filmen. De værste par stykker brugte spaltepladsen skammeligt på personangreb rettet mod instruktøren, som de åbenbart var så rasende på, at alle os andre, der havde medvirket på projektet, enten måtte være blevet snydt og narret til det, eller ganske simpelt måtte være talentløse. En af dem havde det tunge skyts fremme mod mig og beskrev, hvordan dialogen var skrevet så dårligt, at man skulle tro, at Dennis Jürgensen havde skrevet den.

En noget speciel oplevelse at blive sammenlignet med sit barndomsforfatteridol på den måde, og så var det alt andet end positivt ment. For en som var ung i 80’erne burde sammenligningen være det største skulderklap muligt. Men nej …

Det var også sært for mig, fordi jeg faktisk godt kan lide ‘Finale’ selv. Jeg synes, det er en fræk gentænkning af bogen, som både er tro mod den og tilføjer noget nyt. Som forfatter er det utroligt følsomt at se sit værk filmatiseret, og selvfølgelig ville jeg have gjort et par ting anderledes, hvis filmen havde været mit værk, men det er den jo netop ikke. Det er som et covernummer, og jeg synes, den spiller fint.

Men så skete der ellers noget her i 2019. Et par stykker af os på holdet bag filmen havde kort før nytår sat os sammen for at gøre et par af verdens mange filmfestivaller opmærksom på, at vores lille film fandtes. Jeg ved, at INGEN af os havde fantasi til at forestille os, hvad det ville føre med sig.

For den film, de danske anmeldere elskede at hade, den elskede udlandet at elske.

Nu et år senere har ‘Finale’ været udvalgt til det officielle program på 22 internationale filmfestivaller ude i verden. Fra Australien og Rusland til USA, Mexico og Argentina samt en række forskellige lande her i Europa. Jeg har mistet overblikket over antallet af priser, ‘Finale’ har været nomineret til undervejs, men jeg ved præcis, hvor mange den vandt. Den vandt hele syv priser. Tre af dem var endda festivallernes hovedpriser: Best Feature, som det hedder, bedste spillefilm og oven i dem også en publikumspris ligeledes for bedste spillefilm. Der var to priser til Anne Bergfeld for hovedrollen som Agnes, og en enkelt til make-uppen.

Herunder følger listen over priser:

Best Feature, Horrorhound Film Fest, Cincinatti, USA
Best Horror Feature, Motor City Nightmares, Detroit, USA
Best Feature, Drop Russian International Horror Film Awards, Moskva, Rusland
Audience Award Best Feature, Obscura Film Festival, Berlin, Tyskland
Best Actress Award, Horrorant Film Festival, Athen, Grækenland
Best Actress Award, Bragacine, Braga, Portugal
Best Make-up Feature Film, Nola Horror Film Fest, New Orleans, USA

Official Selections:

BIFFF, Bruxelles, Belgien
DROP Russian International Horror Film Awards, Moskva, Rusland
FantaFestival, Rom, Italien
FilmLinc, New York, USA
FilmQuest, Utah, USA
Fractured Visions Film Festival, Cardiff, UK
Freak Show Horror Film Festival, Orlando, USA
FrightFest, Glascow, UK
Horrorant Film Festival, Athen, Grækenland
HorrorHound Film Fest, Cincinatti, USA
Horrorthon Film Festival, Dublin, Irland
Macabro, Mexico
MonsterFest, Melbourne, Australien
Motel X, Lissabon, Portugal
Motor City Nightmares, Detroit, USA
Night Visions, Helsinki, Finland
Nocturna, Madrid, Spanien
Nola Horror Film Fest, New Orleans, USA
Obscura Film Festival, Berlin, Tyskland
Rojo Sangre, Buenos Aires, Argentina
San Sebastian Horror And Fantasy Film Festival, San Sebastian, Spanien
Stuff MX Film Festival, Mexico

‘Finale’ er som følge af alt det her selvfølgelig blevet solgt til distribution i en række lande verden over. Jeg har ikke den komplette liste her, så ingen nævnt, ingen glemt. Her i Norden kan ‘Finale’ desværre stadig kun ses på Blockbuster. Men jeg ved, at der arbejdes på bredere distribution her også.

Så, ja, 2019 kom for mit vedkommende til at handle rigtig meget om film, og nej, det blev jeg ikke rig af. Men der blev da lejlighed til at skåle et par gange, og det er også rart, selvom det ikke betaler huslejen.

Jeg vil slutte af med at ønske dig en rigtig god jul og et fantastisk nytår. Vi ses i 2020.

Smuglyt til det første kapitel af TABU

Tags

, , , , ,

Klaus K. Elmer, der har indlæst lydbogsudgaven af TABU har lavet denne lille teaser.

Giv ‘TABU’ en chance. Det er jo snart jul.

Find lydbogen på eReolen, mofibo, Bookmate, Storytel eller hvor du ellers finder dine lydbøger.

Papirbogen kan købes lige her på bloggen – hvis du lige mangler en julegave til dig selv eller en, du holder af. Jeg signerer gerne!

