Skal sommerferien gå til Middelhavet eller Thailand?

Tags

, , ,

LIDT OM AT REJSE

Jeg elsker at rejse, men jeg er ingen hårdhudet backpacker, globetrotter eller verdensmand. Jeg er en forsigtig, men nysgerrig familiefar med et sparsomt budget og et stort behov for tryghed, aircon og en god seng at sove i.
Du kan se, hvor jeg har været ved at klikke HER
 

Skal sommerferien gå til MIDDELHAVET eller THAILAND?

Vidste du, at det ikke behøver være dyrere at lade sommerferien gå til Thailand i stedet for til Middelhavet?

Men men men, siger folk gerne, når jeg fortæller, at min families Thailandstur måske ikke var dyrere end deres Spaniens/Grækenlands/Italiens ditto, hvad med vejret, flyrejsen, krybene osv osv.

I det følgende vil jeg punkt for punkt forsøge at vise forskellene på en sommerferie i juli, Thailand vs Middelhavet, så du bedre kan danne dig et billede af, hvad det vil sige.

Inden jeg starter, vil jeg understrege, at jeg ikke skriver det her for at få dig til at vælge det ene frem for det andet. Min lille solglade familie har haft fantastiske solferier begge steder.

Pris

Rejseudgifterne til Sydeuropa er mindre, men hotellet og selve opholdet er dyrt. Det er omvendt med Thailand, hvor flybilletterne er den kostbare del af rejsen.

Derfor vil det være billigst at holde ferien ved Middelhavet, hvis man kun skal af sted i en uge. Er ferien længere, ser det pludselig anderledes ud. Allerede ved 14 dages ferie vil prisen være nogenlunde det samme. Det kan svinge lidt alt efter ens krav til hotel osv, men medregnes lommepenge og restaurationsbesøg vil Thailand næppe være dyrest. Er ferien længere endnu, vil Thailand kunne gøres billigere – selvom man smider en ekstra stjerne eller to på hotellerne.

Vejr og klima

Solopgang ved Malta

Thailand ligger i troperne, og det er regntid i juli. Det betyder, at der med garanti vil være regnvejrsdage, men ikke at det vil regne konstant eller hver dag. Du kan læse mere om Thailand i regntiden HER. Regntiden er også den varmeste periode i Thailand.

Vil man være sikker på høj sol fra morgen til aften, er Middelhavet det sikre valg. Middelhavsområdet er meget tørt og ørkenagtigt. Sahara ligger ikke langt væk.

Rejsen

Hvor man sjældent behøver tilbringe mere end 3-4 timer i fly for at nå Middelhavets strande, så ligger Thailand meget længere væk, og selv et direkte fly til Bangkok tager omkring 12 timer. Skal man ud til badestrandene og de smukke tropeøer, så skal man videre med fly fra Bangkok. Ofte kan man spare penge ved at tage en eller flere mellemlandinger, men det gør ikke rejsen kortere. Man kan godt komme ud for at rejsen til Thailand tager et døgn, fra man går ud af hoveddøren til man smider sig i hotelsengen.

Det er underligt nok min erfaring, at det ikke er et større mareridt at tage den lange rejse med børn, end det er at tage de kortere til Middelhavet. Det skyldes nok især, at langdistanceflyene er udstyret med skærme med computerspil, film og tv — og så at ungerne gerne falder i søvn i flyet. Det er lidt vanskeligere for et voksent menneske at få sovet meget i et flysæde, så man kan være lidt kvæstet de første dage i Thailand. Jeg synes dog ofte, at hjemrejsen slår hårdere.

Kryb

Hvor man kan være heldig at se en enkelt gekko på ferien ved Middelhavet, så er det garanteret, at man vil se mange i Thailand. Sikkert også på ens eget hotelværelse. Thailand er mere levende, på godt og ondt. Du kan læse mere om Kryb i Thailand HER.

Sydeuropa er ikke fri for kryb, ligesom Danmark ikke er det, men der er mere levende i Thailand.

Sprog

Elefantridning i Thailand.

