El Daemon

Tags

, , , ,

En dag modtager Alex en sms fra sin gode ven og kollega, Ali. Der er bare det ved det, at Ali har været død i flere måneder.

Min novelle ‘El Daemon’ er netop udkommet som selvstændig e-bog. Den købes overalt fx hos Saxo og lånes på eReolen.

‘El Daemon’ er en meget fri genskrivning af en sms-novelle fra 2011. Handlingen er ændret, der er tilføjet nye personer, nye scener, og de eksisterende personer er gjort ældre. Altsammen for at få historien til at fungere bedst muligt som en ‘rigtig’ novelle.

 

Den originale SMS-novelle, som ligger til grund for denne novelle, kan stadig købes via SMSpress.

Gratis sommergys 2017

Tags

,

Så er det juni, sommerferien er så nær, at man næsten kan lugte den!

Igen i år forkæler jeg modtagerne af mit nyhedsbrev med et gratis sommergys. I år er det en nyskreven, creepy novelle, der hedder ‘Aben smiler’. Jeg skrev den sidste efterår, mens jeg redigerede min nye roman, ‘Skadedyr og tulipaner’. Jeg håber, det lille kolde gys vil blive nydt i sommervarmen.

Maja har udlejet sin lejlighed gennem Airbnb, mens hun har været ude at rejse. Da hun kommer hjem, lugter der af fremmede mennesker i lejligheden, men ellers er alt sådan okay. På nær en ting: De har glemt en bamse, eller faktisk er det en abe. En gammel, smilende tøj-abe. Hun lægger den på reolen i en plasticpose. Men der er den ikke, næste gang hun kigger.

Modtagere af mit nyhedsbrev får en e-mail med novellen i løbet af i dag. Er du ikke tilmeldt mit nyhedsbrev, men vil gerne læse novellen, så er der kun en ting at gøre, du må se at tilmelde dig mit nyhedsbrev. Alle, der tilmelder sig nyhedsbrevet i løbet af 2017, får novellen tilsendt på e-mail gratis. Dog vil nye tilmeldte i juli først få novellen i august. Du tilmeldes LIGE HER!

Novellen er en e-bog. Den leveres i flere formater. Men bemærk venligst, at det er en personlig gave til dig. Du må kopiere den til eget brug, men ikke til familie eller venner eller andre – og du må slet ikke under nogen omstændigheder videreformidle eller sælge den. Vil andre gerne læse med, er de velkomne til selv at tilmelde sig nyhedsbrevet – og få deres novelle tilsendt. Så bed dem tilmelde sig nyhedsbrevet og så er alle glade.

De sidste

Tags

, , , , , , ,

Ny lydbog ude nu!

Tilbage i 2008 udgav lydbogsforlaget Boglyd seks af de ni noveller i min novellesamling ‘9 før døden’ i to separate lydbøger ‘Huset’ og ‘Alene og et let offer’ med tre noveller i hver lydbog.

Men de sidste tre noveller fra ‘9 før døden’ udkom aldrig som lydbog, og det har pint mig lidt, da der blandt disse tre var min egen favorit fra samlingen, nemlig novellen ‘De sidste’. Denne er ikke bare den længste novelle i ‘9 før døden’, den rummer også et lille monster, som lader til at være ret populært blandt læserne. Nissen Jokum.

Her i foråret havde jeg et hul i kalenderen på nogle uger, hvor der ikke var planlagt andet, så jeg besluttede at gøre noget ved problemet og indtalte selv de sidste tre noveller fra ‘9 før døden’. Novellerne er ‘De sidste’, ‘Blod’ og ‘Når det regner…’

Lydbogen er udkommet nu (men kun digitalt) og burde være tilgængelig, hvor du normalt finder dine digitale lydbøger. Fx kan den lånes på Ereolen lige HER.

KBH læser – BLOD & BLÆK

Tags

,

KBH LÆSER — BLOD & BLÆK

 

Kom og hør, når jeg og tre andre danske horrorforfattere læsere op af egne tekster.

Det sker:

3. marts 2017, klokken 19:30 – 22:00

Wicked Workshop
Arkonagade 15, kl. th.
1726 Kbh V

 

Om arrangementet:

Seks timers horror og uhygge. Klokken 16.30 slås dørene op i Arkonagade for en mindre fremvisning af kunstværker og illustrationsarbejder i horrorgenren, af de fire kunstnere Thomas Schwerdtfeger, John Kenn Mortensen, Patrick Leis og Tom Kristensen. Det vil være muligt at erhverve sig de ophængte værker, og er man heldig, kan man også få en sludder med en eller flere af kunstnerne.