FRYGT FABRIK FÆLDE – HALV PRIS

Tags

, ,

 

JULEGAVE?

Mangler du en julegave til dig selv eller en, du holder af?
Så se her!

Lige nu kan du nemlig købe begge bind af min roman FRYGT FABRIK FÆLDE for kun 199,00 – inkl. moms og levering. Og jeg signerer dem selvfølgelig gerne, hvis du vil have det. Også med en hilsen til evt. gavemodtager.

FRYGT FABRIK FÆLDE udkom sidste år og er mit næstlængste værk — og måske den mest vellykkede blandt gyserne. Det er historien om et hold urban-explorers, der udforsker en forladt fabrik i hjertet af København. Men fabrikken gemmer på mere end en grum hemmelighed.

Der er forholdsvis få eksemplarer på lager, så tilbuddet gælder kun indtil fredag den 13. december – eller så længe lager haves.

Normalt sælges hvert bind her på siden for 199,- kroner, men lige nu kan du få begge bind for kun 199,00 Altså halv pris!

Du kan bestille de to bind lige her:

Du kan selvfølgelig stadig købe mine andre titler også. Tjek udvalget her. 

TABU – Find lydbogen på eReolen, Mofibo, Bookmate og Storytel

Tags

, , , , ,

Min anmeldersucces, julethrilleren ‘TABU’ kan nu endelig fås som lydbog. Lydbogen er indlæst af dygtige Klaus Elmer og kan lånes, streames, købes, hvor du normalt finder dine digitale lydbøger.

‘TABU’ er en hed julethriller om forbudt erotik og familiehemmeligheder. Anmelderne tog rigtig godt imod bogen, da den udkom tidligt på efteråret i år, faktisk kan jeg ikke huske at have fået så fine anmeldelser før. Hele to seks-stjernede, syv fem-stjernede (og ikke alle bogblogs giver op til seks stjerner, hos nogle er fem topkarakteren.) samt en håndfuld fra anmeldere, der ikke giver stjerner, men brugte ord som ‘begejstrer’, ‘anbefales’ og ‘super slutning.’

Bogbloggen Litteraterne gik endda såvidt som at kalde ‘TABU’ for en af årets bedste bøger.

Det er store ord, som gør mig en smule ydmyg og usikker, men jeg tør godt love, god, intens spænding hele vejen igennem bogen.

Giv ‘TABU’ en chance. Det er jo snart jul.

Find den på eReolen, mofibo, Bookmate, Storytel eller hvor du ellers finder dine lydbøger.

 

I år er det 25 år siden UNG bragte den første stribe med VICTOR

Tags

, , , , , , , , , , ,

Jeg havde sgu overset det, men hey, tidligere i år var det faktisk 25 år siden, UNG bragte den første stribe med VICTOR, min nok mest populære tegneserie.

VICTOR er en dagstribeserie, der består af små fire-billeds vittigheder, om den 15-årige Victors liv og især forelskelse i Louise fra klassen.

Jeg havde allerede på det tidspunkt leveret tegneserier og illustrationer til UNG i nogle år, og de havde faktisk længe puffet til mig for at få mig til at lave en serie om unge, sex og kærlighed, men jeg havde ikke rigtig haft mod på det.

Jeg var på det tidspunkt et sted i livet, hvor jeg havde taget afsked med tegneserierne og var begyndt at skrive bøger. ‘KAT’ lå inde til vurdering på et forlag, og jeg var i fuld gang med det, der skulle blive til ‘Blodets nætter’, men jeg havde også en husleje at betale — og der var på det tidspunkt, ingen der for alvor troede på, at jeg kunne blive forfatter, om jeg så havde hakket mig igennem et manus eller ej. Forlaget var også evigheder om at svare. Mere end et halvt år.

Så jeg begyndte at lege lidt med idéen om at give UNG den serie, de gerne ville have, og da først Victor var dukket op i min fantasi, tog det hele form.

VICTOR var siden en fast del af bladet UNG frem til 2005 og overlevede dermed et par redaktørskift, som ellers er sårbart for freelancere — måske fordi flere undersøgelser viste, at det første de unge læsere (bladet, der blev udgivet af Kommiteen for Sundhedsoplysning, blev delt gratis ud i alle landets 8.-,9.- og 10. klasser) gjorde, når de fik bladet, var at læse Victor-striberne.

VICTOR er som den eneste af mine tegneserier udgivet i albums, og serien blev også brugt som illustration i Anna Louise Stevnhøjs to bøger om unge og sex: Før den første gang, og Efter den første gang.

Herunder kan du læse den første stribe med Victor, som UNG bragte i 1994. Det er egentlig stribe nummer 4, men det var den, de trykte først.

Så er turen kommet til Argentina

Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Festivalåret fortsætter lidt endnu for ‘FINALE’. Således er turen kommet til Horrorfilmfestivallen Rojo Sangre i Argentinas hovedstad Buenos Aires, hvor ‘Finale’ kan opleves i denne uge.