Kan man lidt engelsk, skal man nok klare sig i Thailand. Jeg vil ikke sige, at Thailerne taler perfekt engelsk, man skal lige vænne sig til, at mange har problemer med S’erne og udtaler R som L.

Det kan være sværere at klare sig med engelsk i Sydeuropa, hvor man ikke kan regne med, at folk taler andre sprog end deres eget. Nogle steder kan man bruge tysk i stedet. Andre steder må man pege sig frem.

Maden

Maden er fantastisk begge steder. Pizza smager bare bedst i Italien. Mousaka i Grækenland. Tom Ka Khai i Thailand. Dog kan børnene godt blive lidt trætte af thaimad. Det betyder så mindre, da der ofte vil være mulighed for en burger eller spaghetti i stedet. McDonald’s og den slags findes i Thailand, men kun i de store byer.

Service

Folk er søde i Sydeuropa, men de kan godt være lidt skarpe i kanterne, og nogle tjenere og butiksansatte kan måske endda virke lidt arrogante – eller ugidelige. Drikkepenge er det klogt at huske.

Thaierne har lettere til smil og latter og virker mere jordnære. De gør meget for, at du har det godt. Drikkepenge er dit valg, men de bliver meget glade for dem.

Hotellerne

Da sommeren er low season i Thailand, er hotelpriserne meget lave. Hoteller er selvfølgelig forskellige, både i Thailand og ved Middelhavet, så man være heldig og uheldig begge steder – og man bør selvfølgelig tage sig tid til at tjekke udbuddet, og hvad hotellet tilbyder, før man booker.

Generelt er det min oplevelse, at morgenmaden på hoteller ved Middelhavet gerne er bedre end i Thailand.

Til gengæld er strandhytter eller villaer med egen pool, ja selv fem-stjernede hoteller til at betale, hvis man ønsker at krydre ferien med lidt luksus i Thailand.

Strandene

Mennesketom strand på Koh Wai i Thainland.

Der er fantastiske strande begge steder – og kunne man have dem for sig selv, ville man være i paradis.

Det kan man ikke i juli ved Middelhavet, hvor mange strande er plastret til med liggestole så langt øjet rækker og der er tusindvis af larmende mennesker alle vegne.  Selv de mest besøgte strande i Thailand virker nærmest forladte i sammenligning i juli-måned, og tager man lidt væk fra de mest turistede steder, kan man have stranden nærmest for sig selv.

Eneste minus ved strandene i Thailand i monsoonen, altså regntiden, er, at der kan være stærke understrømme i havet. Især langs den vestligste kyst, blandt andet på Phuket, skal man tage sig i agt.

Snorkling

Man kan sagtens snorkle i Middelhavet. Der er fisk og vandet er gerne lunt. Men det er ikke som at snorkle i koralrevene i Asien. Selvom snorklingen skal være bedre i Thailand i højsæsonen, hvor sigtbarheden er bedre, så er der stadig mere at komme efter i regntiden end ved Middelhavet. Det er en oplevelse.

Trafikken

Jeg lejer næsten altid bil, når vi er ved Middelhavet. Det er gerne både billigt og let, og trafikken er måske nok lidt anderledes end hjemme i Danmark, men det er til at finde ud af.

I Thailand er det noget andet. Det er ikke så meget det, at de kører i den anden side af vejen, det er mere … det er kaos. Der er scootere alle vegne, nogle gange med en hel familie stablet sammen på én scooter, folk står på ladet af pick-ups og lastbiler, i storbyerne er der lange køer allevegne, vejene er ofte dårlige – og går det galt, bliver det måske hurtigt udlændingens skyld.

Selvom mange frygter slangerne og edderkopperne, når de skal til Thailand, så er trafikken langt farligere.

Jeg har ladet mig fortælle, at de fleste danskere, der kommer alvorligt til skade i udlandet, gør det i trafikken i Thailand. Gerne på en lejet scooter. Jeg ved ikke, om det passer, men jeg tror det gerne.

Til gengæld er det billigt at køre tuktuk eller taxi i Thailand. Det er let at komme rundt, og man behøver ikke køre selv.