Klokken 19.30 dæmpes belysningen yderligere, og fire forfattere fra Dansk Horror Selskab (Anne-Marie Vedsø Olesen, Steen Langstrup, Helene Hindberg og A.Silvestri) vil på skift læse udvalgte historier og uddrag op, fra udgivne såvel som nyskrevne tekster. Det bliver helt sikkert ikke for børn … men det er tilladt at kigge ud mellem fingrene. Arrangementet er gratis.

Jeg vil selv tage et par bøger med, som kan købes og fås signeret, til en ganske særlig pris i denne anledning.

Lokalt kulturchok

Tags

, ,

Et tema, der fylder godt i ‘Skadedyr og tulipaner’ er mødet mellem kulturer. Men ikke mødet mellem udlandske eller fremmede kulturer, som der ellers skrives og debatteres så meget om. Man vil gerne fremstille danskere og danskheden som én stor harmonisk størrelse, der deler kultur, værdier og verdenssyn. Men det er vi ikke.

‘Skadedyr og tulipaner’ er historien om en københavnsk kunstner, der flytter langt ud på landet, for at komme sig over sin kones pludselige død. Alt derhjemme minder ham om hende, og han vil bare langt væk og finde sig selv og sin evne til at skabe kunst igen. Med sig har han sin følsomme, blomstertegnende søn, Archibald.

Men der er meget langt fra det københavnske kunstnermiljø til et lille isoleret ø-samfund, måske er sproget og farven på passet det eneste, de har tilfælles?

Jeg har gjort mig meget umage med at skildre de to miljøer så ægte og præcist som muligt. Jeg har ikke ønsket at karikere eller udstille det ene som bedre end det andet. Jeg har ønsket at vise forskellene, og hvor svært det kan være, selv blandt danskere, at leve sammen og rumme fremmede. Modviljen er gensidig.

Jeg er selv en bonderøv, der er flyttet til byen som ung, og siden har skabt mig en plads i den kreative klasse, så jeg føler, at jeg har et vist kendskab til begge kulturer, både indefra og udefra. Måske dog mest udefra.

Dette tema var ikke noget, jeg havde på sinde, da jeg besluttede at skrive ‘Skadedyr og tulipaner’, men efterhånden som jeg blev suget ind i historien, og de to kulturer mødte hinanden, forstod jeg, hvor stor forskellen er, og måske, at det eneste, vi danskere virkelig har til fælles, er, at vi alle har landsbyboernes modvilje og skepsis mod fremmede og anderledes indeni. Danmark er et gammelt bondesamfund. Og vi er måske ikke skidegode til forskellighed?

Gider voksne overhovedet læse om børn?

Tags

,

Det er næppe nogen uhørt påstand, at mange voksne interesserer sig så lidt for børn og verdenen set fra børnehøjde, at de knap husker deres egen barndom. Så det kan forekomme — mig selv i det mindste — som et noget usikkert projekt at skrive en roman til voksne læsere om børn.

Men med ‘Skadedyr og tulipaner’ har jeg gjort et seriøst forsøg på netop det. For jeg følte, at temaet med børn, især drenge, og den her uforklarlige latente vold, der alt for ofte er omkring drenge, rørte noget i mig. Da idéen til bogen først havde slået rod i mig, var der ikke noget at gøre. Den ville skrives. Det er let at bilde sig ind, at nogle børn er onde, men selv de bedste drenge har kimen til vold i sig. Selv følsomme drenge, som jeg selv var, selv drenge der elsker dyr og ikke vil nogen noget ondt, har kimen i sig.

Jeg tror ikke, der findes dæmoner. Jeg tror, vi er dæmonerne. Men vi er dæmoner, der er født med evnen til at gøre godt. Det er bare ikke let, og det kræver, at vi vil det. Ydre påvirkninger, livet, omstændighederne, forældre, døden har stor betydning for, om vi vil det. Om vi magter det.