Den er kommet vidt omkring den film. En sjov tanke, at folk så langt væk skal opleve en lille historie om to kvinder på en tankstation i udkantsdanmark, som opstod i min fantasi en aften for mere end 10 år siden.

‘Finale’ har nu været udvalgt til det officielle program på i alt 22 internationale filmfestivaller, og ved disse vundet tre Best Feature priser, HorrorHound, Cincinnati; DROP, Moskva og Motor City Nightmares, Detroit, hovedrolleindehaver Anne Bergfeld vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved Horrorant, Athen, makeup teamet vandt Best Makeup Award ved Nola, New Orleans, USA, og endelig vandt filmen publikumsprisen for bedste spillefilm ved Obscura, Berlin.

‘Finale’ er baseret på min prisvindende roman (Årets bedste danske horrorudgivelse 2011, Dansk Horror Selskab) ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. Har du ikke læst den endnu, kan du købe hardbackudgaven her på siden, eller finde både e-bog og lydbog på eReolen.

 

30 år siden

Tags

, , , , , , ,

Fra min scrapbog. Den første stribe i Chili nr. 10, 1989.

I 1989 fyldte jeg 21 år, og fremtiden så alt andet end lys ud. Ingen ville udgive mine tegneserier, ingen af de grafiske skoler ville optage mig, ingen troede på mig, jeg havde ingen penge, og jeg havde faktisk ikke den store lyst til livet.

Jeg levede i en sær cyklus, hvor jeg opfandt nye tegneserier, bombarderede aviser, blade og forlag med dem, fulgt af mørke perioder, når afslagene kom. Indtil nye idéer meldte sig, og det hele gentog sig.

Sent på sommeren 1989 fik jeg idéen til en humoristisk tegneserie om et dansk rockband, The Mighty Rocky RockersThe Mighty Rocky Rockers spillede på alle klichéer om sex, drugs and rock ‘n’ roll, som de tog sig ud i slutfirserne. Den nørdede keyboardspiller, den fordrukne guitarist, den dameglade bassist, den søvnige trommeslager og den målrettede seriøse forsanger. Jeg havde egentlig ikke selv oplevelsen af at have ramt noget særligt, det var bare endnu en serie i rækken. 

Jeg udarbejdede som sædvanligt en 20-25 jokes, som jeg tegnede, så godt jeg kunne, og ringede så til forskellige ungdoms- og musikblade og spurgte om, jeg måtte vise dem mine tegneserier. Og sådan gik det til, at jeg en eftermiddag i september 1989 tog til København for at besøge redaktørerne på to magasiner, Ung og Chili. Det ene et sundhedsblad, der blev delt ud til alle landets 8.- 9.- og 10. klasser, det andet et magasin til landets gymnasieelever.

Og få timer senere sad rystet i min bil og stirrede på mine egne hænder uden at fatte, hvad der lige var sket. Begge redaktører havde købt serien med The Mighty Rocky Rockers. Begge. Efter mere end 7 års ørkenvandring, solgte jeg to steder samme eftermiddag.

Chili var hurtigst i vendingen og allerede få uger senere var den første stribe med The Mighty Rocky Rockers at finde i gymnasiebladet Chili, mens UNG først fulgte efter marts året efter. Til gengæld kom samarbejdet med Chili aldrig rigtig til at køre, mens jeg tegnede fast for UNG i 15 år. Og redaktøren Jens-Emil Nielsen fra UNG er stadig den dag i dag en god ven.

The Mighty Rocky Rockers åbnede flere døre for mig, og i løbet af de næste år leverede jeg således tegneserier om musik, pladesamlere og den slags til en række mindre blade og magasiner.

Men det startede altsammen med Chili for 30 år siden. Dér startede min karriere. Det var det allerførste skridt fra drøm og talent, til en eller anden form for professionel kunstner.

SPAR 80 kroner på antologien SKYGGER

Tags

, , , , , , , , , , ,

For snart ti år siden, pløjede jeg gennem stort alt, hvad der var skrevet af gysernoveller på dansk i løbet af de sidste 200 år for at udvælge de allerbedste til det, der endte med at være antologien ‘SKYGGER’.

Udvælgelsen var naturligvis et udtryk for min personlige smag, og der blev sorteret med hård hånd undervejs. Den færdige bog rummer noveller af Grete Roulund, Herman Bang, Holger Drachmann, Kenneth Bøgh Andersen, Sara Skaarup, HC Andersen, Henning Mortensen, Poul-Henrik Trampe og andre. Det er alle noveller, jeg kunne føle, da jeg læste dem.

Normalt sælges bogen her på siden for 179,- kroner, men lige nu kan du få dit eksemplar for kun 99,-

Det er inkl moms og levering – og du kan selvfølgelig stadig få bogen signeret, hvis du vil. Men kun af mig 😀

Den nedsatte pris gælder indtil fredag den 15. november 2019, eller så længe laver haves. Så slå til, mens tid er!

Du kan bestille bogen lige her:

Du kan selvfølgelig stadig købe mine andre titler også. Tjek udvalget her.