Kriminalitet

Man kan ikke rejse et sted hen, hvor der ikke er kriminalitet. Lommetyvene i Middelhavets storbyer er berygtede. Der er forskellige scams alle steder. Taxaerne i Bangkok kan deres tricks. Der er stoffer i festbyerne, luderbarer, og det, der er værre, men man kan undgå de gader, det foregår i. Det gælder både ved Middelhavet og i Thailand.

Ved Middelhavet kan mændenes tilråb og macho-attituder være en prøvelse for nogle kvinder. Den slags oplever man ikke i Thailand, eller hvis man gør, så er det thai-kvinder, der råber efter mænd.

Det gælder både mig og min kone, at vi har følt os tryggere i Thailand end ved Middelhavet. Selvfølgelig skal man tænke sig om og passe på sig selv.

Der sker desværre terror-angreb både ved Middelhavet og i Thailand, der har stort muslimsk mindretal i de sydligste egne. De er dog meget sjældne. Det gælder vist for både Middelhavet og Thailand, at visse områder er mere udsatte end andre.

Sygdomme

Thailand er et tropisk land i Asien. Der er malaria i visse dele af landet, dog ikke i de fleste turistområder. Der er dengue-feber, og mange fremmede bakterier, vesteuropæiske maver ikke altid er så glade for. Myggebalsam er et must. Og der er en noget større risiko for at få et maveonde i Thailand.

Thailand har hospitaler, der i visse dele af landet er fuldt på højde med vores, i andre måske ikke helt. Ambulance-services er private forretninger, som kun kører med dem, der har råd. Man skal have en god forsikring, før man rejser.

Det er nu også klogt, når man rejser i Europa i dag at have en god rejseforsikring.

Kultur og historie

Romerske ruiner i Catania på Sicilien.

Hvor Middelhavsområdet er så spækket med ruiner, historiske bygninger og museer, at man nærmest falder over dem, skal man gøre en større indsats for at finde dem i Thailand. Selv gamle bydele kan være svære at opdrive. Det skyldes at mange af turistbyerne ikke var andet end en håndfuld fiskerhytter for bare 30-40 år siden. Bounty-strandene ligger ofte langt fra de historiske steder. De mange budistiske templer er det mest i øjnefaldende. De store buddaer.

Masseturisme

Nu er turisme og turistbyer mange ting, og den ene behøver ikke ligne den anden. Middelhavet har sine turistfælder med barer, natklubber, tivolier, souvenir-shops, junk-restauranter og hvad man vil have. Det har Thailand også.

I Thailand i regntiden er der mindre gang i omsætningen, så det larmer måske lidt mindre end ved Middelhavet. Vil man have fred, så skal man holde sig fra de værste turistbyer. Det er så forholdsvist let at komme til i Thailand. Der er masse af småøer, og de større af dem, kan man bo på. Der kan man finde ro.

Ved Middelhavet fylder tyske og engelske turister godt i landskabet. Det gør skandinaverne selvfølgelig også. Lige som man møder mange andre nationaliteter.

I Thailand er der også turister fra det meste af verden, men japanere og på seneste russere fylder godt. Og skandinaver.

Du kan læse mere fra min rejse blog HER

 

 

 

 

 

10 måder du kan vise større hensyn til cyklister på

Tags

, , ,

Vis hensyn, det er dit ansvar.

Jeg er selv cyklist og færdes dagligt i trængslen på de tætbefærdede cykelstier i hovedstaden. Cyklen er ikke bare et støjsvagt og miljøvenligt transportmiddel — den giver også sund og vigtig motion til de mange cyklister, og så er cyklen måske det hurtigste og dermed effektiveste transportmiddel i byerne.

Ja, du overhaler os måske i din bil, men vi er fremme, inden du har fundet en parkeringsplads.

Som der er forskel på biler og bilejere, findes der også en rangordning blandt cyklister. Eliten blandt os, dem som vi alle bør ære og bakke op om, kendes på deres 50.000 kroners racecykler/mountainbikes og den tætsiddende cykeltrikot, af misundelige typer kaldet tour-de-france-dresset.