‘Skadedyr og tulipaner’ er et kærligt portræt af Archibald, en følsom dreng, der tegner blomster til sin nyligt afdøde mor. Archibald lever isoleret, han elsker sin hundehvalp over alt på jorden. Hans far er fortabt i sorgen og magter ikke at være der for ham. Dette er historien om tab af uskyld, men det har meget lidt med sex eller kærlighed at gøre.

Det er en historie skrevet til os voksne, der måske ikke altid forstår, hvad der sker i børnehøjde, eller måske ikke magter at gribe ind.

Et realistisk mareridt

Tags

, , , ,

 

‘Skadedyr og tulipaner’ er en realistisk historie om et barn, der begår nogle af de værste forbrydelser, man kan forestille sig. Et sympatisk barn. En følsom dreng. Sådan en dreng, mange mødre elsker. Han tegner blomster. Han er helt sig selv. Måske kunne han en dag være blevet kunstner som sin far.

‘Skadedyr og tulipaner’ er historien om, hvordan mørket, livet, omstændighederne tog denne dreng og førte ham dybere ind i mørket, længere ud på det dybe vand. Det er historien om, hvordan livet kan falde fra hinanden, og selv det mest sympatiske barn kan ende med at begå uhyrligheder.

‘Skadedyr og tulipaner’ er et dyk ned i mørket. Ind i mareridtet. Hvor de fleste af mine historier finder deres næring. Jeg har ikke set den som hverken horror, krimi eller thriller, mens jeg arbejdede på den. For mig er det realisme, måske endda socialrealisme. Jeg har ikke skrevet den for at skræmme eller underholde, men alene fordi den føltes vigtig for mig at skrive.

Jeg har alligevel valgt at kalde ‘Skadedyr og tulipaner’ for domestic noir/horror. Det har jeg gjort, fordi man jo skal sige et eller andet kort og præcist om en bog. Det nytter — desværre! — ikke bare at sige, at det er en god historie. Og jeg ved og anerkender, at min måde at fortælle historier på ikke er for sarte sjæle. Jeg foretrække ærlighed i historiefortællingen fremfor hensyn til svage nerver. Så derfor har jeg lidt modvilligt valgt, og først så sent i udgivelsesprocessen at bogen var trykt, at sætte genre på den, altså domestic noir/horror.

Hvad mener jeg så med det?

Domestic noir er forholdsvis ny krimi-noir-subgenre. Forklaret kort består subgenren af dystre historier om overgreb, gerne mord, der foregår i hjemmet, i familien eller meget nær begge dele. Børn spiller ofte en vigtig rolle i subgenren. Domestic noir trækker gerne en del på horrorgenren. Der kan være sataniske elementer i historierne fx. grusomme ritualer. Men det er en noir-genre. Der er intet overnaturligt. Det er en slags realisme. Alt det passer meget godt på ‘Skadedyr og tulipaner’, selvom jeg på ingen måde havde tænkt, at jeg skrev en bog i den genre. Jeg kendte ikke engang genren, da jeg besluttede mig for at skrive bogen.

Og der er så også et par detaljer, hvor ‘Skadedyr og tulipaner’ ikke passer på genren, for domestic noir er en kvindegenre. Den skrives af kvinder, om kvinder og til kvinder. ‘Skadedyr og tulipaner’ er skrevet af mig, kvinder spiller højst bi-roller i den, det er meget en historie om mænd og drenge, men jeg bilder mig alligevel ind, at kvinder (også) vil læse den.

Jeg har bemærket, at når mænd skriver bøger, som sagtens kunne være blevet kaldt domestic noir, som fx Paul Tremblays ‘A Head Full of Ghost’, så kaldes de horror i stedet. Det bekræfter mig i, at alt det der genre-snak er noget vrøvl, men det fik mig også til at tilføje et /horror bag domestic noir. Så meget desto mere, fordi ‘Skadedyr og tulipaner’ er noget voldsommere end Tremblays iøvrigt geniale bog.

‘Skadedyr og tulipaner’ kan bestilles lige her.

Mød mig til BogForum

facebookbanner-alt-det-kopi2 Feet Entertainment har stand på dette års BogForum, og der kommer til at ske en masse, så kig endelig forbi!

Min prisvindende roman, Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, er på vej til de danske biografer næste år, som du sikkert ved. Filmen kommer til at hedde Finale.

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til filmen kommer, og derfor løfter filmholdet og jeg en del af slørret for, hvad man kan vente sig.