Desværre oplever mange af os cyklister af blive sinket i traffikken næsten dagligt. Vi oplever en mangel for forståelse og hensyn over for vores færd og fart — i nogle tilfælde i et sådan omfang, at vi kan blive både kede af det og endda aggressive.

Men du kan ved at følge disse 10 råd blive en bedre og mere hensynsfuld medtrafikant og være med til at hjælpe cyklisterne lettere og hurtigere gennem byen.

1 – Husk at færdselsloven ikke gælder for cyklister

Mange trafikanter færdes i trafikken, som om de tror, at færdselsloven også gælder for cyklister. Denne misforståelse er skyld i mange uheldige episoder hver eneste dag. Det ses fx ved kryds med ubetinget vigepligt eller fuld stop, hvor alt for mange medtrafikanter ikke er opmærksomme og hensynstagende i tilstrækkeligt omfang, men i stedet blindt fortsætter gennem krydset i den tro, at cyklisterne vil stoppe ved hajtænderne. Der kan let opstå farlige situationer, når du som medtrafikant ikke er opmærksom på, at vigepligt og fuld stop ikke gælder for cyklister.

2 – Se dig for, før du går over for grønt

Fodgængere er især slemme til at optræde uhensynsfuldt og egoistisk i trafikken. Som cyklist oplever man tit at blive sinket og generet af fodgængere i lyskryds, hvor de bare vader af sted uden at se sig for, bare de har grønt lys. Skænker de det overhovedet en tanke, at der kan komme en højresvingende cyklist susende over for rødt — eller endnu værre, på det lige stykke i lysregulerede T-kryds, hvor man som cyklist kan have særdeles høj fart på, når man kører over for rødt. Der er eksempler på mødre med barnevogne, der er uopmærksomme, når de går over for grønt. Det kan gøres bedre.

3 – Giv plads i fodgængerfeltet

Som cyklist er det foruroligende at opleve fodgængernes generelle mangel på pli i trafikken, når man skal til venstre i et lyskryds, og der er rødt. Så er det naturligste for en cyklist at tage venstresvinget via fodgængerovergangene, og her kunne fodgængerne, for nu at sige det mildt, være langt hurtigere til at give plads til cyklisterne. Der er eksempler på fodgængere, der maser frem, som om de tror, de ejer fodgængerovergangene. Det er særdeles hensynsløst over for cyklisterne.

4 – Pas på den misforståede selvretfærdighed

Selv bilister kan være sene i det med at give plads til modkørende cyklister på ensrettede gader og veje. De værste af dem maser bare frem i ophøjet selvretfærdighed og tvinger cyklisterne til at trække ind til siden og give plads, i den tro at ensretningen af gaden også gælder for cyklister.

5 – Indret cykelparkeringen efter behovet

Cykelparkering er i byerne ofte indrettet uden forståelse for cyklisternes — især eliteen blandt os cyklister, motionisternes! — behov for at kunne sætte cyklen fra sig så nær døren, de skal ind ad, som muligt. Man cykler ikke til fitness for at gå 15 meter fra cykelstativet og til fitnes-centeret. Det giver ingen mening, at man indretter cykelparkeringen sådan. Den skal være mulighed for at stille cyklen højst 2 meter fra døren, ellers bruger vi ikke cykelstativet.

6 – Hold ældre mennesker hjemme

En del ældre mennesker kunne også blive bedre til at nå over lyskrydsene, mens de har grønt. Det er utroligt stressende for en cyklist først at have været tvunget til at standse for rødt, måske fordi krydset er så stort og trafikeret, at det ville være livsfarligt at køre over for rødt, for så ikke at kunne sætte i gang, når der bliver gult eller i nogle tilfælde endda grønt, fordi en eller andens oldemor ikke er nået helt over krydset med sit gangstativ endnu. Det kan der sagtens strammes op på.

7 – Undgå ladcykler og støttehjul

Som cyklist kan du også selv gøre meget for at bidrage til en mere glidende og hurtig afvikling af trafikken på cykelstierne. Træd hårdt i pedalerne, og hold en høj fart. Lad være med at bremse op i tide og utide, for rødt eller hajtænder. Det sinker de hurtigkørende tour-de-france-trikot-klædte mestercyklister. Giv plads, når de ringer med klokken og vil overhale, svar ikke igen hvis de råber ad dig, men vid at de har mere ret til cykelstien end du har på din gamle havelåge med barnesæde. Undgå i det hele taget at cykle med børn. Børn er usikre cyklister, der slingrer og vælter og er i vejen. Børn bør køres i skole og børnehave i bil. Undgå for alt i verden ladcykler. De fylder, er langsomme og sinker alle andre cykliset frygteligt. Ladcykler er noget hiippiegejl fra Christiania og bør forbydes.

8 – Vær mere opmærksom i rundkørslerne

Husk, når du som bilist nærmer dig en rundkørsel, at være ekstra opmærksom på cyklisterne, og ikke kun de langsommere iblandt os, som tager rundkørslen hele vejen rundt ad cykelstien, men også de hurtigkørende cyklister, der tager rundkørslen tværs over. Er du uopmærksom her, tvinges de til at sænke farten, og nogle gange endda skifte kurs for at undgå sammenstød. Det er farligt og særdeles ophidsende for cyklisterne. Så vær mere opmærksom i rundkørslerne.

9 – Pas ekstra på, når du står af bussen

Et sted, hvor cyklister ofte tvinges til at sænke farten af uopmærksomme medtrafikanter er omkring busstoppestederne. Folk vader bare ud af bussen uden at tage hensyn til eventuelle cyklister. Det er helt unødvendigt at udsætte cyklisterne for denne fare. Er du i tvivl om det er sikkert at træde ud af bussen, så tag hellere et stop mere, før du står af.

10 – Lad ikke dine børn løbe frit omkring

Endelig har mange forældre en uskik med at lade deres småbørn løbe frit omkring i parker, på gågader, på pladser og fortove uden at tænke på den fare de hermed udsætter cyklisterne for. En hurtigkørende cyklist, der rammer en lille barn, kan komme alvorligt til skade — lige som der kan ske betydelig materiel skade på cyklen. Kommer barnets hænder eller fødder i karambolage med hjulenes eger, vil disse hjul ofte skulle skrottes, og nye hjul er en kostbar affære.

VIS HENSYN. DÉT KOSTER IKKE NOGET.

Det burde ikke være nødvendigt for os cyklister at bruge klokken, bremse op eller i værste fald råbe op for at blive mødt med respekt i trafikken. Og der er heller ingen grund til at råbe ad os cyklister — vi har alligevel headset på og kan ikke høre dig.

Mød mig på Krimimessen

Tags

, , , , , , ,

Der er Krimimesse i Horsens i weekenden den 12. og 13. marts.

Jeg er derovre begge dage, hvor jeg deler stand 15 med Harksens Productions. Der vil være billige bøger, mulighed for at sige hej og evt få en bog signeret, så kig forbi. Jeg vil være at finde på standen det meste af tiden.

Derudover kan man opleve mig:

Lørdag, på Blå scene, klokken 11:15, hvor jeg læser på af min krimi-noir, STIKKER.

Søndag, i Snedkeriet, klokken 11:30, hvor Lene Kaaberbøl interviewer holdet bag I SKYGGEN AF SADD 2 – Lars Kjædegaard, Gretelise Holm, Agnete Friis og mig.

 

Endelig uddeler Dansk Horror Selskab prisen for Årets Danske Horror Udgivelse 2015 i Snedkeriet, lørdag klokken 13:15.

 

Du kan læse hele programmet for Krimimessen HER

 

KBH LÆSER: Blod og blæk i Wicked Workshop

Tags

, , ,

Kom og hør mig læse novellen ‘Første jul uden mor’ til Blod og blæk i Wicked Workshop på Nørrebro i København i morgen lørdag den 27. februar 2016, klokken 18:00

Arrangementet er den el del af KBH Læser. Det er arrangeret af Wicked Workshop og Dansk Horror Selskab – og tæller tre andre af landets bedste horrorforfattere, der også vil læse op, nemlig Michael Kamp, Patrick Leis og Amdi Silvestri.