Her vil man kunne møde instruktør Søren Juul Petersen, hovedrolleindehaverne Anne Bergfeld og Karin Michelsen og selvfølgelig mig 🙂

Der vil være filmrekvisitter på 2 Feet Entertainments stand, hvor man vil kunne sætte sig i torturstolen fra filmen, møde filmholdet up-upclose til en snak eller en selfie — eller måske sikre sig en bog signeret af holdet.

Det sker Lørdag den 12. november på stand C3-046, klokken 16:00

Efterfølgende vil holdet blive interviewet af Susanne Bjertrup på Scene 2, klokken 17:15.

Har du ikke mulighed for at besøge BogForum lørdag eftermiddag, så kig alligevel forbi 2 Feet Entertainments stand. Jeg er at træffe der nogenlunde hele tiden. Det er en oplagt chance for at få suplere samlingen med nye signerede bøger – eller bare hilse på.

2 Feet deler stand med to andre forlag, Candied Crime og Gribshave Forlag, og sammen arrangerer vi hver dag konkurrencer på standen, hvor man kan vinde bøger.

Fredag den 11. november, klokken 18, kan man også møde mig på Krimimessens stand, hvor jeg vil læse lidt op af min nye roman, ‘Ø’.

Ø lydbog er udkommet på CD

Tags

, , ,

Da min nye roman ‘Ø’ udkom for en måned siden, udkom den kun som papirbog. Det havde jeg valgt, fordi jeg synes, at de læsere, der vælger at købe den dyre papirudgave skal forkæles lidt, og fordi jeg gerne ville holde fast i, at papirbogen skal være noget særligt.

Det har selvfølgelig aldrig været meningen, at ‘Ø’ ikke skulle udgives i andre formater eller nå ud på andre medier end som papirbog. Hvilken forfatter vil ikke helst se sit værk udkomme i flest mulige udgaver, på flest mulige formater og medier? Papirbogen er kun begyndelsen.

Nu tager ‘Ø’ så det næste skridt ud i verden og udkommer som fysisk lydbog på CD. Så er du en af dem, der helst lytter til bøger, så er det muligt at lytte til ‘Ø’ nu.

Lydbogen er udgivet af 2 Feet Entertainment, produceret og distribueret af Boglyd og indlæst af Michael Brostrup.

God fornøjelse.

forside-cmyklayers-kopi

 

Rejser bliver siddende i en

Tags

, , ,

 

Rejser bliver siddende i en

 

Der er tre faser i det at rejse, som jeg synes beriger livet. Først planlægger man og glæder sig. Så er der selve rejsen med alt, hvad den bringer af liv og overraskelser. Og endelig er der det, der bliver siddende i én bagefter – og dét er meget mere end bare minder.

I mit tilfælde har det, der bliver siddende i mig det ofte med at blive til bøger. Jeg er forfatter. Det er sådan min hjerne fungerer.

Det behøver ikke være det, der rent faktisk skete på rejsen, der inspirerer eller pirrer fantasien. Det kan sagtens lige så godt være det, der (heldigvis) ikke skete.

Jeg er aldrig blevet efterladt på en øde tropeø af den speedbåd, der sejlede os derud, men jeg har siddet i vandkanten og tænkt, at vi sgu er fucked, hvis de sejler fra os nu. Jeg har mærket det brænde i huden, når de små og næsten usynlige box jellyfish kom for tæt på, mens jeg snorklede, og jeg har også skåret mig på koraller, men jeg er aldrig blevet forgiftet af det for alvor. Men jeg har tænkt tanken, mærket angsten, og jeg har set skiltene på stranden, der advarede mod giftige box jellyfish.

Jeg har set rigeligt med kryb i troperne, slanger, edderkopper, varaner, gekkoer, knælere, flyvende hunde osv, ingen af dem rigtig farlige, men jeg har læst om dem, og jeg har vidst, at de farlige også var der.

Jeg har aldrig mødt nogle af de væsner, rovdyr eller lokal overtros ånder, der siges at luske omkring i den kulsorte tropenat, men jeg har hørt noget skrabe mod hytten, noget udenfor.

Og alt det inspirerede mig til min nye tropegyser ‘Ø’. Man har altid noget med hjem fra rejser. Noget indeni. Hvis man altså kommer hjem igen …

Husk at like opslaget, følg bloggen og tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Du kan læse mere om ‘Ø’ lige her!