Så kom endelig!

Wicked Workshop ligger i Sankt Hans Gade 17 på Nørrebro i København.

DET ER GRATIS!

Skal vi ikke skrive en 2’er?

Tags

, , , , , , , , ,

Tilbage i 2005, da den første ‘I skyggen af Sadd’ udkom, opfordrede flere anmeldere os til at se at få skrevet en 2’er.

Men hvorfor?

For mig var tanken om en 2’er lettere irriterende. Lidt som om, at nu det er en vellykket krimi, og krimier, de har det jo så godt med at udkomme i serier, så må alle gode krimier føre en serie med sig.

Men for mig var ‘I skyggen af Sadd’ alt andet en bare endnu en krimi. Det var en udfordring af genren og af kultursnobberes opfattelse af, at genrelitteratur og litterære eksperimenter intet havde med hinanden at gøre.

Vi havde vist dem. Man kunne ting med krimigenren, som brød som med de stive, kedelige kasser, hvis man turde. Vi skrev en krimi i fire dele, hver med sin hovedperson, skrevet, givet stemme og gjort levende af hver sin forfatter. Vi brugte vores forskellige forfatterstemmer som en aktiv del af fortællingen. Krimiskabelonen var brændt, så vi frit kunne udforske genrens elementer på ny.

Det var ikke genren, der krævede den skabelon-agtige tilgang til at skrive, det var måden, man tænkte genren på, der hæmmede kreativiteten.

Så tanken om en (pligt) 2’er i respekt for genrens traditioner lå mig meget fjernt.

Samtidig så gik jeg ned med stress året efter. Jeg havde slidt mig op i forsøget på at få 2 Feet (mit lille forlag) placeret solidt som en modig og nytænkt kunstnerisk legeplads. Der fulgte en periode i mit liv på flere år, hvor min ellers altid sprudlende fantasi var nærmest død.

Jeg kom mig efterhånden, for at gøre en lang historie kort, og har skrevet mange bøger siden. Men krimigenren har jeg holdt mig langt væk fra. I mit sind har den taget farve af den krise, jeg var igennem. Noget, jeg er meget opmærksom på ikke at gentage.

Så da Gretelise Holm, en af de tre forfattere, der havde skrevet ‘I skyggen af Sadd 1’ (der selvfølgelig ikke havde noget 1 i titlen dengang), foreslog om ikke vi skulle skrive en 2’er, var det ikke en tanken, jeg sådan lige jublede over.

Men Gretelise Holm blev ved at puffe til mig over de næste år, og langsomt, næsten modvilligt, åbnede jeg op til den del af min fantasi, hvor gangsterbossen Jimmy Sadd og Byen lå begravet. Hvad lavede han mon nu, næsten 10 år senere? Hvordan var der i Byen? Skete der stadig ting i Sadds skygge? Lyttede man stadig til Baggårdskatten Jack på Radio Fake?

Jeg begyndte at fornemme historier tage form, så jeg spurgte de to andre forfattere, der havde skrevet den første roman sammen med Gretelise Holm og jeg, Sara Blædel og Lars Kjædegaard, om hvad de tænkte om at skrive en 2’er. Lars Kjædegaard med på idéen med det samme. Sara Blædel kunne ikke finde tiden.

Nu var historien så begyndt at presse på. Den ville skrives. Trods mine forbehold, trods min angst for at skrive krimi igen, trods Sara Blædels manglende deltagelse.

Skulle romanen skrives måtte jeg finde en afløser for Sara Blædel. Det lyder måske underligt, men allerede da jeg spurgte Sara Blædel, om hun ville være med på en ny omgang Sadd, havde jeg en stærk fornemmelse af, at hun ville sige nej tak, og at Agnete Friis ville overtage hendes plads og skrive røven ud af bukserne. Jeg kan ikke forklare, hvor den fornemmelse kom fra. Jeg kendte dårligt Agnete Friis på det tidspunkt, men sådan blev det. Agnete Friis tog over og skrev en superstærk tredje del af ‘I skyggen af Sadd 2’.

Historier har deres eget liv og at være forfatter handler overraskende meget om at lade historierne selv vise vejen.

‘I skyggen af Sadd 2’ udkommer den 11. marts 2016.

‘I skyggen af Sadd 1’ genudgives samtidig.

Byen, hvor det altid regner

Tags

, , , , , , , ,

I skyggen af Sadd

 

Tilmeld dig mit NYHEDSBREV lige her

Den dystre storby, Byen, som danner kulissen for ‘I skyggen af Sadd’-romanerne, er et sted meget få af os kunne have lyst til at bo. Det er et beskidt sted, hvor det regner konstant, kriminaliteten er høj, ingen har rent mel i posen, og alle er ude på noget.

Det er landmandens fordomsfulde mareridt om storbyens forbandelse skildret i grovkornet sort/hvid. Et sted, hvor moralen er slidt væk, hvor hjemløse sover i affaldscontainere, hvor sygdomme trives, og sex og kærlighed er handelsvarer.

Der er selvfølgelig en genremæssig arv fra de gamle film-noirs om nådesløse gangstere, korrupte politifolk og dragende femme fatales. Der er gæld til Tarantino, spillet GTA, tegneserierne Sin City og Spirit osv. Det vil jeg ikke løbe fra – og det er der heller ingen grund til. Der er noget fedt, noget sitrende levende i den overdrevne noir-stemning.

Læs om, hvordan kulissen bruges i gysere her.

Fiktion skal ikke skildre verden 1:1, men som en god fotograf kan skrue op for kontrasten eller sætte en hård spot ind fra siden for at få ansigtstrækkene til at træde tydeligere frem i spillet mellem lys og mørke, kan man som forfatter skabe sit eget univers, fascinerende i al sin dysterhed, men også genkendeligt, for selvom billedet mister detaljer, når man skruer op for kontrasten, så tegnes billedet samtidigt tydeligere.

For det, at en historie foregår i et karikeret eller fiktivt univers, betyder ikke, at den ikke er skrevet af virkelige mennesker, der har noget at sige om virkelige mennesker. Kunst er ikke at sige tingene lige ud.

‘I skyggen af Sadd (1)’ er for mig historien om uskyldens og kærlighedens trænge kår i en verden, hvor alle konkurrer med alle, hvor kun vinderne tæller, og alle andre går til. Tydeligst i Pauls naive forelskelse i Victoria, men alle bogens fire hovedpersoner betaler hver på deres måde prisen for samme problemstilling: Hvor finder man tryghed og livsindhold et sted uden nåde og empati, hvor kun penge tæller?

Læs mere om, hvordan ‘I skyggen af Sadd (1)’ blev her lige her.

‘I skyggen af Sadd (1)’ udkom i 2005. Jeg havde skrevet den sammen med Sara Blædel, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard, der hver skrev en del af den samlede roman.

Det var noget så sjældent som et litterært eksperiment i krimigenren – den måske mindst eksperimenterende genre overhovedet.

For mig var det nu ikke et stort eksperiment – for jeg var overbevist om, at metoden ville lykkes, og vi ville ende med en krimi som ingen andre.

Mens jeg skriver dette arbejdes der på en ‘I skyggen af Sadd 2’, og det er selvfølgelig endnu mindre et eksperiment anden gang; det er simpelthen bare en anden måde at skrive en roman på nu. En metode, der resulterer i nogle anderledes romaner.

Det er en pointe i sig selv, synes jeg, i en tid, hvor bøger og især krimier måske bliver mere og mere ens.

Læs mere om de ting, jeg arbejder på netop nu på min hjemmeside.

Kneppemaskine med smag for voldtægt?

Tags

, , , ,

Lad os tale lidt om sex. Lad os tale lidt om mænds rolle i sex. Mænds plads i seksualiteten. Mænds seksuelle kønsrolle. Der skrives så meget, snakkes så meget om den kvindelige seksualitet, men hvad med mændenes – den er der ikke behov for at snakke om? Den er, som den er, det har naturen bestemt? Den slags taler mænd i øvrigt ikke om? Vi er bare mænd, som mænd nu er?

En rigtig mand. Det ved vi alle, hvad er. Det er en stærk mand, en selvsikker mand, en charmerende mand. En kvindebedårer. Måske endda en rig mand? I hvert fald en succes. En, kvinder kan se op til, en, de kan beundre. En, der forstår at tage de kvinder, han vil have, og tage dem hårdt og længe. En kneppemaskine. En alfahan med umættelig sex-trang, for sådan er manden jo bare. Han tænker ikke på andet. Hver gang han ser en kvinde, så går seksualiteten i gang, for mandens seksualitet er visuel, og han vil have unge kvinder med store bryster, han vil dominere, han vil tage, han vil voldtage, han er ren seksuel energi uden andre følelser eller hensyn end tilfredsstillelse af eget begær. Det ligger i ham, helt tilbage fra urtiden, også selvom han er en pæn civiliseret mand med kedeligt kontorjob. Det handler helt basalt om at sprede generne, at befrugte så mange kvinder som muligt. Sex er nemlig dyrisk. 

Rollemodeller er der nok af. Fra James Bond til Simon Spies. Vores drenge får det nærmest ind med skeer. For sådan er den ultimative mand, den rene mand, og sådan bør vi stræbe efter at blive. Jo flere kvinder han nedlægger, jo mere mand er han. Jo større pik, jo stærkere han er, jo mere status, jo mere … mand.
Men undskyld, vi taler om mennesker, ikke om lettere psykopatiske gorillaer. Skal vi ikke have den respekt for hinanden, både for kvinder og mænd, at smide de åndssvage kønsroller på lossepladsen?

Mænds seksualitet har meget lidt at gøre med den psykopatiske gorillahan, jeg lige beskrev. (Og ja, jeg satte det lidt skarpt op, for at få det til at stå tydeligere frem, men det er stadig ikke helt ved siden af, vel?) Det kan godt lade sig gøre at være mand uden at tænde på voldtægt. Faktisk tror jeg, at rigtig mange af os tænder allermest på, at kvinden er med på legen, at hun også tænder på, hvad søren legen så end går ud på. At være mand gør ikke automatisk én til medansvarlig for, at nogle mænd er fucked up. Voldtægt er ikke noget, de begår, fordi de er mænd, det er, fordi de er syge i bøtten.

Det samme gælder prostitution. Jeg er træt af, at den mandlige seksualitet gøres ansvarlig for, at der findes prostitution i verden. At nogle mænd er så desperate, ensomme, forskruede eller måske bare har så lidt selvrespekt, at de søger tilfredsstillelse/trøst den vej, handler om dem, ikke om de mænd, der ikke gør det. For hvis synderen virkelig er den mandlige seksualitet, er man så mindre mand, hvis tanken om et besøg hos en luder ikke pirrer én?

Mænd er ikke koldhjertede kneppemaskiner. Vi er mennesker. Vi er født med præcis lige så mange følelser, lige så stor sårbarhed, som kvinder er. Vi skoles bare i, at følsomme og sårbare må vi ikke være. Drenge græder ikke, mænd klynker ikke (at have brug for at sætte ord på følelser). Kvinder vil have stærke, succesrige mænd, lærer vi, og vi ser dem forlade mænd, der går konkurs eller måske ikke helt er mandige nok.

Problemet er, at mænd fanges i rollen. Ikke fordi, den er sand, men måske fordi den ikke er. Det kræver mod og styrke at træde ud af rollen. Det er meget lettere at gøre sig hård og fake sig igennem, end det er at stå ved sig selv.
Mænd kan lige så vel som kvinder føle sig beskidte og dårligt tilpas efter sex med én, man egentligt ikke havde lyst til. Faktisk skulle det ikke undre mig, hvis mænd i virkeligheden er mere monogame end kvinder. I hvert fald ser man tit kvinder blomstre op efter en skilsmisse, mens mænd lige så tit visner og går i stykker.
Kønsrollerne har flyttet sig meget siden Anden Verdenskrig, men skal de flytte sig mere, er det på tide, vi gør op med, hvad pokker en mand er.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 31, der følger denne blog